Tour de Rødbo 2019

Tour de Rødbo 2019 - vinder hos herrerne, Børge
14. oktober 2019

Beboere på Botilbuddet Rødbo cyklede hen over sommeren om kap med verdens største cykelstjerner i Tour de France.

I 22 dage svedte Egan Bernal, Geraint Thomas og Julian Alaphillippe i juli på deres racercykler gennem Belgien og Frankrig. Hvad verdens største cykelstjerner ikke vidste, var, at beboerne på Botilbuddet Rødbo i Ballerup cyklede med.

Beboerne har enten cyklet på mindre elektriske cykler i egen lejlighed, hvor de har kunne cykle liggende i sengen. Eller også har de cyklet på ergometertræningscykler i træningssalen.

Ideen kom fra seks terapeuter. Deres tanke var, at initiativet kunne være motiverende, danne nye relationer og skabe sammenhold.

Mange beboere satte nye personlige rekorder, og mange brugte muligheden til at cykle ved siden af hinanden, mens snakken gik, og benene arbejdede.

Vinderen i dameklassen, Stella, cyklede 25 kilometer på én time og syv minutter uden pause. Ny personlig rekord.

Børge vandt hos herrerne og cyklede hele 122 kilometer i Tour de Rødbo.

I alt cyklede 19 beboere på 22 dage næsten i et døgn – helt præcist 23 timer og 52 minutter. De tilbagelagde 303,8 kilometer.

Vindere af etapesejre og det samlede klassement fik diplomer for indsatsen.

Rødbo er et botilbud for voksne med hjerneskader. Få beboere er selvstændigt mobile i el-kørestole, mens andre er afhængige af fysisk støtte for at kunne udføre aktiviteter.

Tour de Rødbo 2019 - vinder hos herrerne, Børge

Foto: Børge, vinder af Tour de Rødbo 2019, herrer.

Tour de Rødbo 2019 - vinder hos damerne, Stella

Foto: Stella, vinder af Tour de Rødbo 2019, damer.​