Ofte stillede spørgsmål

Campusprojektet medfører en større ændring af det nuværende område, og derfor er der mange hensyn at tage. Vi har samlet en række af oftest stillede spørgsmål og svar til projektet.

Siden er opdateret torsdag den 9. november

Hvad er planerne for området konkret?
Planerne for området er stadig meget ukonkrete, da projektet kun er i idéfasen. Til gengæld er det klart, hvad arealerne vil kunne bruges til her og nu.

Arealerne er nemlig omfattet af Lokalplan 019 (INDSÆT LINK), som er gældende for størstedelen af det store erhvervsområde omkring Lautrupparken. Ifølge planen vil der kunne opføres bebyggelse til kontorerhverv og offentlige formål (som universitetet) i tre etager og i princippet placeret indtil 10 meter fra naboskel.

Der skal dog udarbejdes en ny lokalplan, for at der kan gives tilladelse til bebyggelse til boligformål. Forud venter en længere proces, og som optakt blev der i september måned 2017 indkaldt til borgermøde for at få idéer og forslag til den kommende planlægning.

Hvem vil bygge?
Ballerup Kommune er de seneste år blevet kontaktet af flere mulige investorer og af områdets to øvrige grundejere; DTU og Freja Ejendomme. Alle har fremsat ønsker om at udnytte arealerne omkring universitetet til udvikling af et spændende campus med fx boliger til de studerende og til universitetets forskere.

Ballerup Kommune ejer også en grund i området, men kommunen har ingen byggeplaner. Vi ser dog gerne grunden indgå i udviklingen af campus.

Hvad er Ballerup Kommunes rolle?
Ballerup Kommune ejer den vestligste parcel, men kommunen er ikke bygherre. Kommunen er først og fremmest myndighed. Det gælder ikke alene i forhold til kommune- og lokalplaner og naturbeskyttelse, plejeplan og byggelinjer, men også til byggeri, trafik, miljø, klima og vand.

Hvor højt eller stort bliver byggeriet?
Det er der ingen, der ved endnu. Men umiddelbart forventes det , at boligbebyggelserne opføres som tæt-lavt byggeri i to etager, svarende til rækkehusene og ungdomsboligerne ved Sømoseparken. I den vestlige ende op mod Datastien kan der muligvis bygges lidt højere.

Bliver der tale om en egentlig bymidte?
Nej. Sammen med virksomhederne i Lautrupparken undersøger vi, hvordan erhvervsområdet også i årene fremover forbliver attraktivt. Det handler bl.a. om en bedre tilgængelighed og om at skabe mere liv mellem husene. Fokus er i den sammenhæng området omkring Lautrupcentret, hotellet og udvidelsen af World Trade Center på Borupvang.

Findes der noget alternativ?
Det er grundejerne Freja Ejendomme og DTU, der ønsker at benytte deres ubebyggede erhvervsarealer ved universitetet til studieboliger. Der har ikke været andre grundejere i området, som har ytret ønske om at bruge deres grunde til studieboliger. Hvis det skulle ske, så vil Ballerup Kommune som planmyndighed kigge på det. Præcis som vi har gjort i det konkrete tilfælde med DTU.  

Hvorfor skal der bygges lige i det område?
Først og fremmest fordi det giver mening at udvikle universitetets campus, så det også i fremtiden er en attraktiv uddannelsesinstitution, som kan tiltrække dygtige studerende. Det matcher fint Kommunalbestyrelsens vision for uddannelse, erhvervsudvikling og bosætning.

For det andet fordi det er bedre at udnytte byggegrundene til disse formål frem for til erhverv, som lokalplanlægningen hidtil har givet mulighed for.

Og for det tredje fordi grundejerne har en berettiget forventning om at kunne udnytte deres matrikel i overensstemmelse med de demokratisk besluttede planbestemmelser.

Hvad er fredninger, og hvad er almindelig naturbeskyttelse?
Naturfredninger er baseret på fagkundskabens vurdering af lokalitetens beskyttelsesværdige naturværdier i forbindelse med konkrete fredningssager. Formelt udmøntes en fredning gennem Fredningsnævnets kendelse. Kommunalbestyrelsen kan ikke selv dispensere fra fredningens omfang og indhold, og evt. ændringer forudsætter fredningsmyndighedens tilladelse.

Efter Naturbeskyttelsesloven registreres og udpeges forskellige naturtyper, bl.a. sø, mose og skov. Naturtyper som skove, søer, åer og kyster er som udgangspunkt omgivet af beskyttelseslinjer af forskelligt omfang. Kommunalbestyrelsen kan - efter afvejning af de lokale forhold og interesser i konkrete tilfælde - dispensere fra disse beskyttelseslinjer.  

Ønsker bygherre at bygge direkte op ad fredningsgrænsen?
Fredningsgrænsen løber langs stien vest om mosen. Så i princippet kunne der bygges frem til grænsen. Det sker ikke, regner vi med.

I øvrigt gælder der også en søbeskyttelseslinje omkring mosens åbne vandflade, som rækker længere ind på parcellerne. Lautrupkollegiet og store dele af rækkehusene på Sømosenparken er i sin tid opført inden for søbeskyttelseslinjen på 150 meter. 

En kommende lokalplan vil i detaljer regulere, hvor der kan bygges, og hvad der skal friholdes. Et godt bud er, at der nok vil være mellem 25 og 50 m fra stien til nærmeste bebyggelse; mest ved det nye madpakkehus i nord og mindst tættere på universitetet.

Forsvinder al det grønne?
Nej. Syd og vest for selve mosen vil der stadig være store, grønne friarealer. Nogle vil have naturpræg og andre være mere parkagtige. Hertil kommer det 100 meter grønne bælte, som fra mosen strækker sig cirka en kilometer nordpå op til Klausdalsbrovej og Hjortespingkilen.

Ødelægger bygherre mosen?
Nej. Den beskyttede natur berøres ikke.

Hvordan beskyttes området i dag?
Mosen er ved Fredningsnævnets kendelse omfattet af en fredning, som blev fornyet i 2006. Det betyder, at der udføres naturpleje efter en plejeplan, som Herlev og Ballerup Kommuner er forpligtet til sammen at følge.

Har I undersøgt, hvilke dyr der lever i området?
Ja. I oktober måned 2017 undersøgte et eksternt rådgivningsfirma, hvilke dyr og planter, der findes i området. Undersøgelsen viste, at blandt andre den spidssnudet frø, viber, gæs og andre sø- og engfugle lever i området.

Læs hele undersøgelsen her

Hvordan bliver dyrelivet berørt af projektet?
Projektet er stadigvæk i idéfasen, så det er for tidligt at svare på. Et eksternt rådgivningsfirma konkluderer dog i deres undersøgelse, at man i forbindelse med projektet faktisk vil kunne forbedre forholdene for den spidssnudet frø, der lever i området.

Læs hele undersøgelsen her

Hvordan tilgodeser man dyrelivet i dag?
Det grønne område bag DTU bliver klippet to gange om året. Første gang i foråret inden vild kørvel blomstrer. Anden klipning er i efteråret, når planterne har smidt deres frø, og hvis vejret tillader det, hvilket det ikke gjorde i 2017. Denne drift hindrer, at området vokser i skov og er samtidigt et forsøg på at tilgodese plantelivet.

Ovenstående tekst er justeret torsdag den 9. november - oprindelige formulering: Bevoksningen i det grønne område bliver klippet to gange om året, som de fleste andre af Ballerup Kommunes grønne arealer. Klipningen tilgodeser det almindelige dyreliv.