Vi fejrer national flagdag

dannebrog
7. august 2018

Ballerup Kommune holder reception for tidligere udsendte i international tjeneste og deres familier i anledning af den nationale flagdag onsdag den 5. september 2018

Har du på et tidspunkt været udsendt i international tjeneste for Danmark, og er du bosat i Ballerup Kommune, inviteres du med ledsager og børn til reception i anledning af den nationale flagdag - onsdag den 5. september 2018 kl. 16.00–17.30 i Atriet på Ballerup Rådhus.

Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de soldater, politifolk, beredskabsfolk, sundhedspersonale og andre, der har været udsendt.

Du tilmelder dig receptionen ved at skrive en mail til lov@balk.dk eller ringe på tlf. 4477 2004 senest fredag den 31. august 2018.