Vi støber belægning på Banegårdspladsen

Banegårdspladsen
20. maj 2020

Den 25. maj går vi i gang med at anlægge 2. etape af Banegårdspladsen i Ballerup.

Mellem det nye husbyggeri og Ballerup Station anlægger vi en plads med ny belægning, beplantning og belysning. Desuden kommer der bænke og en vandkunst.

Vi støber belægningen på stedet, og arbejdet begynder ved hjørnet af Ballerup Bibliotek og Centrumgaden. Efter planen vil pladsen være færdiganlagt i midten af december.

Mens arbejdet står på, kan du bruge det nye fortov langs biblioteket, når du skal fra Centrumgaden til stationsbygningen. Vil du være fri for at bruge trappen ved biblioteket, kan du i stedet gå langs husbyggeriet via en af busperronerne.

Læs mere 

Banegårdspladsen