Om Ballerup Idrætsby

Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark og East Kilbride Badet udgør grundstammen af idrætsanlæggene i Ballerup Kommune, som derudover består af en række mindre idrætsanlæg.

Ballerup Super Arena, Ballerup Idrætspark, Måløv Idrætspark og East Kilbride Badet omfatter:

  • Ballerup Super Arena – Danmarks nationale cykelarena – En multifunktionel arena på 15.000 m2, med 1.850 faste siddepladser med mulighed for opbygning til 7.500 siddepladser og 9.200 pladser til stående koncerter. Mødelokaler, VIP-faciliteter, omklædningsrum, back stage-område, kontorer til personale, arrangørkontor og foreningslokaler.
  • East Kilbride Badet - svømmehal med et 50-meterbassin og et varmtvandsbassin. Størstedelen af svømmehallens åbningstid er offentlig, men der er indgået en samarbejdsaftale med den lokale svømmeklub om dele af driften.
  • Måløv Idrætspark med to idrætshaller, fire græsfodboldbaner, en grusbane og pt. anlægges en kunstgræsfodboldbane.
  • Tennisanlæg i Damgårdsparken med otte grusbaner.
  • Ballerup Idrætspark med 15 græsfodboldbaner, tre grusbaner, to kunstgræsfodboldbaner og et atletikstadion.