Tema - Teater i Baltoppen

På Baltoppen LIVE præsenterer Ballerups teaterforening "TEMA – teater i Baltoppen" turnéteater for alle samt børneteater for skolebørn i Ballerup Kommune.

Teater for alle
TEMA arrangerer ca. 12 – 15 turnéteaterforestillinger pr. sæson, som starter i eftersommeren og slutter i foråret.
Ved betaling af det årlige medlemsgebyr, opnår man en klækkelig rabat til sæsonens farcer, komedier, musicals og klassikere. Læs mere om hvordan du bliver medlem her. Du kan også følge TEMA på facebook.  

Skoleforestillinger
TEMA arrangerer, som operatør for Ballerup Kommune, ca. 35 skoleforestillinger pr. sæson for skolebørnene i Ballerup Kommune. Forestillingerne er meget efterspurgte. Skolebørn fra 0-10 klasse i Ballerup får således mindst én gang om året chancen for at opleve prisvindende danskproduceret børneteater af den allerfineste kvalitet.
Al formidling og planlægning foregår direkte mellem ’TEMA – teater i Baltoppen’ og teaterkontaktlæreren på de enkelte skoler.