Kunstværket Slangen

Slangen er et stykke dialogskabende kunst. Værket er bestilt af det nu nedlagte Integrationsråd i 2014. Formålet var at erstatte eksisterende dialogbænke med mobile dialogbænke til fremme af mangfoldige dialogfremmende aktiviteter. Tanken omkring de mobile dialogbænke var, at Integrationsrådet ønskede at arbejde ud fra deres mærkesager, og være i dialog med borgerne der hvor de er (ved kulturhusene, stationerne, institutionerne mv.).

På baggrund af det vellykkede projekt ”Gaden” designet og bygget af Jesper Aabille, valgte Integrationsrådet at lægge opgaven i hænderne på samme kunstner.

I samarbejde med en arbejdsgruppe under Integrationsrådet videreudviklede Jesper Aabille idéen og skabte et mobilt kunstværk, som man kan lave mad på, spise ved, sidde ved og frem for alt mødes ved.  

Bænken bliver nu udlånt til arrangementer med dialog- og integrationsfremmende aktiviteter arrangeret af kommunale institutioner. 

Det mobile kunstværk Slangen