Solur

Et af Ballerups mange solure hænger på gavlen af Reehs Baghus.

Allerede de gamle ægyptere, grækere og romere kendte og brugte soluret. Verdens ældste og mest driftssikre tidsmåler, som med Niels V. Nielsens solur nu også måler tiden på Reehs Baghus, når solen skinner. Soluret er fremstillet af 26 kalkstensfliser, som kommer fra et brud i Provence i Frankrig.

De andre solure der er opstillet rundt om i kommunen, f.eks. på Rådhusvolden ud mod Frederikssundsvej og på institutionen Ellekilde i Skovlunde, er alle udført af Holger Andreasen, en ansat ved kommunen der havde en særlig interesse for solure.

Opsat 1986.
Niels V. Nielsen (1918), autodidakt kunstner med speciale i solure.