Udsmykning til Sønder-haven

Ane Mette Ruges mangfoldige udsmykning til Plejecenter Sønderhaven.

Kommunens nyeste plejecenter, Sønderhaven i Søndergård, er et eksempel på hvordan kunst og arkitektur kan gå hånd i hånd, når det fra starten har været lagt fast, at 2 pct. af byggesummen er afsat til en kunstnerisk bearbejdning af byggeriet.

Billedkunstneren Ane Mette Ruge gik til opgaven med stor forståelse for alle de praktiske og sociale hensyn, der skal tages, når der er tale om et plejecenter.

Ved hjælp af de allernyeste digitale trykmetoder, er det lykkedes hende at forene den klassiske mauriske kakelmønster-tradition med en enormt detaljeret fortælling om genstande og minder, vi kender fra vores hverdag. Således har hun skabt en meget omfattende udsmykning både ude og inde af gulve, terrasser, lofter, bænke og bassiner, der giver beboere og gæster en mulighed for en næsten uendelig fordybelse.

Noget så hverdagsagtigt som terrassefliser i beton bliver i Ane Mette Ruges version til en kalejdoskopisk fortælling.

Udført 2012.
Ane Mette Ruge (f.1955) billede- og videokunstner.