Aandernes Plads

Midt i Østerhøjbebyggelsen ligger Tonny Hørnings gådefulde plads. 

Et åbent rum der sætter sindet i bevægelse. Pladsen består af fire meter høje billedstøtter, placeret i hvert sit hjørne af et 40m2 stort kvadratisk underlag af slebne sorte og hvide SF-sten. I midten er placeret en halv meter høj blok i marmor. De fire stenstøtter skuer ind mod midten og fører tankerne hen på Påskeøernes gådefulde og tavse gudestøtter.
 
Tonny Hørning (f. 1941), billedkunstner og skulptør.