Skovlunde Friluftsscene

Et usædvanligt vartegn for Skovlunde Bypark.

Opsætningen af det markante landmark i Skovlunde Bypark - den genbrugte NESA-højspændingsmast, opstod i forlængelse af et ønske fra Skovlunde Byteater om en overdækning af friluftsscenen som bl.a. anvendes i forbindelse med de årlige teaterforestillinger i Byparken.

NESA leverede og opstillede masten og lokale firmaer byggede tag og afdækninger mm. Tårnet kan monteres med aftagelige sider, så scenerummet bliver lukket på tre sider.

Udført ca. 1990.
Idé og udførelse af medarbejdere i Ballerup Kommune.