Udgivelser

Ballerup Kommune udgiver fra tid til anden en publikation, for at dokumentere arbejdet med kunsten i kommunen. Herunder er en beskrivelse af de enkelte udgivelser. 

En dokumentation af Camilla Nørgårds udsmykning til Globen i Hede-Magleparken.

Er der noget der kendetegner Camilla Nørgårds kunstværk til Globen, så er det indlevelsen og forståelsen for stedet. Ikke bare har hun sammen med snedkeren Asbjørn Albertsen, bygget det hele på stedet, således at børn og voksne har kunnet følge med i hele processen, hun inddrager også stedets historie ved udelukkende at bruge materialer hentet fra de bygninger der før rummede institutionen.

Bogen beskriver alle aspekter af den lange og tidkrævende proces og viser en lang række billeder af det færdige resultat.

Bogen kan fås gratis ved henvendelse til kultur@balk.dk.

I efteråret 2011 besøgte fem kunstnere Klub Syd i Ballerup. Materialet i bogen er fra de workshops, der blev afholdt under disse besøg. 

Formålet var dels at børnene skulle skabe et portræt af, hvordan det er at være et sted mellem barn og voksen i Ballerup, og dels at give dem mulighed for at udtrykke sig offentligt om byen og dens udvikling. 

Projektets indledende del bestod af tre aktiviteter: For det første skabelsen af klubbernes eget flag. For det andet videofilmede kunstnerne en lang række taler skabt af de unge. Eneste betingelse var, at talen skulle starte med "Når jeg bliver borgmester..." For det tredje tog kunstnerne børnene med på fotosafari og portrætterede dem i deres eget kvarter. 

I projektets afsluttende del blev der sammen med denne bog lavet en udstilling i Kontoret for Kunst i Byen i et butikslokale i Ballerup Centeret. Her blev alt materialet bearbejdet sammen med børnene og iscenesat i en stor installation med projektion, skulptur, tegning og print. Dermed kunne alle i Ballerup få et glimt af livet som helt ung i 2750.

Deltagende kunstnere:
Emil Alsbo, Magnus Clausen, Simon Højby Hansen, Carl Emil Carlsen og Simon Løvind

Udgivelsen dokumenterer et kunstprojekt hvor børn i 9-12 års alderen ”flyttede ind” i en kæmpe model af et anderledes boligkompleks, som arkitekten Gitte Juul havde bygget til formålet. Samarbejdet mellem børn og arkitekt resulterede i et imponerende og mangfoldigt billede af børnenes visioner for deres fremtidige bolig.

Bogen kan fåes gratis ved henvendelse til kultur@balk.dk.

Ballerups hidtil mest omfattende børnekunstprojekt med deltagelse af næsten alle børn i Måløv.

Kunstnere inden for mange forskellige kunstarter gennemførte selvstændige projekter med børn i alle aldre, men projekterne indgik samtidig i en rammefortælling om en særlig kraft, som netop børnene i Måløv besidder. En gammel legende om en fattig dreng, der engang i middelalderen skrev en melodi, der hed "Vølåms Stemme", og hvordan noderne til denne blev fundet bag orglet i kirken, var med til at inspirere børn og kunstnere.

Projektet er beskrevet og evalueret grundigt i denne publikation som kan downloades i sin helhed her: 

Kontakt

Center for Skoler, Institutioner og Kultur

Kultur & Fritid

4477 2000

E-mail