Aktiviteter for skoleklasser

Omdrejningspunktet for Skammerfestivalen er, at samtlige elever i 4. - 6. klasse får muligheden for at se teatergruppen KLIMAs udgave af Skammerens Datter i Baltoppen LIVE i efteråret 2017. 

Bogen "Skammerens Datter" kan lånes i klassesæt i fællessamlingen

Herudover er der skabt en række aktiviteter for de pågældende klassetrin og en række offentlige aktiviteter, som skoleklasser og private har mulighed for at deltage i. 

For skoleklasser: 

31. maj - 2. juni: Middelaldermystereriet - et rollespil 
Fra september: Fantasy booktalk
Fra september: Skab dit eget fantasyunivers

Læs mere om de enkelte aktiviteter herunder. 

Husk også booktrailerkonkurrence med afleveringsfrist d. 18. september. 

Som optakt til Skammerfestivalen sætter Skoletjenesten Pederstrup fokus på middelalderens samfund og magtforhold gennem et læringsforløb til 4. og 5. klasse. Gennem et rollespil møder eleverne landsbyens beboere og deres verdenssyn i et kompliceret samfund, hvor både kirke og konge griber ind i det daglige liv.

Som i Skammerens Datter handler det om magtforhold, overlevelse og at kende sin plads i et større hele. At tage kampen op mod uretfærdighed og bidrage til en bedre verden.

Læringsforløbet er skabt af Skoletjenesten Pederstrup, Teatergruppen KLIMA og Ballerup Bibliotekerne med økonomisk støtte fra Folkeoplysningspuljen (Slots- og Kulturstyrelsen). 

Praktisk:

Middelaldermysteriet tilbydes den 30., 31 maj og 1. juni 2017.

Der udbydes i alt 18 forløb, fordelt over tre dage: Tre forløb i Skovlunde og tre forløb i Måløv per dag. Hvert sted er der forløbsstart kl. 9.00, 11.00 og 13.00.

Forløbet bookes på Skoletjenesten Pederstrups hjemmeside

Ballerup Bibliotekernes litteraturformidlere kommer med inspirerende anbefalinger af fantasyromaner.

Praktisk: 

Klassetrin: 4. - 6. klasse
Tid: September – december 2017  
Sted: Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus eller Kulturhus Måløv
Varighed: 1 time
Forberedelse: Ingen
Der er begrænset antal pladser

Book forløb hos: Camilla Duvald, cadu@balk.dk , mobil 41 75 00 61

Forløbet starter med en introduktion til genren. Eleverne sættes derefter i grupper, hvor de skal skabe et udkast til deres egen fantasybog. I workshoppen bruges blandt andet fortælleterninger og fantasykort, så eleverne på en sjov måde leger sig frem til deres helt eget univers.

Mål:

  • At give eleverne en anderledes oplevelse med skønlitteratur.
  • At eleverne kan udarbejde dramatiske produkter i form af en skitse til en fantasybog.

Praktisk: 

Klassetrin: 5. – 6. klasse
Tid: August – november 2017
Varighed: 1,5 time
Sted: Ballerup Bibliotek, Kulturhus Måløv eller Skovlunde Kulturhus
Forberedelse: Ingen forberedelse

Book forløb hos: Cecilie Damgaard Carlsen, ccar@balk.dk, mobil 20 24 08 11 

Læs mere om Skammerfestivalen