Festivalkonkurrencer

Skammerfestivalen byder på to store konkurrencer. Booktrailerkonkurrencen er lokal og forbeholdt skoleklasser fra 4. - 6. klasser. Novellekonkurrencen er landsdækkende og er for alle i aldersgruppen 10-18 år. Læs mere om konkurrencerne herunder. 

Rosa og Dina fra KLIMAs opsætning af Skammerens Datter

Fotograf: Linda Hansen. Credit: Teatergruppen KLIMA

Du har mulighed for at deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses store novellekonkurrence.

Om konkurrencen 
Konkurrencen er landsdækkende og inddelt i tre kategorier: 10-12 år, 13-15 år og 16-18 år. Din novelle går igennem tre runder. Første runde er lokal og her udlodder Ballerup Bibliotekerne en præmie til vinderen i hver kategori. Anden runde er regional og sidste runde er landsdækkende.Vindernovellerne fra den landsdækkende runde udgives på frilæsning.dk med illustrationer af Kim Svarer. 1. pladsen i hver kategori bliver præmieret med en Lenovo tablet og 2. pladsen får et gavekort til bøger. 

Konkurrencekriterier
For at deltage skal du skrive en novelle i genren fantasy, hvor kun fantasien sætter grænser. Du må fortolke genren, nøjagtigt som du vil, blot historien indeholder et element af magi, noget overnaturligt eller fabeldyr. Novellen må højst fylde 12 A4 sider, i halvanden linje- afstand, og bogstavstørrelse 12. Novellen skal have navn, alder, tlf. nr., mail, adresse og titlen i sidehovedet. Du skal sende din novelle til Ballerup Bibliotekerne pr. mail til Camilla Duvald (cadu@bak.dk) eller Mette Sahl (ms3@balk.dk). 

Fristen for aflevering er d. 1. september 2017 kl. 12. Vinderne får direkte besked. 

Se mere på www.fantasybogmesse.dk/novellekonkurrence

Vær med i konkurrencen og vind en tur backstage med hele klassen efter teaterforestillingen, hvor I møder alle skuespillerne fra teatergruppen KLIMA.

Meebook
Konkurrencen findes som forløb i MeeBook, som eleverne kan arbejde direkte med. Som lærer kan du finde det her: Log in på MeeBook, gå op i Sharit og søg på ”Skammerfestival”. Så dukker det op.

Hvad er en booktrailer?
Booktrailere minder om de korte filmtrailers, man kender fra biografen, som reklamerer for nye film. En booktrailer er multimodal. Det vil sige, at den udtrykker sig på flere måder samtidig, fx gennem skrift, tale, billeder, grafik, film, animation og lyd.

Konkurrencens krav:

  • Konkurrencen er forbeholdt skoleklasser fra 4. - 6. klasse fra Ballerup Kommune.
  • Booktraileren skal være om Skammerens Datter
  • Klassens lærer tilmelder sig konkurrencen hos Helle Friis Mikkelsen (hfm@balk.dk).
  • Booktraileren må max vare tre minutter og skal som minimum indeholde modaliteterne: skrift, tale, lyd og billeder.
  • Frist for aflevering er mandag d. 18. september 2017 kl. 15.00. Efter tilmelding til konkurrencen modtager læreren en vejledning til, hvordan filmen skal afleveres.
  • OBS: Læreren skal sikre sig, at forældrene i klassen har givet tilladelse til at filmene bliver vist i forbindelse med festivalen, dvs. i Baltoppen LIVE, på biblioteket, på festivalens hjemmeside mv. 

Vejledning til eleverne:

Før I går i gang:

Gå sammen med en makker eller i en mindre gruppe og overvej følgende:

  • Hvad skal budskabet være i jeres booktrailer?
  • Hvilke indtryk af bogen vil I skabe hos målgruppen

Undersøg et par eksempler fx fra YouTube. Læg mærke til:

  • Hvilke forskellige udtryksmåder (modaliteter) er brugt?
  • Hvad virker godt – mindre godt?
  • Fik I lyst til at læse bøgerne? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Tal om betydningen af farvevalg, lys, lyd, oplæsning, musik mv. 

Få styr på jeres konkrete ideer til billedmateriale, citater, farvevalg, musik, animationer mv.

Selve produktionen:

Producer/optag jeres booktrailer med fx MovieCut.

Rediger jeres booktrailer og tjek:

  • Hvordan var forholdet mellem skrift, tale, lyd og billeder?
  • Kunne I høre og forstå, hvad der blev sagt?
  • Hvordan var klipningen?
  • Har I et iørefaldende slogan (overskrifter eller nøgleord) eller noget virkningsfuldt musik?
  • Var booktraileren sjov, spændende, fristende eller noget andet?
  • Skal noget ændres/rettes til?

Læs mere om Skammerfestivalen