Venskabsbybesøg og lignende

Ballerup Kommune yder tilskud til børn og unge under 25 år til rejser og udvekslinger til kommunens samarbejdsbyer, herudover yder Kommunen et årligt tilskud til kommunens venskabsbyforeninger og til skoleelevers udveksling i Wuxi

Ansøgning om tilskud indsende til Center for Skoler, Institutioner og Kultur

Foreninger: Benyt mail kultur@balk.dk

Skoler og institutioner: Benyt mail mly@balk.dk

Økonomiudvalget yder tilskud til børn og unge under 25 år ved rejser til de byer kommunen har et samarbejde med.

Formålet med at yde tilskud er at støtte mellemfolkelige relationer. Det er derfor et krav, at der i besøgene indgår en direkte kontakt mellem de danske børn og børnene i de byer, der besøges.

Der lægges vægt på, at der er tale om planlagte og målrettede aktiviteter frem for det tilfældige møde med børn i besøgslandet. I særlige tilfælde og på baggrund af den konkrete ansøgning vil der dog kunne dispenseres herfor.

Byer omfattet af tilskudsordningen

East Kilbride, South Lanarkshire, Skotland

Prag 10, Tjekkiet

Wuxi, Kina

Brandenburg an der Havel, Tyskland

Tilskudsberettigede
Foreninger, skoler og institutioner hjemmehørende i Ballerup Kommune kan søge om tilskud.

Der ydes tilskud til børn og unge under 25 år, samt til en leder pr. påbegyndt 7 deltagere, samt handicappede uanset alder.

100 kr. pr. overnatning pr. barn og ung under 25 år ved besøg i en af ovenstående byer.

Som vært ved besøg af en gruppe på mindst 12 personer i minimum fem dage fra en af de samme byer ydes der et engangsbeløb på 5.000 kr. til foreningen, skolen eller institutionen.

Også ved genbesøg er det et krav, at der er et direkte møde mellem herboende og besøgende børn og unge under 25 år.

I ganske særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kan der dispenseres fra ovenstående takster.

Foreninger indsender ansøgning til Center for Skoler, Institutioner og Kultur.
Foreninger: Benyt mail kultur@balk.dk
Skoler og institutioner: Benyt mail mly@balk.dk

Ansøgningsfrist senest to måneder inden rejsen/genbesøget.

Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • ansøgers navn, adresse, telefonnr og mail-adresse (foreninger skal også oplyse deres CVRnr.)
  • antal deltagere under 25 år/handicappede
  • antal ledere
  • opholdets varighed
  • program for opholdet med tydelig angivelse af sted for aktiviteter og overnatning.

Efter rejsen/genbesøget

Senest tre uger efter hjemkomsten, skal der fremsendes en kort tilbagemelding, der i ord, og gerne billeder fortæller om turen/genbesøget. 

Kontakt kultur@balk.dk for mere information om tilskud til foreningers rejser med børn og unge under 25 år.