Børne- og Skoleudvalget

06.03.2018 kl. 09:00
NEXT Uddannelse København, Ballerup, Baltorpvej 20A

Deltagere
  • Peter Als (A) - Deltog
  • Maria Lundahl Assov (A) - Deltog
  • Bjarne Rasmussen (A) - Deltog
  • Irene Jørgensen (A) - Deltog
  • Deltog ikke under punkterne 3-5
  • 7-10 og 14-15
  • Stine Rahbek Pedersen (Ø) - Deltog
  • Sussie Wandel (V) - Deltog
  • Anne Vang Rasmussen (direktør) - Deltog
  • Ulla Blom Kristensen (centerchef for Skoler
  • Institutioner og Kultur) - Deltog
  • Lone Junge Marcussen (centerchef for Børne- og Ungerådgivning) - Deltog
AFBUD/FRAVÆRENDE
  • Ulrik Falk-Sørensen (F) - Afbud

Åben dagsorden


  1. I starten af 2018 var der meget debat i medierne om de årlige trivselsmålinger, som gennemføres blandt eleverne i bl.a. folkeskolen. Der blev rejst spørgsmål om håndteringen af følsomme personoplysninger i relation til dataindsamlingerne samt anvendelsen af de indsamlede data. Undervisningsministeren besluttede at udsætte den nationale trivselsmåling i folkeskolen, der skulle have været gennemført i første kvartal af 2018.

    Den 26. februar 2018 har Center for Skoler, Institutioner og Kultur fået besked fra Styrelsen for It og Læring om, at undervisningsministeren har besluttet, at den nationale trivselsmåling skal afvikles i perioden fra den 20. marts til den 31. maj 2018. Som en nødløsning får forældrene i år mulighed for at beslutte, at deres barn skal udfylde målingen anonymt ved at udfylde et spørgeskema på papir. Det er desuden præciseret, at dataene fra den nationale trivselsmåling ikke må anvendes af ansatte på skolen eller i kommunen som grundlag for administrative/pædagogiske foranstaltninger overfor den enkelte elev. Der kommer en ny bekendtgørelse inden målingen i 2019. 

    I Ballerup Kommune bruges det værktøj, som ministeriet stiller til rådighed til elektronisk besvarelse af spørgsmålene. Det er muligt for skolerne at tilgå resultaterne på klasseniveau, men ikke på elevniveau.

     
  2. Rigsrevisionen har i februar 2018 afgivet en beretning om implementering af folkeskolereformen fra 2014.

    Beretningen indeholder både ros og kritik. Ros til rammerne for implementering – ris for øget vikardækning og afkortning af skoledagen (§ 16b).

    Undervisningsministeriet har bebudet en undersøgelse af skolernes brug af § 16b samt en analyse af skolernes vikardækning.


 

 

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2017 Punkt 6

Indhold

Sammendrag

Der orienteres om de ressourcetildelingsmodeller, som anvendes på dagtilbuds-, BFO- og skoleområdet.

 

Baggrund

Budgetterne til driften af dagtilbud og skoler tildeles efter ressourcetildelingsmodeller. På dagtilbudsområdet er den gældende model vedtaget i 2016 og gældende fra den 1. august 2016 og for skoleområdet og BFO er den gældende model vedtaget i 2017 og gældende fra den 1. januar 2018.

 

Sagsfremstilling

På dagtilbudsområdet fordeles ressourcerne grundlæggende i forhold til antallet af børn i de enkelte distrikter. Det er dog vedtaget, at 2 pct. af den samlede ressourcetildeling fordeles ud fra en socioøkonomisk variabel.

 

Modellen for skolerne tager grundlæggende udgangspunkt i at fordele midler i forhold til antallet af klasser og i mindre omfang i forhold til antallet af elever. Der er afsat en inklusionspulje, som delvist fordeles på baggrund af socioøkonomiske variable.

 

BFO-modellen fordeler grundlæggende midler på baggrund af antallet af børn i distrikterne.

 

Der vil på et senere møde blive orienteret om den igangværende analyse af ressourcetildelingsmodellen for den specialiserede undervisning.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager afsnitsleder Henrik Thorning fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur under behandlingen af sagen og gennemgår overordnet ressourcetildelingsmodellerne.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Orienteringen om ressourcetildelingsmodeller på 0- til 18-årsområdet tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016 Punkt 19

Indhold

Sammendrag

Der foreslås en ændring i de kommunale vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud, således at medlemmer af Børne- og Skoleudvalget kan tilknyttes forældrebestyrelserne på lignende vilkår, som de der gælder for skolebestyrelser.

 

Baggrund

Jvf. dagtilbudsloven skal forældre med børn i en kommunal daginstitution eller i kommunal dagpleje have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud.

 

For skolebestyrelser gælder, at skolebestyrelsen kan anmode om, at Kommunalbestyrelsen udpeger et af sine medlemmer til at deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, men med taleret. Det er en forudsætning for Kommunalbestyrelsens udpegelse af observatører, at de respektive skolebestyrelser har anmodet om det. Funktionsperioden er fire år med mindre skolebestyrelsen i forbindelse med valg til skolebestyrelsen ikke anmoder om, at Kommunalbestyrelsen udpeger et af sine medlemmer.

 

Sagsfremstilling

Hver af de fem distriktsinstitutioner samt dagplejen har en forældrebestyrelse. Ballerup Kommunes vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud beskriver sammensætningen af forældrebestyrelsen således:

 

Kapitel 7: Forældrebestyrelsens sammensætning

Stk. 1: 1 forældrerepræsentant for børnehuse med under 120 enheder og 2 forældrerepræsentanter for børnehuse med over 120 enheder.

Stk. 2: Distrikt Hedegårdens bestyrelse består derudover også af en forældrerepræsentant for henholdsvis specialgruppen og Sesam.

Stk. 3: 2 medarbejderrepræsentanter for distrikter med op til 4 børnehuse, 3 medarbejderrepræsentanter for distrikter med 5 børnehuse og derover. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret.

Stk. 4: Distriktsinstitutionens leder og en pædagogisk leder fra distriktet deltager i bestyrelsens møder (begge uden stemmeret).

 

For at styrke muligheden for dialog mellem forældrebestyrelserne og Børne- og Skoleudvalget foreslås det, at kapitel 7 tilføjes et

Stk. 5: Til hver forældrebestyrelse tilknyttes der på anmodning af forældrebestyrelsen et medlem af Børne- og Skoleudvalget. Udvalgsmedlemmet har status af observatør uden stemmeret, men med taleret.

 

Det foreslås desuden, at kapitel 8: Valg til forældrebestyrelser tilføjes et

Stk. 14: I starten af hver valgperiode beslutter Børne- og Skoleudvalget, hvem der skal tilknyttes hver af de 6 forældrebestyrelser, hvis forældrebestyrelserne anmoder om det.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. De beskrevne tilføjelser til vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud sendes i høring i perioden fra den 20. marts til den 15. maj 2018.

 

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 3. oktober 2017 Punkt 4

Indhold

Sammendrag

Børne- og Skoleudvalget har løbende fulgt udviklingen i medlemstallet i BFO. Medlemstallet ses i forhold til antallet af elever i folkeskolens 0.-3. klasse.

 

Udviklingen i medlemstallet har ligget relativt stabilt over en årrække, idet der dog er udsving hen over de enkelte år, således at medlemstallet er størst umiddelbart efter indskrivningen i maj måned og derefter falder en anelse hen over året. Denne tendens ses i alle år.

 

Baggrund

Børne- og Skoleudvalget besluttede den 3. oktober 2017, at medlemstallene for BFO forelægges udvalget en gang årligt i januar måned. Medlemstallene forelægges i år på det førstkommende møde efter det konstituerende møde.

 

Sagsfremstilling

Nedenfor vises udviklingen i antallet af børn i BFO fra januar måned 2017 og frem til december måned 2017. Antallet af børn i BFO sammenlignes med det aktuelle antal børn i hver måned (ultimo) i folkeskolens 0.-3. klasse. Andelen er beregnet herudaf.

 

Overordnet ses en medlemsandel på lige under 100 pct. Den laveste andel på tværs af alle skoler ses i årets første måneder. I forbindelse med overgangen til det nye skoleår stiger andelen - både som følge af flere medlemmer i BFO og flere skoleelever. Herefter ses et mindre fald i medlemsandelen hen over årets sidste måneder.

 

At andelen ikke er på 100 pct. kan skyldes, at enkelte elever har mulighed for at gå hjem efter skole eller har andre tilbud. Ligeledes kan der være forskelle i andelen, som følge af børn i fx privatskole eller specialklasser, som anvender BFO.

 

Samlet antal medlemmer i BFO og andel i forhold til skole

2017 - indmeldte

 

BFO

I alt

Skole

I alt

Andel

Pct.

Januar2017209796,2
Februar2017209396,4
Marts2020209696,4
April2019209296,5
Maj2072209399,0
Juni2069209198,9
Juli2057208998,5
August2062210098,2
September2051210297,6
Oktober2050210397,5
November2048210697,2
December2042210197,2
Gennemsnit2044209797,5

 

Ses der på andelen i forhold til de enkelte skoledistrikter, er der overordnet samme tendens, som ses ved skolerne under et. Der er dog lidt forskel på, hvornår stigningen hen over sommeren ses. Dette skyldes overvejende registreringspraksis. Der ses en medlemsandel for Skovlunde Skole på over 100 pct. i maj til juli måned 2017. Det skyldes ligeledes overvejende registreringstidspunkter for antallet af elever i skolen og antallet af elever i BFO.

 

Der ses en relativ forskel mellem de enkelte distrikters medlemsandel. Generelt ligner det de foregående års medlemsandele.

 

Medlemsandele i BFO/skole 2017, fordelt på skoledistrikter

2017Skovvejens Skole

Baltorpskolen

Hedegårdsskolen

Skovlunde SkoleMåløvhøj Skole
 Pct.Pct.Pct.Pct.Pct.
Januar98,394,390,797,097,7
Februar98,894,190,797,497,9
Marts99,394,189,697,697,9
April98,894,391,497,697,9
Maj98,898,997,3103,995,4
Juni99,598,995,9103,395,8
Juli98,897,896,4103,794,8
August99,396,594,799,699,0
September99,095,693,098,699,2
Oktober99,096,092,698,498,8
November99,395,691,898,498,4
December99,095,791,998,498,2

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Orienteringen om medlemsudviklingen i Ballerup Kommunes Skolefritidsordninger (BFO) i 2017 tages til efterretning.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2018
Udsættes

Beslutning

Taget til efterretning

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2017 Punkt 10

Indhold

Sammendrag

Kvalitetsrapporterne for skoleområdet, der følger op på udviklingen af skolerne, forelægges til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Baggrund

Center for Skoler, Institutioner og Kultur udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for hver distriktsskole, de to specialskoler og skoleområdet som helhed jf. § 40a i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016).

 

Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål, Kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå samt Kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter.

 

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er bygget op i forhold til de overordnede mål i visionen for skoleområdet Skole med Vilje. Nedenfor er en kort status på målene.

 

Mål: Alle lærer optimalt

Det er meget positivt, at der er stabil fremgang i elevernes faglige resultater. I 2017 fik eleverne i 9. klasse i Ballerup Kommune 6,9 i gennemsnit i de bundne prøver. Det er på niveau med eleverne i resten af landet. Samtidig har 90 pct. af eleverne fået mindst karakteren 2 i både dansk og matematik og er dermed i stand til at gå direkte videre i ungdomsuddannelse. I de nationale test er der også tegn på, at elevernes faglighed er styrket. 

 

De kommende år skal den positive udvikling i elevernes faglige resultater fastholdes. Andelen af elever, der får mindst karakteren 2 i dansk og matematik, skal fortsat øges. Herudover skal der være et fokus på de dygtigste elever.

 

En større andel af eleverne søger direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Ballerup Kommune er derfor på vej til at nå målet om, at højst 35 pct. skal gå i 10. klasse.  Der sker dog en væsentlig nedgang hen over sommeren. Tre måneder efter, at de unge er gået ud af 9. klasse, er det kun ca. halvdelen af de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse.  Der er således en ret stor del af de unge, som ikke starter på den ungdomsuddannelse, som de søgte ind på. Denne tendens er større i Ballerup Kommune end i resten af landet. Der er derfor behov for at sætte fokus på vejledningen af alle unge, hvilket Kommunalbestyrelsen har afsat penge til. Denne indsats starter i 2018.

 

Mål: Alle skaber fællesskaber

Elevernes besvarelser vedrørende deres trivsel i skolen er meget stabile. Målet er, at elevernes trivsel skal øges.

 

Den sociale og faglige trivsel er på niveau med landsgennemsnittet. Den indikator, som elevernes svar er mindst positivt indenfor, er støtte og inspiration, som bl.a. handler om, hvorvidt de bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ballerup Kommune ligger her under landsgennemsnittet. Det er et område, som skolerne vil have fokus på de kommende år.

 

I flere år har elevfravær været et fokusområde. Elevernes fravær er faldet, men der skal de kommende år fortsat være fokus på dette, for at fraværet fortsætter med at falde.

 

Mål: Skolen mestrer fornyelse

Der har de seneste år være stort fokus på at sikre ledelse tæt på kerneopgaven. Skolestrukturen har betydet flere ledere på skolerne og sikret pædagogisk ledelse tæt på praksis. Læringsledelse som metode er også godt på vej på alle skoler.

 

Herudover er der fokus på at udvikle pædagogiske supportfunktioner tæt på praksis, dvs. pædagogiske læringscentre (PLC) og ressourcecentre (RC). Målet er at sikre ekspertise tæt på de fagprofessionelle, som kan være med til at udvikle praksis. Kort fortalt er PLC’s opgave at understøtte fagligheden (fx læsning, matematik, science), og RC’s at have fokus på børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet. 

 

Udvikling af PLC’erne på skolerne har været i gang i nogle år, og der er nu velfungerende PLC på alle skolerne.

 

Udviklingen af ressourcecentrene er også kommet godt i gang på alle skolerne, men det vil fortsat være et indsatsområde på skolerne de kommende år.  Fokus vil bl.a. være at skabe mulighed for, at flere børn, der i dag er visiteret til et specialtilbud, kan vende tilbage til almenområdet.

 

De kommende år vil alle skoler desuden have fokus på implementering af den ny børne- og ungestrategi: Fællesskab for alle – Alle i fællesskab samt udrulning af Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL).

 

I kvalitetsrapporten for skoleområdet i Ballerup Kommune, der kan ses som bilag, er status på skoleområdet foldet mere ud. Der er desuden en rapport for hver skole. Skolernes rapporter har været til udtalelse i skolebestyrelserne. Udtalelserne kan også ses som bilag.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

15 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Kvalitetsrapporterne for skolerne 2017 godkendes.

 

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 30. maj 2017 Punkt 9

Indhold

Sammendrag

Der orienteres om, at der er afholdt tilsyn i Ballerup Kommunes 10. klassetilbud TALENT:10. Tilsynsrapporten forelægges til orientering. Tilsynet har givet anledning til enkelte anbefalinger, men ingen påbud.

 

Baggrund

Ballerup Kommune har det overordnede ansvar for undervisningen i 10. klasse efter folkeskoleloven og påser, at NEXT Uddannelse København, Ballerup (Københavnsområdets største udbyder af ungdomsuddannelser) varetager undervisningen i overensstemmelse med driftsoverenskomsten samt folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, mv.

 

Tilbuddet TALENT:10 omfatter 10. klasseundervisning med et indhold, der rammesættes af både folkeskoleloven og bekendtgørelsen for erhvervsrettet uddannelse i 10. klasse (EUD10).

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommunes 10. klassetilbud, TALENT:10, er et tilbud, som er placeret på NEXT i Ballerup. NEXT har ansvar for den daglige undervisning, ledelse og drift af TALENT:10. Opgaven er, at TALENT:10 skal være begyndelsen på en ungdomsuddannelse og ikke kun afslutningen på folkeskolens grunduddannelse.

 

Ballerup Kommune fører tilsyn med tilbuddet. Tilsyn gennemføres derfor en gang årlig, og tilsynet er en kombination af observationer og gennemsyn af skriftligt materiale (skema, årsplaner, lærerbesætning m.m.). Der er denne gang foretaget observationer i forhold til elever, ansatte, ledelse, fysiske rammer, undervisning, ungdomsmiljø, trivsel og tilfredshed samt samarbejde, samt foretaget fokusgruppeinterview med elevgrupper og lærerne.

 

Ved afslutningen af tilsynet har Center for Skoler, Institutioner og Kultur givet en række anerkendelser og anbefalinger til TALENT:10.

 

Anerkendelse for:

  • TALENT:10 er et godt 10. klassestilbud med en høj faglig kvalitet.
  • Lærerteamet er godt sammensat til at løfte eleverne på forskellige og individuelle måder.
  • Eleverne fortæller, at de er glade for at være på TALENT:10 og oplever at lære noget, trods ikke alle har en positiv skoleerfaring med sig.
  • Selvom eleverne ikke er en homogen gruppe, så oplever ingen at være udenfor fællesskabet.

Anbefaling om:

  • Eleverne savner ture ud af huset.
  • Der er behov for, at ledelsen er tæt på kerneopgaven og der ses frem til ansættelsen af en ny uddannelsesleder.
  • En bekymring over det store frafald i begyndelsen af skoleåret, herunder også fremmødet første skoledag.
  • Ligeledes bør der være en opmærksomhed på at få en platform for kontakt med forældrene. Dette bør både være generelt i form af et intranet, men også i forhold til at få afholdt netværksmøder og overdragelsesmøder.

Der er ikke givet nogen påbud.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at
 

1. Tilsynsrapport 2017 om 10. klassetilbuddet TALENT:10 på NEXT tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Der orienteres om undersøgelser af effekten af modersmålsundervisningen.

 

Baggrund

I budgetaftalen 2018 er det blevet besluttet, at administrationen udarbejder en vurdering af modersmålsundervisningen på baggrund af undersøgelser, der er lavet på nationalt plan.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemgået de undersøgelser, der er lavet på nationalt plan, og som måler effekten af tosprogede elevers dansksproglige kompetencer ud fra deres deltagelse i modersmålsundervisning. Gennemgangen kan ses i bilag.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 

  1. Orienteringen om effekten af modersmålsundervisningen tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Indhold

Sammendrag

Skoletjenesten Pederstrup har udarbejdet en årsrapport for 2017. Årsrapporten introducerer skoletjenestens arbejde og præsenterer statistik over antallet af afviklede læringsforløb i 2017.

 

Desuden indeholder årsrapporten en evaluering af et pilotprojekt med naturformidling til dagtilbud. Evalueringen indeholder anbefalinger til eventuelt videre arbejde.

 

Årsrapporten forelægges til orientering.

 

Baggrund

Skoletjenesten Pederstrup har eksisteret siden den 1. januar 2016 og har i en årsrapport samlet op på det sidste års aktiviteter, herunder naturformidling til dagtilbuddene.

 

Årsrapporten med evalueringen skal informere om, hvordan der er skabt nye tilbud og samarbejder, og hvor Skoletjenesten Pederstrup bevæger sig hen.

 

Skoletjenesten Pederstrup er en del af Børne- og Skoleudvalgets ansvarsområde.

 

Sagsfremstilling

Årsrapporten består af to dele.

 

I første del orienteres om Skoletjenesten Pederstrups aktiviteter i 2017, herunder om skolernes brug af tilbuddet:

 

1. Skoletjenesten Pederstrups arbejdsområde

2. Samarbejder om formidling og åben skole

3. Skoletjenesten Pederstrups engagement i landsbyen Pederstrup

4. Nye læringstilbud til folkeskoler og dagtilbud i 2017

5. 2017 i tal.

 

Ad. 1: Skoletjenesten Pederstrup formidler Ballerup Kommunes natur, miljø og kulturhistorie gennem levende, nysgerrige og involverende læringsforløb til kommunens folkeskoler og dagtilbud. I 2017 tilbød skoletjenesten folkeskolerne i kommunen 28 forskellige gratis læringstilbud - på alle klassetrin og inden for 10 forskellige fag.
 

Ad. 2: Skoletjenesten Pederstrup er involveret i udviklingsarbejdet omkring åben skole i Ballerup Kommune i bredeste forstand. Det betyder løbende dialog med relevante parter som lærere, elever, ledere samt Center for Skoler, Institutioner og Kultur.
 

Ad. 3: Skoletjenesten fylder stadig mere i Pederstrup. I 2017 blev stuen på Ryttergården stillet til rådighed og har øget skoletjenestens kapacitet. Deltagelse i høstmarked, efterårsferieaktiviteter med Ballerup Museum, samt initiativ til et samarbejde med museet og Grantoftegaard om projektet "Kongens jagtgilde" gjorde, at skoletjenestens forankring i landsbyen både er på plads og under udvikling.
 

Ad. 4: I 2017 udbød Skoletjenesten Pederstrup 10 nye læringsforløb til skolerne på alle klassetrin, samt 7 naturfaglige forløb til dagtilbuddene.
 

Ad. 5: Skoletjenesten Pederstrup afviklede i 2017 i alt 211 læringsfoløb (2016 var det 160 afviklede forløb) ud af 264 bookede forløb til skolerne. Skolerne gennemførte hver fra 1 til 37 læringsforløb. I alt blev 15 læringsforløb til dagtilbuddene gennemført med børn fra fire distrikter.

 

I anden del orienteres om et pilotprojekt med at tilbyde naturfaglige læringsforløb til dagtilbuddene:

 

1. Anbefalinger på baggrund af erfaringerne fra projektet i 2017

2. Skitsering af projektets mål

3. Skitsering af projektets form og indhold

4. Projektet i tal

5. Respons fra børn og personale

6. Evaluering

7. Baggrund for anbefalinger.

 

Ad. 1: Det anbefales bl.a., at ordningen gøres fast for at styrke arbejdet med natur i dagtilbuddene, at 0- til 2-års området også får naturformidlingstilbud, at alle distrikter får del i tilbuddet, samt at der udarbejdes kurser til det pædagogiske personale i natur og læreplanstemaer.
 

Ad. 2: Projektet skulle bl.a. skabe naturerkendelse, skabe positive naturoplevelser og øge børnenes naturforståelse, samt inspirere det pædagogiske personale i arbejdet med natur i relation til læreplanstemaer.
 

Ad. 3: Til projektet blev tilknyttet en idræts- og friluftspædagog 12 timer ugentligt fra marts til december. I projektet blev udviklet 7 læringstilbud til børn i alderen 3-6 år. Alle tilbud tilrettelagdes i naturområder tæt på dagtilbuddet, således at det var let at tilgå og øgede personale og børns bevidsthed om deres nærmiljøs potentialer. Der udvikledes forløb over henholdsvis 1 og 2 dage med forskellige pædagogiske målsætninger.
 

Ad. 4: I alt deltog 395 børn og 51 voksne i i alt 16 forløb over 25 dage. To distrikter, Skovvejen og Måløvhøj, tegnede sig for 14 af de 16 forløb.
 

Ad. 5: I forbindelse med de enkelte forløb indsamlede idræts- og friluftspædagogen udtalelser fra børnene, samt respons fra det pædagogiske personale. Der var overvejende tilfredshed med tilbuddenes udformning og indhold. Børnene viste tegn på at være mere hjemmevante i naturområder i forbindelse med 2-dagsforløbene, ligesom flere turde tage del i aktiviteter med dyr. Personalet fremhævede bl.a., at de fik inspiration til eget arbejde, at børnene brød en masse grænser og fokus på sprog er interessant.
 

Ad 6: Det konkluderes, at der er interesse for naturformidling på 0- til 6-års området, at der er behov for at styrke kommunikationen med det involverede personale omkring tilbuddene, at lege er et effektivt redskab til at bearbejde et emne, samt at anvendelse af nære naturområder er en ressource.
 

Ad. 7: Skoletjenesten Pederstrups vurderer på baggrund af ovenstående, at projektet har været en succes, samt at flere af de fastsatte mål er opfyldt. På baggrund af evalueringen anbefales det bl.a., at tilbuddet udvides til flere dagtilbud og aldersgrupper, at styrke kontakten til personalet og at arbejde for en fortsat anvendelse af nærmiljøer.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

 

1. Orienteringen om Årsrapport 2017 for Skoletjenesten Pederstrup tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning med denne bemærkning:

Børne- og Skoleudvalget bemærker med glæde den positive udvikling og ønsker at afholde et Børne- og Skoleudvalgsmøde i Pederstrup.

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Indhold

Sammendrag

Orientering om puljeansøgning til investering i efterværn til unge

 

Baggrund

Socialstyrelsen har udbudt en pulje på i alt 43 mio. kr. til investering i efterværn. Formålet med puljen er at støtte overgangen til et selvstændigt voksenliv for unge, der er omfattet af reglerne for efterværn i § 76 i lov om social service. Det vil sige unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt eller har haft en kontaktperson. Målgruppen omfatter også unge, der har takket nej til efterværn og unge, der har ophold uden for kommunen.

 

Projektperioden er fra den 1. maj 2018 til den 31. december 2020.

 

Sagsfremstilling

Center for Børne- og Ungerådgivning søger midler fra puljen til et fælles projekt sammen med Center for Arbejdsmarked og Center for Social og Sundhed.

 

Formålet med projektet er at omlægge indsatsen for unge på efterværn således, at de bliver støttet til at have de bedste forudsætninger for et selvstændigt voksenliv.  Projektet vil systematisk arbejde med en helhedsorienteret og løsningsfokuseret tilgang. Det betyder, at der vil blive arbejdet med et grundlæggende perspektiv hvor det er den unge, der er eksperten på eget liv. Herudover med et organisatorisk afsæt, hvor det er et fælles ansvar på tværs af børne-, voksen- og arbejdsmarkedsområdet at sikre den rette og helhedsorienterede støtte.

 

Hovedelementerne i projektet er:

  • Udarbejdelse af en overordnet strategi for efterværnsindsatsen i Ballerup Kommune
  • Udvikling af en Byggestensmodel der indeholder:
    • Direkte involvering af de unge
    • Optimeret brug af eksisterende tilbud på tværs af kommunen
    • Udvikling af nye indsatser; herunder frivillige indsatser og et digitalt efterværn
    • Nye arbejdsgange for samarbejdet.
  • Systematisk fokus på virkningsfulde indsatser.

I projektet udvikles, afprøves og forankres en byggestensmodel, som skal sikre en bred vifte af tilbud for unge på efterværn, der når hele vejen rundt om de unges behov og ønsker for støtte.

 

I projektet samarbejdes der endvidere med Social Digital (socialdigital.dk) om udvikling af en digital løsning til de unge.

 

Herudover samarbejdes der med Ungdommens Røde Kors om at udvikle frivillige indsatser for og med de unge.  

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Børne- og Ungerådgivning indstiller, at

  1.  Orienteringen om puljeansøgning til investering i efterværn til unge tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Indhold

Sammendrag

Forslag til kommissorium for analysen af organisatoriske forslag til at skabe en større sammenhæng i ungeindsatsen (se bilag) forelægges til orientering.

 

Baggrund

I efteråret 2017 vedtog Folketinget "Aftale om bedre veje til uddannelse og job".

 

Der er derfor behov for en politisk stillingtagen til, hvordan Ballerup Kommune skal implementere "Aftale om bedre veje til uddannelse og job".

 

I den politiske aftale for 2018 er det derfor besluttet, at der skal udarbejdes en analyse vedrørende fordele og ulemper ved konkrete organisatoriske forslag til at skabe en sammenhængende ungeindsats.  

 

Sagsfremstilling

Kommissoriet for analysen af organisatoriske forslag til at skabe en større sammenhæng i ungeindsatsen er bygget op omkring nedenstående tre spor:

  • Analyse af målgruppen for den helhedsorienterede ungeindsats
  • Analyse af tilbudsviften til de unge, der ikke går den direkte vej fra grundskole til ungdomsuddannelse og job
  • Analyse af forskellige organisatoriske modeller for ungeindsatsen.

De første to analysespor skal kvalificere selve analysen af, hvilke organisatoriske modeller, der bedst understøtter en sammenhængende ungeindsats. Derudover vil selve analysen af, hvordan der organisatorisk skabes en større sammenhæng i ungeindsatsen, indeholde en beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige grundmodeller for organisering.

 

På baggrund heraf skal der politisk tages stilling til, hvordan Ballerup Kommune vil styrke den helhedsorienterede ungeindsats. Analysen fremlægges i løbet af andet halvår 2018.

 

Sagen fremlægges til orientering også i Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt i Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Direktør Anne Vang indstiller, at

  1. Orienteringen om kommissorium vedrørende analyse af organisatoriske forslag til at skabe en større sammenhæng for de unge mellem 15 og 30 år tages til efterretning.

 

Beslutning

Taget til efterretning

Afbud / Fraværende

Irene Jørgensen (A)

Indhold

Sammendrag

Sagen handler om "Bring Your Own Device" (herefter BYOD). BYOD er et udtryk, som anvendes, når man ønsker, at eleverne medbringer eget it-udstyr til anvendelse i skolen.

 

Det indstilles, at der ikke anvendes BYOD, når der indkøbes enheder i Ballerup Kommune.

 

Baggrund

I budgetaftalen for 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge erfaringer med BYOD i andre kommuner. Distriktsskolelederne er endvidere blevet interviewet individuelt om deres holdning til BYOD. Deres holdninger fremstilles i samlet form i sagsfremstillingen.

 

Sagsfremstilling

Undersøgelsen af andre kommuners erfaringer viser, at mange kommuner er gået væk fra BYOD. Begrundelserne herfor er:

  • BYOD ikke er en udgiftsfri løsning. Den har omfattende udgifter til fx mulighed for opbevaring og etablering af strøm til enhederne i løbet af dagen. 
  • Problematisk at sikre, at enhederne har den anvendte software og sikre enhedernes generelle vedligeholdelse.
  • Eleverne glemmer maskinen hjemme, hvilket er problematisk i forhold til undervisningen.

Undersøgelsen af andres kommuners erfaringer med fordele og ulemper ved at benytte BYOD kan ses som bilag.

 

Der er endvidere gennemført et mindre interview med hver distriktsskoleleder for de fem distriktsskoler i Ballerup Kommune. Distriktsskolelederne udtalte sig personligt. Nogle af dem refererede også til deres skolebestyrelse om skolens generelle holdning til BYOD.

 

En skoleleder var for løsningen BYOD, men gav udtryk for, at skolebestyrelsen var af modsat holdning, da de mener, at skolen skal være gratis at gå i.

 

En skoleleder kunne se både fordele og ulemper ved BYOD

De to skolelederes argumenter for BYOD er, at eleverne (dem der har en privat computer) har hele deres liv herpå og er superbrugere af egen maskine samt at løsningen virker billigere.

 

Begge skoleledere giver dog samtidig udtryk for, at det også kan være problematisk, og at det ikke nødvendigvis er alle, der har egen computer.

 

En ulempe, som de også gav udtryk for, er problematikken omkring vedligeholdelse af maskiner, sikkerhed på maskinerne, installation af nødvendige programmer osv. Hardwaremæssigt er de også klar over, at dette kan volde nogle komplikationer. Specielt for de mindre elever, som oftest får forældrenes aflagte enheder med i skole. Det giver udfordringer på forældet udstyr og dårlig batterilevetid.

 

Tre skoleledere var direkte imod

Argumenterne er, at BYOD skaber ulighed, har økonomiske konsekvenser og alt for mange udfordringer med programpakker, opdateringer, gamle enheder, kort batterilevetid og datasikkerhed ved manglende adgangskode på enhederne.

 

Erfaringer fra tidligere forsøg med BYOD i udskolingen viste, at det hovedsageligt kun var 9. klasserne, der tog med og her kun mellem 30-50 pct. Der var et stort behov for, at skolen kunne supplere med maskiner.

 

Det blev i øvrigt nævnt, at flere skolebestyrelser var direkte imod. Ingen nævnte, at BYOD blev omtalt positivt i skolebestyrelserne.

 

Formanden for Landsforeningen Skole og Forældre har for nylig opfordret kommunerne til at forsyne eleverne med de computere, som er nødvendige i undervisningen. Foreningen ønsker, at det fortsat skal være gratis at gå i den danske folkeskole.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager udviklingskonsulent Jesper Bak fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 

 

1. Der ikke anvendes "Bring Your Own Device" BYOD, når der indkøbes enheder i Ballerup Kommune.

 

Beslutning

Indstillingen godkendt med denne bemærkning:

Børne- og Skoleudvalget ønsker, at Ballerup Kommunes Digitaliserings- og Teknologiudvalg får mulighed for at udtale sig om BYOD inden it-indkøb i 2019.

 

Herefter behandles sagen i Børne- og Skoleudvalget igen forud for behandlingen af den nye anlægssag.


Indhold

Sammendrag

Center for Skoler, Institutioner og Kultur har med afsæt i den eksisterende Digitaliseringsstrategi 2014-2017 gældende for 0-18 år udarbejdet et udkast, som skal erstatte afsnittet, der dækker 6-16 år (skoleområdet). Der er desuden udarbejdet et udkast, som nytænker det digitale dannelsesbegreb. Digitaliseringsstrategien ønskes sendt i høring.

 

Baggrund

Den eksisterende Digitaliseringsstrategi 0-18 år fra 2014 er udløbet i 2017. Med budgetaftalen for 2018 er der satset på it i folkeskolen. Denne satsning fordrer ligeledes en opdatering af strategien. Af budgetaftalen fremgår det, at parterne ønsker, at digitaliseringsstrategien på folkeskoleområdet og dens tilknyttede handleplaner opdateres, herunder med fokus på kodning som tema, så kodning og generel brug af it og digitale ressourcer i højere grad kan bidrage til at styrke elevernes skabende og kreative potentialer på alle klassetrin.

 

Sagsfremstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur vurderer, at Digitaliseringsstrategi 0-18 år i sin form og indhold på dagtilbuds- og klubområdet er både tidssvarende og visionær. Derfor foreslås disse dele videreført. På skoleområdet er der brug for både en opdatering og en indholdsmæssig justering.

 

Til brug for opgaveløsningen omkring en opdateret strategi på skoleområdet har der været nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har bestået af lærere og ledere fra skolerne. 

 

Strategien på skoleområdet har tre temaer:

  • Digital ledelse

  • Pædagogisk kompetence

  • Digital didaktik.

Indholdet af disse tre temaer er ændret, så fokus nu er på elevernes læring, og temaerne følges op af fire indsatser. De fire indsatser skal hjælpe skolerne til at nå strategiens mål.

 

Indsats 1: Lærerne og pædagogernes digitale kompetencer

Indsatsen sikrer:

  • At lærere og pædagoger får mulighed for at bevidstgøre sig om egne kompetencer og færdigheder inden for det digitale felt.

  • At behovet for en indsats på skolen afklares.

  • At den enkelte skole planlægger, hvordan man gennemfører et kompetenceløft for samtlige medarbejdere.

Indsats 2: Kodning - digitale og innovative processer

Kodning og digital skabelse inviterer til, at eleverne lærer ved at prøve og til at forstå, at fejl er en naturlig del af læringsprocessen.

 

Kodning er en disciplin, som træner mange af de færdigheder og kompetencer, som ønskes, at eleverne udvikler.

 

Indsatsen har fokus på to spor:

  • Den faglige viden om kodning

  • Som middel til at arbejde med digitale og innovative processer.

Indsats 3: Informationssøgning

Brugen af internettet, indsamling af større mængder data og adgang til digitale teknologier stiller hele tiden øgede krav om, at eleven lærer at søge information målrettet; at indsamle, sortere, udvælge og forholde sig kritisk til information, som er relevant i forhold til det læringsindhold, der arbejdes med.

 

Denne indsats skal bidrage til at styrke elevernes kompetencer inden for informationssøgning, begyndende kildekritik, ophavsrettigheder og relevansvurdering.

 

Indsats 4: Social ansvarlighed og it-sikkerhed

Uanset om sociale medier indgår i skolens aktiviteter eller ej, så er sociale medier en stor del af børnenes og de unges liv. Derfor er det vigtigt, at skolen forholder sig til, hvordan børnene og de unge bruger medierne.

 

Med fokus på social ansvarlighed og it-sikkerhed sikres børns og unges forudsætninger for, i en tidlig alder at blive rustet til at leve og arbejde i et samfund, hvor de skal være kritisk tænkende i arbejdet med og brugen af digitale medier.

  • De skal kunne begå sig trygt, forsvarligt og etisk korrekt, når de anvender it og medier og er digitalt sociale.

  • De skal kunne begå sig trygt og sikkert på nettet i den digitale kontakt og kommunikation med omverdenen.

Ændringen af de tre temaer medfører ligeledes, at beskrivelsen af vejen til den digitale dannelse nuanceres.

 

Kombinationen af tre domæner sikrer den digitale kompetence:

  • Færdigheder i at anvende digitale værktøj og medier

  • Viden, teorier og principper knyttet til teknologi

  • Holdninger til strategisk brug, åbenhed, kritisk forståelse, kreativitet, ansvarlighed og selvstændighed.

Når det enkelte barn styrker sin digitale kompetence, vil det kunne indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden. Ved en positiv, men kritisk tilgang til andre brugere, samt ved nøje at overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed, opnås netop den digital dannelse.

 

Udkast til den reviderede digitale strategi kan ses som bilag.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager udviklingskonsulent Jesper Bak fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur under behandlingen af sagen. 

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Børne- og Skoleudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Den reviderede Digitaliseringsstrategi 0-18 år gældende fra 2018-2021 sendes i høring i perioden fra den 12. marts 2018 til den 7. maj 2018 i skolebestyrelser samt Digitaliserings- og Teknologiudvalget.
     

 

Beslutning

Sagen blev udsat med henblik på behandling i Ballerup Kommunes Digitaliserings- og Teknologiudvalg.

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 5. september 2017 Punkt 10

Indhold

Sammendrag

Center for Skoler, Institutioner og Kultur søger om frigivelse af anlægsbevilling på 7 mio. kr. i 2018 til indkøb af it-hardware på skolerne.

 

Baggrund

I budget 2018 er der et politisk ønske om, at alle elever fra. 4.-9. klasse kan tilbydes en digital enhed. Det er der afsat midler til.

 

Med let adgang til it i undervisningen øges muligheden for, at undervisningen i langt højere grad kan digitaliseres. Digitaliseringen skal bidrage til at styrke elevernes skabende og kreative potentialer på alle klassetrin.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommunes børn og unge skal have stærke digitale kompetencer, så de får de bedst mulige forudsætninger for at klare sig i fremtiden. For at lykkes med denne opgave er der et ønske om at kunne tilbyde eleverne fra 4. klasse en personlig digital enhed. Den lettere adgang til digitale værktøjer øger brugen af it og kan bidrage til at styrke elevernes skabende og kreative potentialer på alle klassetrin.

 

Denne forøgelse af skolernes hardware giver mulighed for at inddrage digitalisering på flere niveauer. Med forøgelsen af enheder kan der arbejdes med nye tiltag som fx kodning. Det giver også anledning til at arbejde med it-sikkerhed både med fokus på den sociale dimension, men også på den mere tekniske del af it-sikkerheden.

 

Midlerne anbefales at blive anvendt efter følgende kriterier:

  • I 2018 indkøbes der Chromebook, så de fem distriktsskoler kan tilbyde 1:1 fra 4.-9. klasse. Denne løsning er mulig, da to distriktsskoler allerede har indkøbt enheder til alle (4.-9. klassetrin) på eget initiativ.
     
  • Udover nyindkøb udskiftes skolernes eksisterende Chromebook efter reglen om, at de er forældet efter tre år. 
     
  • 1:1 fra 4. klasse stiller flere krav til skolens netværk. Derfor anbefales det, at der indkøbes flere accesspoints samt udskiftning af udvalgte switches på skolerne. Dette er i tråd med KL’s udmelding om, at der skal være et accesspoint pr. klasse.
     
  • Når investeringen er på plads, vil skolerne i fremtiden blive anbefalet, at nye 4. og 7. klasser tildeles en 1:1-enhed. Nyindkøbte enheder forventes at holde minimum tre år. Det svarer til ca. 1.125 enheder pr. år, afhængig af det enkelte års elevtal.

Udskiftningen af eksisterende enheder på skolerne vil ske efter sund fornuft. Skoleledelsen beslutter sammen med den tekniske it-vejleder, hvorvidt en enhed er udskiftningsklar eller ej. Vurderes en enhed til at være tidssvarende, holder den strøm og er den ellers i ordentlig stand, vil den ikke blive udskiftet.

 

Fordeling af midler

Med afsæt i Chromebook-priser fra 2017 inkl. klargøring og licens, koster en Chromebook ca. 2.700 kr.

 

I 2018 indkøbes der ca. 1.600 enheder. Dermed har alle i 4.-9. klasse en digital enhed til rådighed. Mængden af enheder, der indkøbes, giver samtidig mulighed for at udskifte nogle af de enheder, der er forældede.

 

For at sikre en stabil brugeroplevelse anbefales det, at der afsættes 3 mio. kr. til opgradering af skolernes digitale netværk.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager udviklingskonsulent Jesper Bak fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

7.000.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

Projektnummer og projektnavn noteres herunder

301015 It i folkeskolen

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

7.000.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

7

8,1

5,8

3,3

 

Afledte driftsudgifter på ramme 30.30 under/efter anlægsprojektet

 

 

 

 

 

 

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Der frigives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til indkøb af Chromebook til skolerne, projekt nr. 301015 It i folkeskolen.
     
  2. Der frigives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til opgradering af det eksisterende digitale netværk på distriktsskolerne, projekt nr. 301015 It i folkeskolen.

 

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Lukket dagsorden

Dokumenter

Download samlet dokument

Download