Sammendrag
Det foreslås, at der fremover udarbejdes kvalitetsrapporter på henholdsvis kommune- og distrikts-/dagplejeniveau hvert andet år. Der fremlægges forslag til indhold i kvalitetsrapporterne - herunder brug af kvalitetssikringssystemet KIDS.
Baggrund
Børne- og Skoleudvalget besluttede i august 2018, at der skulle igangsættes et arbejde med at fastlægge indhold og proces for tilvejebringelse af et samlet materiale til drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet. I budget 2019 blev der afsat et årligt beløb på 0,3 mio. kr. til indkøb og drift af et kvalitetssikringssystem til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud.
Sagsfremstilling
På baggrund Børne- og Skoleudvalgets beslutning blev der i efteråret 2018 nedsat en arbejdsgruppe bestående af distriktsdagtilbudsleder, to pædagogiske ledere, to pædagoger, BUPL, PMF samt ledelse og konsulenter fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur. Arbejdsgruppen har arbejdet med at præcisere formål, form og indhold i materialet.
Det anbefales at indføre en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. Formålet blev defineret som følger:
Kvalitetsrapporten er et materiale, som beskriver status, udvikling og progression på dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune, og som:
- Relaterer til Ballerup kommunes visioner, strategier og indsatser på 0-18 års området.
- Tager udgangspunkt i de kvalitetsparametre, som forskning i pædagogisk kvalitet peger på som betydningsfulde for børns trivsel, udvikling og læring
- Er meningsfuldt og hjælpsomt i forhold til at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læringsmiljøer.
- Understøtter og udvikler en evaluerende kultur.
- Er et ledelsesværktøj, der kan vise styrker og udviklingsområder i både børnehuse og i distriktet som helhed.
- Systematisk redegør for data, der kan sammenlignes.
- Giver den politiske ledelse en mulighed for at følge og præge dagtilbudsområdet.
- Giver interne og eksterne samarbejdspartnere et indblik i området.
Kvalitetssikringssystem
Arbejdsgruppen har undersøgt udbuddet af redskaber til sikring af pædagogisk kvalitet. Gruppen vurderer, at det mest hjælpsomme værktøj i forhold til ovennævnte formål er KIDS, som er et redskab til vurdering og udvikling af kvalitet i daginstitutioner.
KIDS tager udgangspunkt i de kvalitetsparametre, som forskning i pædagogisk kvalitet peger på som betydningsfulde for børns trivsel, udvikling og læring. KIDS består af 105 spørgsmål til læringsmiljøet, fordelt i ni kategorier. Spørgsmålene ”scores” på en fem-trinsskala, - det kan ske både på papir og elektronisk, og resultaterne kan trækkes ud på alle niveauer.
Arbejdsgruppen foreslår at:
- Alle pædagoger observerer egen stue i 3,5 time (anbefalet af KIDS) og samtidig udfylder de scoringsark.
- Pædagogisk leder observerer alle stuer én dag og samtidig udfylder scoringsark.
- Konsulent observerer på to stuer én dag og samtidig udfylder de scoringsark.
Observationer og scoringer foretages af såvel pædagoger, ledere og konsulenter hvert andet år.
Konsulenternes observationer fungerer samtidig som tilsyn. De følges op af en samtale i børnehuset, som tilsammen med pædagogers og leders scoring danner baggrund for de anerkendelser og anbefalinger til børnehuset, som vil indgå i kvalitetsrapporten. Det er vigtigt for arbejdsgruppen (og for distriktslederne), at de gode, udviklingsorienterede elementer, som kendes fra det nuværende tilsyn, bibeholdes. Det imødekommer denne organisering.
Når alle børnehuse i distriktet har haft tilsyn, afholdes der en kvalitetssamtale, hvor centerchefen drøfter distriktets kvalitet og udviklingsperspektiver med den samlede ledelse af distriktet.
Arbejdsgruppen vurderer, at denne måde at bruge KIDS på:
- Giver et bredt udviklingsperspektiv, som børnehuset kan bruge til at arbejde med den pædagogiske kvalitet på tværs og på enkelte områder.
- Giver et bredt ejerskab, fordi mange medarbejdere indgår.
- Giver forskellige perspektiver med forskellige observatører, hvilket giver et godt udgangspunkt for drøftelser af kvaliteten.
- Giver den pædagogiske leder anledning til at komme tættere på kerneopgaven.
Kvalitetsrapporternes form og indhold
Arbejdsgruppen anbefaler, at der hvert andet år udarbejdes en fællesrapport og fem distriktsrapporter samt en dagplejerapport. Fællesrapporten indeholder:
- En beskrivelse af fakta for området, herunder strukturelle data som andelen af pædagoger blandt personalet mv.
- En beskrivelse af de overordnede politikker, visioner og indsatser på dagtilbudsområdet.
- En beskrivelse af resultaterne i sprogvurderingerne (3 år og 0. klasse), antallet af skoleudsættelser mv.
- KIDS-resultater på kommuneniveau.
Distrikts-/dagplejerapporterne beskriver:
- Fakta for distriktet, herunder strukturelle data som andelen af pædagoger blandt personalet mv.
- Hvordan man konkret arbejder med forskellige indsatser i distriktet.
- En beskrivelse af resultaterne på distriktsniveau i sprogvurderingerne (3 år og 0. klasse), antallet af skoleudsættelser mv.
- KIDS-resultaterne på distriktsniveau, samt de anerkendelser og anbefalinger, som resultaterne giver anledning til.
På den måde arbejdes der både med kvalitetsparametre, hvad angår strukturel kvalitet (eksempelvis andelen af pædagoguddannede i personalegruppen), proceskvalitet (observationer af læringsmiljøerne) og resultatkvalitet (eksempelvis resultaterne i sprogvurderingerne).
Det foreslås konkret, at der første gang indgår beskrivelser af distrikternes/dagplejens arbejde med:
- Læreplaner og evalueringskultur
- BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøer)
- Sprogarbejdet
- Forældresamarbejdet
- Samarbejde på tværs i distriktet
- Kontinuitet og sammenhæng for børnene
- Åbningstider i børnehusene.
Inden arbejdet med næstfølgende kvalitetsrapport, vil Børne- og Skoleudvalget få forelagt forslag til konkret indhold af denne, - i lighed med den model, som kendes fra skolernes kvalitetsrapport.
På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager distriktsleder Susanne Froberg, pædagogisk leder Malene Herbst Andersen, pædagogerne Malene Tschentscher og Heidi Nilsson, FTR BUPL Cindie Christoffersen, FTR FOA Christian Vistrup, afsnitsleder Lotte Aabye og konsulent Lena Høgh fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur under behandlingen af sagen.