Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

05.02.2019 kl. 13:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Musa Kekec (A) - Deltog
  • Per Mortensen (A) - Deltog
  • Allan Kristensen (C) - Deltog
  • Anja Holtze (A) - Deltog
  • Dennis Sørensen (A) - Deltog
  • Johan Müller (A) - Deltog
  • Sussie Wandel (V) - Deltog
  • Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog
  • Jette Rau (erhvervschef) - Deltog
  • Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog

Åben dagsorden

  1. Den 1. januar 2019 er forsøgsordningen om det social frikort sat i værk. Det sociale frikort gør det muligt for socialt udsatte borgere at tjene op til kr. 20.000 kr. skattefrit uden at blive modregnet i ydelse.

     

    Rådet for Socialt Udsatte har udarbejdet et inspirationskatalog som er baseret på en analyse og en baggrundsrapport, disse kan læses på www.udsatte.dk.
     

    Inspirationskatalog ses her. https://www.udsatte.dk/dyn/resources/News_Content/file/5/455/1547113709/inspirationskatalog_det-sociale-frikort_elektronisk-udgave.pdf

     

    Socialstyrelsen har udarbejdet informations- og inspirationsmateriale, som findes her www.socialstyrelsen.dk
     

  2. Beskæftigelsesministeriet præsenterer det nye rådighedstilsyn for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det moderniserede rådighedstilsyn blev i maj/juni 2018 præsenteret på jobcenterchefmøder sammen med de regionale arbejdsmarkedskontorer.

    Rådighedstilsynet viser, at Ballerup Kommune har en grøn smiley med seks jobsøgninger eller flere om måneden og placeres blandt de ni bedste kommuner. Målingen baseres på de lediges registreringer i Joblog.

     

  3. Virksomhedsbesøg i Ballerup Centret.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget fik på møde den 15. januar 2019 forelagt borgmesterbrev af 21. december 2018 fra økonomi- og indenrigsministeren samt beskæftigelsesministeren. Borgmesterbrevet beskriver, hvordan de kommuner, der er med i Frikommuneforsøg II, herunder Ballerup, skal forholde sig i forhold til de forsøg, hvor a-kasser får mulighed for at få ansvar for kontaktforløbet til dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.

 

A-kasseforsøgene er en del af aftalen om forenklet beskæftigelsesindsats, der træder i kraft 19. juli 2019. Administrationen har undersøgt mulighederne og konsekvenserne for Ballerup Kommunes frikommuneforsøg nærmere, og der er kommet nye oplysninger efter dialog med KL og Beskæftigelsesministeriet.

 

Der skal tage stilling til spørgsmålet om at ophæve hjemmel i frikommuneforsøget vedrørende a-dagpengemodtagere med henblik på at kunne deltage i forsøg med a-kasserne.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune har, som en del af det nordsjællandske frikommunenetværk, under frikommuneforsøg II, hjemmel til at igangsætte forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Ballerup Kommune har imidlertidigt valgt ikke at benytte sig af denne hjemmel på nuværende tidspunkt. Det, at Ballerup Kommune har hjemlen betyder, at Ballerup Kommune i dag ikke har mulighed for at deltage i a-kasseforsøget, også selvom administrationen ikke aktivt anvender forsøgshjemlen til at gennemføre forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere.

 

Såfremt Ballerup Kommune ønsker at have mulighed for at deltage i a-kasseforsøget (det vil sige give a-kasserne mulighed for at søge i Ballerup Kommune), så skal frikommuneforsøgets hjemmel tilpasses, så Ballerup Kommune ikke fremover har hjemmel til at igangsætte forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Beslutningen om at tilpasse hjemlen under frikommuneforsøg II kræver politisk behandling.

 

Det er a-kasserne, der har mulighed for at ansøge om lov til at deltage i forsøget. Så længe Ballerup Kommune har hjemmel, har Ballerup Kommune ikke mulighed for at deltage i forsøget. Såfremt Ballerup Kommune ikke har hjemmel, vil det dog fortsat ikke være kommune frit at vælge om at ville være deltager- eller forsøgskommune under a-kasseforsøget. A-kasserne vil, hvis Ballerup Kommune ikke har hjemmel få mulighed for at ansøge med Ballerup Kommune som deltager. Det vil være aftalepartierne (på nationalt plan), der beslutter, om de a-kasser, der evt. søger med Ballerup Kommune som deltager, vil få godkendt deres forsøg. Ballerup Kommune vil i så fald blive pålagt at deltage.  

 

Såfremt Ballerup Kommune ønsker at ændre i hjemlen til at igangsætte forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere skal Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Beskæftigelsesministeriet orienteres om det senest den 7. februar 2019.

 

Administrativt anbefaler Ballerup Kommune på nuværende tidspunkt ikke at fjerne hjemmel af flere årsager: 

  • Ballerup Kommunes beskæftigelsesområde har flere initiativer igang og vurderer det væsentligt at implementere disse førend nye større forandringer igangsættes.
     
  • Ballerup Kommune vil fortsat være ansvarlig for økonomien i forhold til indsatsen for borgerne, mens kontakten vil være i a-kasserne. Det vurderes på nuværende kendte konditioner usikkert i forhold til styring.
     
  • Ballerup Kommune har i budget 2019 vedtaget en investeringscase for jobparate ledige upåagtet forsørgelsesydelse, hvorfra der forventes afgang fra offentlig forsørgelse både fra kontanthjælp og dagpenge. Konsekvensen ved deltagelse i forsøget vil være, at denne investeringscase forventeligt ikke vil kunne gennemføres.
     
  • Deltagelse i forsøget vil fritage Ballerup Kommune for muligheden for aktivt at tilvælge forsøg via hjemlen i frikommuneforsøget for dagpengemodtagere.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Ballerup Kommune ikke ansøger om hjemmel til at ophæve muligheden for at lave forsøg med kontaktforløbet for a-dagpengemodtagere.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Sagen giver et overblik over hvilke aktiviteter og indsatser, der er igangsat i Center for Arbejdsmarked på nuværende tidspunkt, samt læringsperspektiver i det. Sagen forelægges til orientering.

 

Baggrund

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde i oktober 2018 blev der fremlagt en procesplan for udarbejdelse af en revideret aktiveringsstrategi med henblik på endelig vedtagelse i efteråret 2019. Som et led i den proces præsenteres et overblik over hvilke aktiviteter og indsatser, der er igangsat i Center for Arbejdsmarked.

 

Sagsfremstilling

I en årrække har Center for Arbejdsmarked været igennem mange projekter - både interne og eksterne. Projekterne og tilhørende processer har medført en vis læring til organisationen både i forhold til den konkrete indsats for borgerne, men også i forhold til arbejdsmetoden og organisering i centret. Mange af metoderne er efterfølgende blevet en del af den daglige drift på beskæftigelsesområdet.

 

De forskellige projekter har både været i form af direkte indsats over for de ledige borgere, men også af mere afprøvende karakter, hvor det har været muligt at igangsætte og følge op på nye arbejdsgange og arbejdsmetoder.

 

Nogle af de primære læringspunkter, som de afsluttede projekter har givet, er:

  • Ansættelse i småjob er et markant effektivt redskab mod fuld selvforsørgelse for den ledige borger, upåagtet målgruppe.
     
  • Det er væsentligt at afstemme forventninger mellem virksomheden, borgeren i praktik hos, og deres skånebehov og forventninger til arbejdet.
     
  • Positive erfaringer med "jobformidlerrollen", der primært går ud på en sammensmeltning af myndigheds- og servicerollen. Denne funktion videreføres i den daglige drift i fagcentret, ligeledes som en del af arbejdsmetoderne beskrevet i Klar til Match.
     
  • Betydning af iværksættelse af et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem Center for Arbejdsmarked samt Center for Social og Sundhed og med større fokus på borgerens samlede udfordringer, der er dækket af de to områder.
     
  • Projektet Job i Danmark har tydeligt påvist vigtigheden af, at borgerne har brug for en markant bagvedliggende kulturel og praktisk indsats. Denne er siden inkorporeret i den daglige drift.
     
  • Erfaringerne fra investeringen i aktivitetsparate borgere har også vist, at der er en længere tidsperspektivet forbundet med at skabe effekter, samt en større usikkerhed i udviklingen af målgruppen over tid.

Senest har projektet Klar til Match været startskuddet for implementeringen af Forenklingsreformen både med konkrete tiltag og med indlejring af reformens og visionens underliggende værdier i organisationen.

 

Bilaget giver et overblik over de gennemførte og igangsatte projekter samt projekternes betydning for udformning af nuværende arbejdsmetoder.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Overblikket over igangsatte aktiviteter og indsatser tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 9. maj 2017 Punkt 7

Indhold

Sammendrag

Indsigt i Ballerup Kommunes indsats over for borgere, der er godkendt til fleksjob. Sagen beskriver både fleksjobordningen og borgerne, som er i ordningen.

 

Ligeledes beskriver sagen Ballerup Kommunes tildeling af projektmidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter forkortet STAR), der kommer til at sætte rammen for kommunens arbejde med målgrupperne ind i tredje kvartal 2020.

 

Baggrund

Center for Arbejdsmarkeds arbejde med borgere, der er visiterede til fleksjob og dermed enten er beskæftiget i fleksjob, eller de er ledige og på ledighedsydelse, har senest været præsenteret for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i 2017.

 

Fra april 2019 deltager Ballerup Kommune i STARs Projekt Udvikling i Fleksjob II (herefter PUF2), der peger på en ny praksis i teamet, der arbejder med målgruppen.

 

Sagsfremstilling

Målgruppen af fleksjobvisiterede udgøres af borgere, som er tilkendt fleksjob, men er ledige, samt de borgere, som er ansat i et fleksjob.
 

I Ballerup Kommune er størrelsen af målgruppen ca. 560 borgere, hvoraf ca. 430 er ansat i fleksjob (77 pct. af den samlede målgruppe), mens ca. 130 modtager ledighedsydelse.

 

I midten af 2017 var der til sammenligning ca. 510 fleksjobgodkendte borgere i Ballerup Kommune, heraf 360 borgere i fleksjob (71 pct. af den samlede målgruppe) og 150 på ledighedsydelse.

 

For et mere detaljeret overblik over målgruppen henvises til bilaget.

 

Borgerne

Fleksjob er ansættelse for personer med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Det er Ballerup Jobcenter, der træffer afgørelse om retten til et fleksjob efter indstilling fra rehabiliteringsteamet.

 

Ofte skal disse borgere re-orientere sig på arbejdsmarkedet, idet deres skånebehov umuliggør, at de vender retur til deres gamle arbejde/fagområde. Oven i denne generelle sårbarhed, som flertallet af borgere arbejder med, kan nogle borgere slås med følgelidelser eller sociale udfordringer, der nødvendiggør parallelle indsatser med fokus på at stabilisere borgerens liv.

 

Ordningen

Fleksjobordningen er skabt for at give personer, der ikke kan varetage et job på almindelige vilkår, muligheden for at fastholde en relation til arbejdsmarkedet og dermed også fastholde en arbejdsidentitet og sociale netværk.

 

Fleksjobordningen var igennem en reform i 2013, der både omhandlede refusionen til fleksjobansatte og åbnede for, at borgere kunne komme i fleksjob helt ned til få timer om ugen. Dette har medført en stigning i antallet af fleksjobborgere, som hovedsageligt skyldes en tilsvarende stigning i antallet af borgere, der kun kan tage fleksjob i få timer om ugen, og som har brug for støtte til at skabe jobåbninger og sikring af fastholdelse i fleksjob.

 

I visiteringen til fleksjob vurderes den enkelte borgers ”effektive time” som en kombination af:

  • Det antal timer, som en borger kan være på en arbejdsplads og
  • Den intensitet, som borgeren kan arbejde med (angivet i procent).

Borgeren får i fleksjobordningen alene løn for de effektive arbejdstimer, som aftales ved ansættelsen (og som kan justeres derefter) og modtager derudover ydelse fra Ballerup Kommune svarende til de resterende timer i en 37 timers arbejdsuge.

 

Den aktuelle indsats

Ballerup Jobcenter har de seneste år aktivt forsøgt at arbejde på nye måder med målgruppen ved flere forskellige tiltag og indsatser. Ressourcerne er blevet prioriteret både på myndighedsområdet og på indsatsen. Bl.a. har der været fokus på følgende indsatser:

  • Ballerup Jobcenters egen jobklub herunder vejledning og støtte til nytilkendte fleksjobbere
  • Behov for yderligere afklaring af arbejdsevne/målgruppeskift
  • Støtte til fastholdelse i fleksjob
  • Skabelse af jobåbninger for målgruppen via Ballerup Jobcenters virksomhedsservice eller eksterne aktører.
  • Kandidatbank-modellen
  • Fokus på at afdække og besætte småjob (defineret som ansættelser under 10 timer/uge).

Det samlede arbejde har medført, at selvom fleksjobgruppen er vokset siden 2017 fra ca. 510 til ca. 560 borgere, så er antallet af borgere, der ikke er i fleksjob, i samme periode faldet fra ca. 150 til ca. 130.

 

Indsatsen fremadrettet: PUF2

Projekt Udvikling i Fleksjob II (kaldet PUF2) og puljen til finansiering af dette, blev udmeldt og godkendt i de allersidste uger og dage af 2018. Ballerup Kommune er blevet tildelt i alt 1.935.000 over årene 2019 og 2020.

 

Center for Arbejdsmarked søgte aktivt om at deltage i projektet, fordi administrationen kunne se, at projektet bygger på den viden, som virker over for ledige, og som blev præsenteret for udvalget i december 2018.

 

PUF2 løber fra og med april 2019 til og med september 2020, og er kendetegnet ved at arbejde tæt sammen med borgeren om at udplacere fleksjobgodkendte borgere i fleksjob, og derfra øge antallet af timer, som borgeren kan arbejde i. PUF2 er således designet til kun at inkludere de borgere, der er i fleksjob under 10 timer om ugen.

 

Arbejdet i projektet forestås af ”jobformidlere”, der er borgerens eneste kontaktperson i jobcentret. Borger og jobformidler mødes hver 14. dag, indtil borgeren er i fleksjob, sådan at jobformidleren både varetager alle de opgaver, der ligger i et normalt samtaleforløb og praktisk arbejder med virksomhedskontakt og afdækning af jobmuligheder og match til den enkelte borger. Når borgeren er i fleksjob under ti timer om ugen, fungerer jobformidleren også som mentor for borgere med fokus på at udvikle borgerens arbejdstid.

 

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager afsnitsleder Ann-Christina Pilsgaard fra Center for Arbejdsmarkedet under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orientering om centrets arbejde med borgere i fleksjob og ledighedsydelse tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 13. november 2018 Punkt 5

Indhold

Sammendrag

Orientering om seneste nøgletalsrapport fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Hovedstaden). Rapporten er fra november 2018. 

 

Baggrund

For at sikre Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets mulighed for at følge området, mens konceptet for de interne kvartalsvise nøgletal til udvalget "Faktasider" revideres, forelægger administrationen Det Regionale Arbejdsmarkedsråds kvartalsvise nøgletal for arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet.

 

Sagsfremstilling

Det Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR Hovedstaden) seneste nøgletalsrapport fra november 2018 om arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet kan ses i bilag. Nøgletallene vedrører:

  • Udviklingen i beskæftigelsen
  • Jobomsætning
  • Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet
  • Udvikling i ledigheden
  • Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger)
  • Arbejdsstyrken
  • Udenlandsk arbejdskraft.

Af bilaget fremgår det primært, at beskæftigelsen fortsat er stigende, og ledigheden falder trods stigende arbejdsstyrke. Fremskrivningen viser, at der frem til udgangen af 2019 forventes en stigning i beskæftigelsen i hovedstadsområdet på 25.300 personer, svarende til en stigning på 2,8 pct. i forhold til 2017.

 

Ledigheden i Ballerup Kommune pr. november 2018 er på 3,4 pct., hvilket er lavere end landsgennemsnittet (3,7 pct.) samt hovedstadsområdet (3,8 pct.).

 

Forsørgertrykket i Ballerup Kommune pr. november 2018 er 23,8 pct., hvilket er på niveau med landsgennemsnittet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Orienteringen om nøgletal fra RAR Hovedstaden om arbejdsmarkedet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde den 15. august 2018 Punkt 5 

Indhold

Sammendrag

Orientering om erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune i perioden 2017 og 2018.

 

Baggrund

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ønsket en løbende orientering om erhvervslivets udvikling. 

 

Sagsfremstilling

På mødet den 15. august 2018 blev Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget præsenteret for de indikatorer, som administrationen måler erhvervslivets udvikling på.

 

Samlet set måles på følgende indikatorer:

 

Erhvervs- og Vækstpolitikken har fire mål, som der måles på:

  • 1.000 nye, private arbejdspladser (årligt)
  • 750 flere Ballerup-borgere i arbejde (årligt)
  • Mindst hver fjerde elev i folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse (årligt)
  • Virksomheder i Ballerup Kommune har højere omsætning og eksport end i resten af landet (årligt).

Derudover måles der på en række øvrige indikatorer:

  • Bruttonationalprodukt (årligt)
  • Produktivitet (årligt)
  • Selskabsskatter (årligt)
  • Lønningerne af medarbejderne i virksomhederne (årligt)
  • Antallet af virksomheder, som eksporterer (hvert andet år)
  • Antallet af internationale virksomheder (hvert andet år)
  • Antal virksomheder, der flytter til Ballerup Kommune, flytter fra Ballerup Kommune og iværksættere (kvartårligt)
  • Væksthusets vejledninger af virksomheder i vækstforløb (årligt)
  • Iværksætterhusets vejledninger af iværksættere (årligt).

Virksomhederne fortsætter den gode udvikling i 2018 med at skabe arbejdspladser. Fra 2015 til 2017 er der skabt 855 private arbejdspladser. Ballerup Kommune har i 2018 i alt 46.167 arbejdspladser, hvoraf de 35.407 er private og 10.760 er offentlige. Ballerup Kommune ligger fortsat i 2018 som nr. et med flest private arbejdspladser pr. indbygger, idet 73 pct. af det totale antal arbejdspladser pr. indbygger er i private virksomheder. I 2015 var der 34.552 private arbejdspladser.  

 

I 2017 var der 18.300 borgere i Ballerup Kommune i arbejde, hvilket i 2018 steg til 18.550 svarende til en stigning på 250 borgere.

 

Andelen af unge i folkeskolerne i Ballerup Kommune, der vælger en erhvervsuddannelse, er 8,2 pct. i 2018 mod 10,9 pct. i 2017. Der er flere faktorer, der forklarer denne udvikling, herunder de mindre årgange og adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Tallet dækker både erhvervsuddannelser og EUX-forløb. Det dækker alle folkeskoler i Ballerup Kommune, både kommunale og private samt specialtilbud som gruppeordninger, Kasperskolen og Ordblinde instituttet. I 10. klasse i 2018 valgte 17 ud af 68 unge EUX eller anden erhvervsuddannelse, svarende til 25 pct. I 9. klasse i 2018 valgte 34 ud af 577 unge EUX eller anden erhvervsuddannelse, svarende til 6 pct.  

 

Andelen af virksomheder med høj omsætning og eksport er fortsat i 2018 højere end landsgennemsnittet. Andelen af virksomheder med vækst (omsætning) er steget fra 10,8 pct. i 2014 til 11,6 pct. i 2017. Andelen af virksomheder med eksport er steget fra 15,3 pct. i 2014 til 16,9 pct. i 2017.  

 

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager erhvervsudviklingskonsulent Mette Bjørn-Andersen fra Center for By, Erhverv og Miljø under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

 

1. Orienteringen om erhvervslivets udvikling i Ballerup Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

En ny lov om erhvervsfremme er trådt i kraft. Den medfører en ny ramme for kommunernes arbejde med vækst- og erhvervsfremme. Det skal drøftes, hvad det nye erhvervsfremmesystem betyder for kommunen og kommunens lokale erhvervsservice. Udvalget skal endvidere tage stilling til, hvilke prioriteter, kommunen ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi fra 2020 og nogle år frem.

 

Baggrund

Den nye lov om erhvervsfremme trådte i kraft den 1. januar 2019.

 

Sagsfremstilling

Formålet med den nye lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft 1. januar 2019, er at skabe et enklere og mere enstrenget system for virksomhederne, hvor antallet af aktører begrænses og overlap undgås.

 

Regionerne afskæres ved lov fra at drive egne erhvervsfremmeindsatser. ”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse” etableres og erstatter de seks regionale Vækstfora og Danmarks Vækstråd. Bestyrelsen består af 17 medlemmer, hvoraf 5 er kommunale repræsentanter, som udpeges af de regionale kommunekontaktråd (KKR). Midler til erhvervsfremmeprojekter samles under den nationale erhvervsfremmebestyrelse, som også får ansvar for udmøntning af regional- og socialfondsmidler fra EUs strukturfonde. KKR Hovedstaden har valgt borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

 

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får også ansvar for at lave en national strategi for erhvervsfremme, der skal være rammesættende for hele den offentlige erhvervsfremmeindsats. For 2019 har erhvervsministeren udarbejdet en strategi, som i høj grad bygger på de nuværende prioriteter i ReVUS. 2019-strategien er vedlagt som bilag (udkast). For 2020 og frem er det sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skriver et udkast til det regionale kapitel for Hovedstaden i den nationale erhvervsfremmestrategi. Dette kommer til at ske i samarbejde med og på baggrund af input fra aktørerne i hovedstadsområdet, jf. den model for strategiarbejdet vedrørende erhvervsfremme i hovedstaden, som KKR Hovedstaden vedtog på mødet den 16. november 2018. Her fremgår en proces, hvor Erhvervshus Hovedstaden med afsæt i en fælles strategidag, indsamler input fra både kommuner og erhvervsfremmeoperatører.

 

Erhvervsfremmebestyrelsen vil udpege de erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, der skal bevilges støtte til klynger og strategiarbejde. Antallet af klynger og netværk skal reduceres til 10-12, og der vil fremover kun blive givet støtte til én aktør/klynge indenfor for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder.

 

For hovedstadsområdet betyder det nye erhvervsfremmesystem, at vigtige aktører som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen mister dele af deres nuværende projektfinansiering fra regionen. De vil fremadrettet skulle søge om projektfinansiering fra den nationale erhvervsfremmebestyrelse. For klyngeorganisationer som Gate 21 betyder ændringerne også nedgang i den nuværende regionale finansiering. Gate 21 vil fremadrettet skulle indgå i en kommende national klynge på det grønne område for at få adgang til at søge nationale midler.

 

Greater Copenhagen samarbejdet fortsætter i 2019 med regionale midler og midler fra finansloven. Regionerne vil imidlertid fremadrettet skulle have en anden rolle i samarbejdet, da de ikke længere må lave erhvervsfremme. Hvordan den fremtidige finansiering og governance-struktur for Greater Copenhagen samarbejdet skal se ud, er der endnu ikke taget endelig stilling til.

 

Med det nye erhvervsfremmesystem bliver det politiske ansvar for erhvervsudvikling entydigt forankret to steder: Nationalt og kommunalt. Det betyder, at der er et godt afsæt for at styrke det politiske ejerskab og til at præge erhvervsudviklingen og hvilke initiativer, der skal igangsættes og prioriteres i Hovedstadsområdet.
 

Kommunerne har en rolle på tre niveauer:

  1. Lokalt: Kommunerne vil fortsat være den nære indgang for virksomhederne. Kommuner kan varetage lokal erhvervsservice og yde 1:1 rådgivning, arrangere netværksarrangementet, etablere erhvervsråd og henvise virksomhederne videre til fx erhvervshusene. Kommunerne kan fortsat vælge at samarbejde om den primære erhvervsservice.

     

  2. Tværkommunalt: Et nyt Erhvervshus Hovedstaden med filialer i Hillerød og på Bornholm får en nøglerolle i hovedstadsområdet. Erhvervshuset skal hjælpe alle virksomheder i hovedstadskommunerne med specialiseret rådgivning og bliver indgang til de øvrige dele af erhvervsfremmesystemet. De nuværende ydelser i Iværksætterhuset bliver en del af Erhvervshuset.
     
  3. Nationalt: Kommunerne kan via KKR-samarbejdet og Erhvervshusets bestyrelse få indflydelse på det regionale kapitel i den nationale erhvervsfremmestrategi. Strategien vil være retningsgivende for fordelingen af midler til erhvervsfremme fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Kommunerne vil ligeledes i partnerskaber med andre kommuner og aktører i Greater Copenhagen kunne søge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om midler til erhvervs- og vækstaktiviteter.

Staten etablerer desuden (betalt af kommunerne) en digital erhvervsfremmeplatform, der skal gøre information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet let tilgængelige for virksomheder. 

 

Det er derfor vigtigt, at alle kommuner med afsæt i de skitserede muligheder for indflydelse drøfter, hvad den nye lovgivning vil betyde for den lokale erhvervsservice i den enkelte kommune samt, hvilke elementer og indsatsområder, som kommunen gerne ser nævnt i det regionale kapitel.

 

For at skabe et stærkt afsæt for hovedstadens kommuners ejerskab til det nye erhvervsfremmesystem afholdes den 1. marts 2019 en kommunal strategidag for hovedstadsområdets erhvervs- og vækstudvikling. Formålet med dagen er at drøfte visioner, prioriteter og indsatser i den kommende regionale strategi og den regionale erhvervs- og vækstudvikling i hovedstadsregionen.

 

Uddybende information

På nedenstående link kan der læses mere om det nye erhvervsfremmesystem, herunder den relevante lovgivning og etableringsaftale for Erhvervshusene.

 

Der kan også findes en oversigt over kommunale repræsentanter i bestyrelserne for Erhvervshusene og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. De kommunale medlemmer af Erhvervshus Hovedstadens bestyrelse:

 

Borgmester Henrik Rasmussen, Vallensbæk Kommune – formand

Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune - næstformand

Rådmand Thyge Enevoldsen, Frederiksberg Kommune

Cecilia Lonning-Skovgaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, Københavns Kommune

 

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/erhvervsudvikling/nyt-erhvervsfremmesystem/

 

For Ballerup Kommune gælder:

Det nye erhvervsfremmesystem vil i store træk svare til den nuværende arbejdsdeling mellem kommune og erhvervshus, dog med ændringen på iværksætterområdet. Det vil sige, at virksomheder fortsat henvises til vejledninger i Erhvervshuset. I fremtiden vil også serviceerhverv kunne modtage vejledning, for at styrke deres forretning og vækst. Hidtil har vejledningen været målrettet vækstvirksomheder med et eksportsigte.

 

Administrationen anbefaler:

Administrationen foreslår, en fastholdelse af Ballerup Kommunes styrkepositioner og fortsætte med at gøre det, der virker allerede. Ballerup Kommunes styrkepositioner er:

  • IT/Tech
  • Finans/FinTech
  • Life Science.

Administrationen foreslår, at det sker gennem:

  • Fortsat brug af Greater Copenhagen samarbejdet, som ramme for erhvervspolitikken 
  • Fortsat understøttelse af klyngerne, herunder særligt life science og tech
  • Fremme indsatser, som bidrager til tiltrækning af internationale investeringer samt udenlandsk talenttiltrækning
  • De nationale og regionale indsatser bør prioriteres efter effekt.

Drøftelserne kan tage udgangspunkt i ovenstående, som gælder for Ballerup Kommune.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

I forlængelse af erhvervsfremmeaftalen og forståelsen mellem KL og regeringen skal kommunerne yde et ekstra tilskud til de nye tværkommunale erhvervshuse på i alt 55 mio. kr. Den ekstra udgift for kommunerne fordeles på basis af indbyggertal.

 

De økonomiske konsekvenser for Ballerup Kommune er endnu ikke beregnet, men der er en forventning om, at dette er på plads ved anden budgetopfølgning.

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Det drøftes, hvad det nye erhvervsfremmesystem betyder for Ballerup Kommune og kommunens lokale erhvervsservice.
     
  2. Der skal fastlægges de prioriteter, Ballerup Kommune ønsker skal indgå i det regionale kapitel for hovedstadsområdet i den nationale erhvervsfremmestrategi fra 2020 og nogle år frem.

Beslutning

Indstilles til godkendelse med disse bemærkninger:
Som supplement til de af administrationen foreslåede prioriteringer anbefaler Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at der sættes fokus på det grænseoverskridende samarbejde med de svenske kommuner i regi af Greater Copenhagen samt en styrkelse af samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Tidligere behandling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. december 2018 Punkt 2

Indhold

Sammendrag

Ved at omlægge iværksætterindsatsen i Ballerup Kommune betyder det, at nye aktører får en anderledes rolle end hidtil. Denne sag beskriver, hvordan iværksætterområdet vil blive håndteret fremover.

 

Baggrund

Ballerup Kommune har i mange år haft en profil på erhvervsområdet, som har vist, at der ligger rigtig mange mellemstore og store virksomheder. Der har ikke været så mange iværksættere, som der er i andre kommuner. Selvom der selvfølgelig også er iværksættere i Ballerup Kommune - blot i et mindre antal.

 

I forbindelse med at den nye erhvervsfremmestruktur trådte i kraft den 1. januar 2019, er det derfor besluttet at omlægge indsatsen over for iværksættere. Indsatsen ligger langt bedre i Erhvervshuset, hvor de har den daglige sparring med iværksættere i hele regionen og konsulenter, der har mødt mange forskellige typer iværksætterudfordringer. I Iværksætterhuset kommer der rigtig mange forskellige iværksættere igennem hvert år, og derfor er deres ekspertise stor.

 

I behandling af sag om nyt Erhvervsfremmesystem den 4. december 2018 behandlet blev det protokolleret, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget ønsker en sag med præsentation af, hvordan den fremtidige iværksætterindsats skal foregå.

 

Sagsfremstilling

Iværksættere i Ballerup Kommune vil fortsat modtage al den hjælp, de hidtil har modtaget, dette vil blot ske gennem Iværksætterhusets aktiviteter. Hidtil har iværksættere kunnet kontakte Iværksætterhuset direkte eller gå gennem BusinessBallerup. Begge dele gælder stadig. Iværksætterhuset er en del af Erhvervshuset og fortsætter som selvstændig enhed i Erhvervshuset.

 

Her kan iværksættere få hjælp til:

  • Iværksætterrådgivning i Ballerup Kommune med en konsulent fra Iværksætterhuset
     
  • Når virksomheden er etableret, og der er godt vækstpotentiale, kan der gives endnu mere vejledning fra andre eksperter i Erhvervshuset
     
  • HIP kurser, HIP er Hovedstadens Iværksætter Program, som laver kurser inden for alt, hvad en iværksætter måtte ønske at vide noget om (bogføring, marketing, SoMe, revision mv.). Det er både fysiske møder og videoer af de temaer, de også underviser i
     
  • Introduktionskurser til potentielle iværksættere, som har været afholdt i Ballerup Kommune mange gange, og det vil de fortsætte med
     
  • Deltagelse i forskellige projekter i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne for at udbrede lysten til at blive iværksætter
     
  • Skulle iværksættere ønske at få et særligt oplæg, så vil Iværksætterhuset bistå med at finde rette vedkommende
     
  • Iværksætterhuset deltager gerne i andre arrangementer, så de kan tænkes ind i flere sammenhænge.

BusinessBallerup har opfordret Iværksætterhuset til at etablere et netværk for iværksættere. Ved at brede det ud i hovedstadsområdet kan det få større volumen og dermed større effekt over for netværkets deltagere. Iværksætterhuset er netop i gang med en transformationsfase og vil senere tage stilling til, om de vil etablere ét eller flere netværk.

 

På myndighedsområdet understøtter Ballerup Kommune fortsat iværksættere med det, de har behov for. Det kan fx være stadeplads, lokalesøgning og den helt normale myndighedsbehandling.

 

Derudover er der en lang række andre iværksætteraktører, som BusinessBallerup kan henvise til afhængig af behov:

  • Greater Copenhagen Acadamy
  • DTU, Københavns Universitet og andre universiteter, for samarbejder med studerende og den rådgivning universiteterne selv yder
  • Singularity co-working space, ligger på Nørrebro
  • Rainmaking med deres mange co-working spaceses spredt over hele København
  • Kødbyen mv.

Hvordan er overlevelsesraten blandt virksomheder, som har modtaget rådgivning

92 unikke virksomheder har i perioden 2014-2018 modtaget rådgivning i Iværksætterhuset. "Overlevelsesraten" er på 75 pct., som det ser ud i dag på baggrund af tjek via NN Erhverv.

 

 Antal virksomhederpct.

Selskabet er i normal drift

69

75 pct.

Inaktiv/ophørt

23

25 pct.

I alt

92

100 pct.

 

Det er meget positivt at se, at de virksomheder, der modtager vejledning også har en høj "overlevelsesrate". Derfor er det også relevant, at iværksættere fortsat henvises til al den hjælp, de kan modtage i Iværksætterhuset.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Orienteringen om iværksætterydelser tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Center for Social og Sundhed fremlægger forslag til kommissorium for udarbejdelse af en ny sundhedspolitik på baggrund af Budgetaftale 2019 (punkt 1.1)

 

Baggrund

Sundhed - både fysisk og mentalt - er vigtigt for alle borgere uanset alder og livssituation. I Ballerup Kommune er der siden kommunalreformen i 2007 taget rigtigt mange initiativer til at gøre mulighederne for et sundt liv bedre. Alligevel viser data fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, at der i lighed med øvrige kommuner fortsat er en meget stor opgave i at give borgerne mulighed for et sundere liv.

 

Tilbage i 2006, da den nuværende sundhedspolitik blev vedtaget, var Ballerup Kommune i opstarten af Det Nære Sundhedsvæsen. I dag oplever borgere, samarbejdsparter og medarbejdere, at der er sket store forandringer i, hvilke sundhedsopgaver der løses hvor, af hvem og hvordan.

 

For at sikre en fælles forståelse af den fremtidige opgave med udvikling af det nære sundhedsvæsen i Ballerup Kommune er det i Budgetaftalen 2019 aftalt, at der skal formuleres en ny sundhedspolitik.

 

Sagsfremstilling

Sundhed er mere end gulerødder og løbeture. Sundhed handler om trivsel og livskvalitet og er en forudsætning for, at man kan leve det liv, man gerne vil. Sundhed skaber trivsel og læringsparathed hos barnet og øger den unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og komme i arbejde. For den voksne er sundhed med til at skabe et godt familieliv og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. For den ældre er sundhed en forudsætning for at kunne klare sig selv og være sygdomsfri længst muligt, og i fællesskabet skabes relationer, der styrker den mentale sundhed.

 

Kommunalbestyrelsens vision for 2029 sætter retning for den udvikling, der skal være i Ballerup Kommune fremadrettet – også i forhold til borgernes sundhed. I Ballerup Kommune handler det om at skabe sunde rammer, som gør det sunde valg nemt og naturligt for borgerne i hverdagen. 

 

Den nye sundhedspolitik vil sætte en fælles, tværgående ramme og retning for, hvor borgernes sundhed skal være i 2029.

 

Det overordnede mål for sundhedspolitikken er at styrke borgernes mulighed for et langt liv med mange gode leveår.

 

Sundhedspolitikkens tværgående mål tager afsæt i de mål, som Social- og Sundhedsudvalget har opstillet for sundhedsområdet i perioden 2018-2021:

  • Flere skal vælge et røgfrit liv, og børn og unge skal ikke begynde at ryge.
  • Flere skal have sunde madvaner, og børn skal ikke være overvægtige.
  • Flere skal have et aktivt liv og være en del af et fællesskab både under arbejde/uddannelse og i fritiden.
  • Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel.
  • Færre borgere skal leve med en kronisk sygdom, og de skal være ældre før sygdommen indtræffer.

Succeskriteriet i forhold til ovenstående mål frem mod 2029 vil være en stagnering eller en positiv udvikling i relevante sundhedsindikatorer i Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden og de omliggende kommuner.

 

For at nå de mål skal Ballerup Kommune som organisation:

  • Tænke sundhedsfremme og forebyggelse ind i planlægning af hele den kommunale opgavevaretagelse og sikre den nødvendige ledelsesmæssige opbakning og prioritering.  
  • Skabe en fælles forståelse af hvordan Ballerup Kommune kan arbejde med at fremme borgernes sundhed.
  • Prioritere sundhedsfremme i opgaveløsninger, fx ved etablering af nye fysiske anlæg og renovering af ejendomme.
  • Have fokus på, at nogle borgere har brug for lidt mere end andre, hvis der skal være lige muligheder for alle.
  • Finde løsninger for at styrke den fysiske og mentale sundhed på arbejdspladser i kommunen.
  • Prioritere indsatser, hvor der eksisterer solid viden om effekt og sikre høj kvalitet i implementeringen.
  • Invitere borgere, patientforeninger, foreningslivet, NGO'er og erhvervslivet ind som vigtige samarbejdspartnere til at finde løsninger, der kan skabe sunde rammer for hverdagslivet.
  • Være en god samarbejdspartner og samtidig have forventninger til at Ballerup Kommunes samarbejdspartnere bidrager aktivt til at fremme borgernes mulighed for et godt og sundt liv.

Hertil kommer at alle fagcentre skal indarbejde konkrete delmål, som støtter op om målene i Sundhedspolitikken, i deres styringsdokumenter. Eksempelvis kunne Center for Skoler, Institutioner og Kultur indarbejde konkrete delmål i de årlige kvalitetsrapporter, som forelægges Børne- og Skoleudvalget.

 

Der gennemføres en proces, der sikrer bred og tidlig inddragelse på tværs af hele organisationen og af repræsentanter for borgergrupper, patientforeninger, almen praksis og øvrige interessenter på sundhedsområdet.

 

Kommissorium for Sundhedspolitik sendes til høring i alle fagudvalg. Høringssvar samles i Center for Social og Sundhed, hvorefter kommissoriet for Sundhedspolitik tilrettes og forelægges til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen i marts 2019.

 

På fagudvalgsmøderne deltager centerchef Eva Borg og leder af Forebyggelsesenheden Anne Ganner Bech under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Social og Sundhed indstiller, at

  1. Kommissorium for udarbejdelse af sundhedspolitik drøftes.
     
  2. Der afgives høringssvar til kommissorium for sundhedspolitik.

Beslutning

Indstillingen godkendt med de faldne bemærkninger.

Dokumenter

Download samlet dokument

Download