Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

06.03.2018 kl. 13:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Musa Kekec (A) - Deltog
  • Per Mortensen (A) - Deltog
  • Allan Kristensen (C) - Deltog
  • Anja Holtze (A) - Deltog
  • Dennis Sørensen (A) - Deltog
  • Johan Müller (A) - Deltog
  • Sussie Wandel (V) - Deltog
  • Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog
  • Jette Rau (erhvervschef) - Deltog
  • Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog

Åben dagsorden


  1. Datoer for afholdelse af jobCAMP i 2018-2020.

    JobCAMP 18 afholdes den 8.-9. november 2018
    JobCAMP 19 afholdes den 7.-8. november 2019
    JobCAMP 20 afholdes den 5.-6. november 2020

    JobCAMP afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) i alle tre år.

     
  2. Brev fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden om arbejdet omkring målrettet opkvalificering for de ledige.

    Bilag
    1 bilag 

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget introduceres til den grundlæggende økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet. Herunder økonomiske og styringsmæssige principper samt budgettet for 2018.

 

Baggrund

Introduktionen indgår i det samlede introduktionsprogram for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, som udvalget godkendte den 6. februar 2018, punkt 5.

 

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets samlede driftsbudget i 2018 udgør 730 mio. kr. Heri indgår førtidspensionsområdet, som hidtil har sorteret under Social- og Sundhedsudvalget, og 3,7 mio. kr. på erhvervsområdet. Langt størstedelen af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets økonomi vedrører udgifter til forsørgelsesydelser, herunder bl.a. a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension.

 

Budgettet til borger- og virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats og myndighedsfunktioner samt andre administrative udgifter udgør i alt 133 mio. kr., hvor aktiveringsbudgettet og Jobcenter Ballerups lønsum udgør størstedelen med hver 49 mio. kr.

 

Det samlede udgiftsbudget på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets rammer er 967 mio. kr. Indtægtsbudgettet udgør 232 mio. kr., som primært består af statsrefusion og -tilskud vedrørende udgifter til forsørgelsesydelser.

 

Statsrefusionen på forsørgelsesydelserne er blot en blandt flere statslige finansieringskilder vedrørende beskæftigelsesområdet, hvor Ballerup Kommunes indtægter fra Budgetgaranti, Beskæftigelsestilskud og DUT (Det Udvidede Totalbalanceprincip) spiller en væsentlig rolle for den samlede kommunale økonomi.

 

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets årshjul for budgetlægning, budgetopfølgning og regnskab følger de øvrige fagudvalgs årsrytme, og den løbende rapportering af nøgletal for resultater og indsatser mv. på beskæftigelsesområdet følger dette årshjul. Endvidere hænger den mere detaljerede administrative opfølgning og styring på økonomi, resultater og indsatser sammen med den politiske styring og opfølgning.

 

Konstitueret stabsleder Jakob Holtoug Bjældager i Center for Arbejdsmarked deltager under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag. Bilaget er tilføjet efter mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. marts 2018

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Introduktionen til den grundlæggende økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet, herunder økonomiske og styringsmæssige principper samt budgettet for 2018, tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Som et led i introduktionen af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til de forskellige fagområder, bliver udvalget indført i erhvervsområdet, herunder Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021. Politikken introduceres, og erhvervsområdets øvrige opgaver, samarbejdsrelationer mv. bliver ligeledes introduceret.

 

Baggrund

Ballerup er en stærk erhvervskommune, og der er politisk fokus på at fastholde og udbygge denne enestående position. På den baggrund blev der i 2017 besluttet en ny erhvervs- og vækstpolitik. Politikken favner bredt og har også ambitioner på beskæftigelsesområdet.

 

Sagsfremstilling

Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 tager sit afsæt i Vision 2029's fjerde tema: Ballerup - en førende erhvervsby og visionens overordnede fokus på, at vi skaber fremtiden sammen. Politikken sætter ambitiøse og tværgående mål om at skabe rammer for 1.000 private arbejdspladser, hjælpe 750 flere i arbejde og sikre hver fjerde folkeskoleelev en erhvervsuddannelse. Ballerup Kommune vil være en endnu bedre samarbejdspartner for virksomhederne - ligesom kommunen forventer, at virksomhederne er gode samarbejdspartnere for fællesskabet.  

 

De seneste fire år er der sket en god udvikling i arbejdet med erhvervsområdet i Ballerup Kommune.

 

Der er sat fokus på at få det datamæssige fundament på plads, få en grafisk identitet for at virksomhederne kan genkende de kommunale erhvervsaktiviteter, skabe netværk og flere typer arrangementer samt gennem dialog med erhvervslivet at få sat fokus på de rigtige projekter.

 

Ballerup Kommune samarbejder med erhvervslivet om den fælles udvikling. Det vil sige, at erhvervslivet bliver inddraget i, hvilke udfordringer de ønsker taget op, for at holde fokus på den fremtidige erhvervsudvikling i Ballerup Kommune. Ballerup, som erhvervskommune, skal også være attraktivt om 10 og 20 år og har let ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Så vidt det er muligt involveres erhvervslivet i udviklingsprojekterne.

 

Det er også et vigtigt politisk mål, at så mange lokale borgere som muligt er i arbejde. Derfor arbejder Center for Arbejdsmarkeds virksomhedskonsulenter målrettet på at kontakte både det lokale, men også det regionale erhvervsliv, så borgerne kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Herudover er der en lang række andre vigtige samarbejdspartnere.

 

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde vil der blive givet en introduktion til:

 

Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021:

  • Herunder beskæftigelsesdelen og det tværgående samarbejde om udmøntning af politikken.

Erhvervsområdet generelt:

  • Det datamæssige fundament for at italesætte Ballerup som en førende erhvervskommune
  • Konkrete samarbejdspartnere
  • Konkrete udviklingsprojekter.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag. Heraf er 1 bilag tilføjet efter mødet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. marts 2018

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Introduktionen til Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 samt introduktionen af erhvervsområdet tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Udvikling af erhvervsområdet Kildedal i Måløv indgår i budgetaftalen for 2018. Sammen med Egedal Kommune, en privat grundejer og områdets virksomheder markedsfører Ballerup Kommune overfor investorer, virksomheder og interesseorganisationer dette nye, spændende erhvervsområde på arealerne omkring Kildedal Station, som med tiden vil kunne rumme op mod 20.000 nye arbejdspladser.

 

I arbejdet omkring udviklingen af erhvervsområdet Kildedal vil fokus være rettet på virksomheder i Life Science-klyngen, der er en af Greater Copenhagen regionens styrkepositioner.  

 

Baggrund

Efter åbningen af Frederikssundsmotorvejens anden etape og motortrafikvejen op til Måløv Byvej, er der kommet fornyet fokus på de trafikalt velbeliggende arealer omkring Kildedal Station, som længe har været udlagt til erhvervsformål.

 

Under forarbejderne til lokalplanlægningen af arealerne vest for stationen har Ballerup Kommune erfaret, at der er alvorlige udfordringer, idet den nationale naturgasledning medfører hidtil upåagtede begrænsninger for en fornuftig udnyttelse af arealerne. En flytning af gasledningen vil være det optimale, men samtidig en bekostelig løsning. Parterne bag budgetaftalen er enige om, at dialogen med staten om flytningen skal fortsætte, derfor har Ballerup Kommune rejst spørgsmålet i forbindelse med den igangværende revision af Fingerplanen.

 

Med sigte på at skaffe indtægter ved salg af egne grunde, har Ballerup Kommune på kort sigt prioriteret udviklingen af ejendommene nordøst for stationen.  

 

Sagsfremstilling

Som et forsøgsprojekt i udviklingen af hele det store erhvervsområde har Ballerup Kommune i samarbejde med en privat grundejer fået udarbejdet en helhedsplan for ejendommene for enden af Måløv Teknikerby mellem Lyfa-ejendommen og Kildedal Station.

 

Inden denne helhedsplan udmøntes i en ny lokalplan vil den ad forskellige kanaler, nationalt og international, blive præsenteret og testet med henblik på at kunne vurdere markedets interesse for et nyt, større erhvervsområde af denne karakter.

 

Ballerup Kommune deltager således i år, sammen med Greater Copenhagen og andre stærke erhvervskommuner, på den internationale ejendomsmesse MIPIM.

 

Sammen med Egedal Kommune vil Ballerup Kommune på den regionale investorportal præsentere alle vores delområder samlet.   

 

Erfaringerne fra denne modningsproces vil blive benyttet, når der tages hul på den detaljerede planlægning af de resterende arealer vest for stationen, herunder området ved Engagergård nord for Måløv Byvej og området ved det tidligere vandværk syd for jernbanen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 

  1. Orienteringen om byudviklingen omkring Kildedal Station i Måløv tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommune er sammen med fem andre kommuner og arbejdsmarkedets parter inviteret til at indgå en trepartsaftale om integrationsuddannelsen (IGU). Det vurderes, at deltagelse i samarbejdet ville være relevant og positivt for resultaterne med borgere i IGU i Ballerup Kommune. Administrationen indstiller, at Ballerup Kommune tilslutter sig aftalen.

 

Baggrund

IGU er et to-årigt kombineret virksomhedspraktik- og uddannelsesforløb i virksomheder for flygtninge eller familiesammenførte flygtninge i alderen 18-40 år. Målet med IGU er brobygning til job eller uddannelse.

 

Sagsfremstilling

Københavns Kommune ønsker at gå sammen med LO Hovedstaden, Dansk Byggeri, Dansk Håndværk og HORESTA om at indgå en regional trepartsaftale om integrationsgrunduddannelsen (IGU) og virksomhedsrettede integrationsindsatser, som både omfatter indholdet i selve IGU-forløbet og bredere i form af opkvalificering målrettet brancher med behov for arbejdskraft. Formålet med initiativet er netop at understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, samt at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge hurtigt kommer i beskæftigelse og integreres i det danske samfund.

 

For en mere fyldestgørende beskrivelse af formålet med samarbejdet henvises til bilag.

 

Ballerup Kommune er en af de inviterede kommuner sammen med arbejdsmarkedets parter og fem andre kommuner fra Region Hovedstaden, heriblandt Københavns Kommune. Samarbejdet er forankret i et partssekretariat i LO Hovedstaden, der vil koordinere de forskellige indsatser og aktiviteter.

 

Det vurderes, at deltagelse i samarbejdet ville være relevant og positivt for Ballerup Kommune. Hovedbegrundelsen er, at det ellers er vanskeligt at få gjort anvendelse af trepartsaftalens muligheder, som enkelt kommune, hvilket skyldes de meget rigide krav til antallet af deltagere den enkelte kommune skal kunne stille med. En særlig styrke ved samarbejdet er, at kommunerne samlet kan skaffe flere kandidater til etablering af hold til AMU kurser.

 

Derudover vurderes det, at de involverede kommuner alle har noget at byde ind med fra det erhvervsmæssige perspektiv, som er et væsentligt element i forhold til forløbet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Ballerup Kommune tilslutter sig regional trepartsaftale om IGU og virksomhedsrettede integrationsindsatser i hovedstadsområdet.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bedes tage stilling til administrationens forslag om, at 1 mio. kr. af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets pulje på 1,5 mio. kr. til indsats over for kvinder med ikke-vestlig baggrund, frigives. Midlerne frigives til indsatser målrettet beskæftigelsesmuligheder på brancheområder med efterspørgsel på arbejdskraft, herunder uddannelse af buschauffører, samt eventuelle understøttende indsatser i 2018-2019.

 

Der skal ligeledes tages stilling til forslag om ændring af profilen på det forventede provenu af indsatsens resultater i budgetoverslagsårene.

 

Baggrund

I budgetaftalen for 2018 (punkt 5.10) indgår en investering i intensiveret indsats for ledige ikke-vestlige etniske kvinder med det formål, at flere kvinder i målgruppen opnår selvforsørgelse. Der er reserveret en pulje på 1,5 mio. kr. i 2018 til investering i målgruppen med et forventet provenu i 2020 og 2021 på henholdsvis 0,5 mio. kr. og 1,5 mio. kr. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager stilling til de udarbejdede forslag til indsatser.

 

Sagsfremstilling

Antallet af offentligt forsørgede kvinder, med ikke-vestlig baggrund i Jobcenter Ballerup, var i december 2017 i alt 416 personer. Heraf 162 ledige (jobparate), 104 modtagere af sygedagpenge/jobafklaringsforløb og 150 aktivitetsparate (kontanthjælpsmodtagere mv.).

 

Forslag vedrørende målrettede indsatser på mangelområder

Center for Arbejdsmarked vurderer, at de bedste beskæftigelseseffekter af en intensiveret indsats over for kvinder med ikke-vestlig baggrund kan opnås med en fokuseret indsats rettet mod beskæftigelsesmuligheder på mangelområderne, herunder godstransport, hotel og restaurant, rengøring og butik (jf. Hovedstadens rekrutteringsservice's branchenetværk), såfremt der findes indsatsmuligheder med stor efterfølgende jobsandsynlighed og tilbuddet er relevant for den enkelte borger. Fx i tilfælde, hvor en borger har et job på hånden under forudsætning af fx et kursus. Center for Arbejdsmarked foreslår derfor, at 1 mio. kr. af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets pulje på 1,5 mio. kr. afsættes til primært dette formål. Tilfredsstillende resultater af den foreslåede indsats forudsætter, at indsatsen tilrettelægges individuelt. Det vil sige, at deltagerne udvælges nøje, og at indsatsen/uddannelsen gives på det rette tidspunkt i forhold til deltagernes og familiens situation og motivation mv.

 

Det indgår derfor i forslaget, at den puljefinansierede indsats:

  • Kan finde sted i 2018 og i 2019, hvilket forudsætter overførselsadgang fra 2018 til 2019.
     
  • Kan omfatte alle jobparate i målgruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund; dagpengemodtagere dog kun såfremt de er langtidsledige (fordi en længerevarende uddannelsesindsats kan have en negativ fastholdelseseffekt for nyledige). Endvidere kan indsatsen omfatte modtagere af sygedagpenge/jobafklaringsforløb uden arbejdsgiver, såfremt der er en klar forventning om, at de vil vende tilbage til arbejdsmarkedet (jf. lovbestemte visitationskategorier på sygedagpengeområdet).

Center for Arbejdsmarked vurderer, at der aktuelt er særligt gode beskæftigelsesmuligheder for ikke-vestlige kvinder som buschauffører, og flere uddannelsessteder tilbyder "jobgaranti" i forlængelse af gennemført buschaufføruddannelse, omend timetal og arbejdstider i det efterfølgende job kan variere. Det foreslås derfor, at indsatsen i første omgang primært fokuseres på uddannelse af buschauffører af de kvinder, hvor dette vurderes relevant. Samtidig med de gode beskæftigelsesmuligheder er buschaufføruddannelsen et relativt dyrt beskæftigelsestilbud, ikke mindst fordi der for en del af puljens målgruppe vil være behov for supplerende indsatser forudgående/sideløbende. Center for Arbejdsmarked ser derfor puljen som en mulighed for at kunne tilbyde udvalgte borgere denne uddannelsesmulighed, som er vanskelig at prioritere i stort omfang af det almindelige aktiveringsbudget. Behovet for supplerende indsatser forudgående/sideløbende kan bl.a. være almindeligt kørekort (optagelseskriterie), vejledning/motivation af borger/familie, danskundervisning og mentorstøtte.

 

Foreslået indsatsplan i forhold til uddannelse af buschauffører samt tilhørende succeskriterier findes i bilag.

 

Målrettede indsatser i andre brancher kunne eksempelvis være specialiserede AMU-kurser rettet mod rengøringsbranchen eller rekrutteringssamarbejde med større kæder inden for hotel/restaurant eller køkken/kantine.

 

Jf. ovenstående lægges der ikke op til, at indsatsen målrettes aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Det skyldes, at der i forvejen er en række STAR-finansierede (STAR står for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) projekter og andre indsatser (jf. budgetaftalens punkt 5.08) for denne målgruppe, særligt i 2018 er hele gruppen omfattet af andre målrettede indsatser.

 

Forslag til fremrykning af provenu

Erfaringsmæssigt er beskæftigelseseffekten (afgangen fra forsørgelse til job/uddannelse) af denne og andre typer beskæftigelsesindsats størst nogle måneder efter gennemført indsats, hvor de tilegnede kompetencer mv. er friske. I budgetaftalen er provenuet på i alt 2 mio. kr. af indsatsens effekt imidlertid indlagt i budgetårene 2020 (0,5 mio. kr.) og især i 2021 (1,5 mio. kr.), dvs. år efter afsluttet indsats. På den baggrund foreslår Center for Arbejdsmarked, at provenuet fremrykkes og flades ud. Det foreslåede provenu er uddybet i bilag. Ovennævnte indsats på mangelområder forventes ikke at realisere hele provenuet på 2 mio. kr. i budgetperioden, idet der kun er tale om forbrug af op til 2/3 af puljen.

 

Procesforslag vedrørende indsats for iværksætteri

På baggrund af politisk interesse for at fremme iværksætteri blandt ikke-vestlige kvinder, foreslår Center for Arbejdsmarked endelig, at administrationen senest i september 2018 forelægger Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget et forslag til anvendelse af de resterende puljemidler til iværksætteri-indsats rettet mod dagpengemodtagere og/eller selvforsørgende. Administrationen besidder ikke aktuelt tilstrækkeligt kendskab til indsatsmulighederne til at foreslå en konkret indsats, og vil derfor samle viden og erfaring til at udarbejde et forslag til indsats, som med rimelig sandsynlighed vil bidrage til at realisere det forventede provenu.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ved kommende budgetopfølgning indarbejdes de årlige budgetkonsekvenser af fremrykket og udfladet provenu på ramme 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger:

  • 2018: -0,1 mio. kr.
  • 2019: -0,5 mio. kr.
  • 2020: -0,3 mio. kr.
  • 2021 og 2022: +0,9 mio. kr.

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Center for Arbejdsmarked indstiller, at

  1. Provenuet af den puljefinansierede indsats ændres til: -0,1 mio. kr. i 2018, -0,5 mio. kr. i 2019, -0,8 mio. kr. i 2020 og -0,6 mio. kr. i 2021-2022.
     
  2. Der etableres overførselsadgang fra 2018 til 2019 på hele Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets pulje på 1,5 mio. kr. til indsats overfor kvinder med ikke-vestlig baggrund.
     
  3. 1 mio. kr. af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets pulje på 1,5 mio. kr. til indsats over for kvinder med ikke-vestlig baggrund, afsættes til indsatser målrettet beskæftigelsesmuligheder på mangelområder, herunder uddannelse af buschauffører samt eventuelle understøttende indsatser, som nærmere beskrevet i sagsfremstillingen (indsatsplan og succeskriterier mv.). 
     
  4. Administrationen vil senest i september 2018 forelægge et forslag til anvendelse af de resterende puljemidler til iværksætteri-indsats rettet mod dagpengemodtagere og/eller selvforsørgende.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Forslag til kommissorium for analysen af organisatoriske forslag til at skabe en større sammenhæng i ungeindsatsen (se bilag) forelægges til orientering.

 

Baggrund

I efteråret 2017 vedtog Folketinget "Aftale om bedre veje til uddannelse og job".

 

Der er derfor behov for en politisk stillingtagen til, hvordan Ballerup Kommune skal implementere "Aftale om bedre veje til uddannelse og job".

 

I den politiske aftale for 2018 er det derfor besluttet, at der skal udarbejdes en analyse vedrørende fordele og ulemper ved konkrete organisatoriske forslag til at skabe en sammenhængende ungeindsats.  

 

Sagsfremstilling

Kommissoriet for analysen af organisatoriske forslag til at skabe en større sammenhæng i ungeindsatsen er bygget op omkring nedenstående tre spor:

  • Analyse af målgruppen for den helhedsorienterede ungeindsats
  • Analyse af tilbudsviften til de unge, der ikke går den direkte vej fra grundskole til ungdomsuddannelse og job
  • Analyse af forskellige organisatoriske modeller for ungeindsatsen.

De første to analysespor skal kvalificere selve analysen af, hvilke organisatoriske modeller, der bedst understøtter en sammenhængende ungeindsats. Derudover vil selve analysen af, hvordan der organisatorisk skabes en større sammenhæng i ungeindsatsen, indeholde en beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige grundmodeller for organisering.

 

På baggrund heraf skal der politisk tages stilling til, hvordan Ballerup Kommune vil styrke den helhedsorienterede ungeindsats. Analysen fremlægges i løbet af andet halvår 2018.

 

Sagen fremlægges til orientering også i Kultur- og Fritidsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt i Social- og Sundhedsudvalget.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling

Direktør Anne Vang indstiller, at

  1. Orienteringen om kommissorium vedrørende analyse af organisatoriske forslag til at skabe en større sammenhæng for de unge mellem 15 og 30 år tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Lukket dagsorden

Dokumenter

Download samlet dokument

Download