Sammendrag
Statsrefusionen på aktivering forventes afskaffet med virkning fra 2019. Sagen præsenterer mulige forslag til, hvordan dette håndteres budgetmæssigt og ved tilpasning af den aktive beskæftigelsesindsats.
Baggrund
Et flertal i Folketinget har indgået aftale om omlægning af finansieringen af aktiveringsindsatsen fra 2019, konkret afskaffelse af statsrefusion på aktivering og mentorstøtte. Aftalen er ikke vedtaget ved lov, men indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2019, hvorfor KL anbefaler, at konsekvenserne - reducerede budgetter til aktiveringsindsatsen - indarbejdes i de kommunale budgetter.
Der lægges således op til en drøftelse af håndtering af afskaffelse af statsrefusion på aktivering og mentorstøtte forud for Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Budget 2019.
Sagsfremstilling
Aktiveringsindsatsen over for målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen består af vejledning og opkvalificering (herefter vejledningsaktivering) og virksomhedsrettet aktivering i form af virksomhedspraktik og løntilskudsansættelser. Vejledningsaktivering finansieres sammen med mentorstøtte på "aktiveringsrammen", som ligger uden for servicerammen. Virksomhedsaktivering finansieres primært via jobcentrets lønsum (inden for servicerammen), hvor udgifterne til virksomhedsopsøgende indsats afholdes.
Politisk aftale og aftaleforudsætninger
Med ovennævnte politiske aftale afskaffes statsrefusionen på vejledningsaktivering og mentorstøtte til de fleste målgrupper. Bortfaldet af statsrefusionen udgør omkring 1,5 mia. kr. på landsplan (fuldt indfaset i 2020) og knap 13 mio. kr. i Ballerup Kommune, som i udgangspunktet kompenseres via budgetgarantien/bloktilskud.
Samtidig indgår det i aftaleforudsætningerne – og budgetgarantien – at kommunerne som konsekvens af refusionsbortfaldet reducerer udgifterne til vejledningsaktivering og mentorstøtte (pris og mængde) i størrelsesordenen 1 mia. kr., samt at kommunerne delvist kompenserer herfor ved øget virksomhedsaktivering.
For Ballerup Kommune indebærer aftaleforudsætningerne således samlet set reducerede refusions-/bloktilskudsindtægter uden for servicerammen på 8 mio. kr. i 2019 og godt 9 mio. kr. fra 2020, hvilket svarer til 15-18 pct. af de hidtidige bruttobudgetter til vejledning/opkvalificering og mentorstøtte til de omfattede målgrupper. Aftaleparterne forudsætter endvidere, at en besparelse i den størrelsesorden ikke vil få betydning for det langsigtede ledighedsniveau (forsørgertryk). - Den vurdering deler Center for Arbejdsmarked ikke.
Også KL har (i sin budgetvejledning til kommunerne) sået tvivl om realismen i aftaleforudsætningerne. Og KL pointerer, at området - både aktiveringsudgifter og forsørgelsesudgifter - er omfattet af budgetgaranti, hvorfor kommunernes reaktion på refusionsafskaffelsen bliver afgørende for reformens faktiske konsekvenser for bloktilskuddet til kommunerne: Jo mindre besparelse i kommunerne under ét, jo større bloktilskud til hver enkelt kommune.
To scenarier for håndtering af refusionsafskaffelsen
Da administrationen ikke vurderer, at aftaleforudsætningerne kan implementeres til fulde, lægges der op til drøftelse af to alternative scenarier for håndtering af refusionsafskaffelsen:
- Scenarie 1 - Center for Arbejdsmarkeds anbefalinger til en række intelligente ændringer og en samlet besparelse på indsatsen, som samlet set ikke vil forøge ledigheden og forsørgelsesudgifterne
- Scenarie 2 - Implementering af aftaleforudsætningerne vedrørende aktiveringsindsatsen med anslåede konsekvenser for ledigheden/forsørgelsesudgifter.
De to scenarier er uddybet i bilag. Scenarie 2 er billigst i 2019, men i overslagsårene bliver Scenarie 2 dyrere end Scenarie 1 på grund af gradvist stigende ledighed i Scenarie 2. Den væsentligste forskel på de to scenarier vedrører således ikke de kommunale udgifter til beskæftigelsesområdet, men de direkte konsekvenser for de borgere - og deres familier - som vil være berørt af længere ledighed/sygedomsforløb i Scenarie 2. Endvidere vil der være afledte konsekvenser i forhold til kommunale skatteindtægter og evt. velfærdsudgifter, som ikke er opgjort.
Center for Arbejdsmarked anbefaler således Scenarie 1, som er bedst i tråd med de beskæftigelsespolitiske målsætninger om lavere ledighed - herunder langtidsledighed og ungeledighed - og ambitionerne om at kunne give udsatte borgere en chance på arbejdsmarkedet.