Sammendrag
Samarbejdet mellem de 11 kommuner om dannelsen af et fælles forsyningsselskab forløber planmæssigt og er i god gænge med inddragelse af alle parter i overensstemmelse med den vedtagne projektorganisation. De deltagende kommuner er nu følgende: Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Frederikssunds deltagelse blev besluttet på det politiske styregruppemøde den 11. april 2016. Til støtte for processen og rådgivning er Horten A/S valgt som advokat og PwC som revisor.
Den politiske styregruppe og følgegruppen af formænd for forsyningsselskaberne har på mødet den 11. april 2016 godkendt hovedprincipperne for selskabsdannelsen, og forventes på et møde den 27. maj 2016 at godkende vedlagte udkast til ejerstrategi til videre drøftelse i kommunerne.
Den endelige godkendelse af ejerstrategien skal efter planen ske til oktober 2016, hvor også vedtægter, ejeraftale, tidsplan for fase 2 mv. forelægges til godkendelse i alle deltagende kommuner.
Baggrund
På Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2015 som punkt 36 blev der truffet principbeslutning om, at Ballerup Kommune skulle indgå i et videre arbejde om etablering af et større tværkommunalt forsyningsselskab.
Sagsfremstilling
Ejerstrategi
Ejerstrategien udgør den overordnede politiske ramme for koncernen, og den beskriver de værdier, mål og principper, som ejerkommunerne ønsker, at koncernen skal drives efter. Ejerstrategien udgør et fælles fundament for det nye selskab, og vil blive implementeret i og suppleret af en ejeraftale (aktionæroverenskomst) og vedtægter for selskaberne i den nye fælles forsyningskoncern.
Ejerstrategien tager udgangspunkt i en fælles vision for det nye selskab, og indeholder derudover få men væsentlige mål og værdier inden for forsyningssikkerhed, klima og miljø, effektiv drift, ejerrelationen, kunderne, kommunikation, innovation og udvikling, ledelse og medarbejdere samt rammevilkår. I dette arbejde indgår Ejerstrategien for Forsyning Ballerup som blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 31. november 2015, hvor punktet blev godkendt som punkt 19.
Hovedprincipper for selskabsdannelsen
Det fremgår af det godkendte kommissorium samt udkast til hovedprincipperne for selskabsdannelsen, at selskabet baseres på en holdingmodel med et fælles serviceselskab og kommunespecifikke net/datterselskaber, hvor de fysiske anlægsaktiver i form af ledningsnet, renseanlæg mv. er placeret. Derved kan der opretholdes særskilte serviceniveauer for hvert af de lokale datterselskaber i overensstemmelse med den enkelte kommunes mål og politiske ønsker om takstniveau, investeringsniveau, miljøforhold mv. Renseanlæg ejet af flere kommuner kan ligeledes placeres som selvstændige datterselskaber.
Det er et væsentligt princip for selskabsdannelsen, at den enkelte kommune fortsat skal kunne godkende takster, serviceniveau og investeringsniveau i de lokale net/datterselskaber. Konkret vil dette ske i form af den formelle takstgodkendelse i kommunalbestyrelsen og ved indgåelse af en årlig investeringsaftale mellem selskab og kommune.
Hver kommune udpeger et medlem til den fælles holdingbestyrelse, og der suppleres efter reglerne med medarbejderrepræsentanter. Medlemmerne af holdingbestyrelsen er samtidig bestyrelse for det fælles serviceselskab. Bestyrelsen i holdingselskabet vælges for fire år ad gangen og følger den kommunale valgperiode.
Kommunernes ejerrepræsentanter i holdingbestyrelsen vil som hovedprincip også være ”gennemgående” i bestyrelsen i net/datterselskaber og suppleres med forbrugerrepræsentanter efter reglerne. Hermed bliver der tale om en tillempet enhedsbestyrelse.
Princippet om en tillempet enhedsbestyrelse skal sikre, at antallet af bestyrelser begrænses og at der derved bliver den nødvendige samling og fælles retning på selskabet, der er nødvendig for at opnå en effektiv og veldrevet organisation.
Der gives dog mulighed for, at kommuner undtagelsesvis kan sammensætte bestyrelsen i net/datterselskaberne efter den enkelte kommunes ønske om fx politisk repræsentation. De administrative meromkostninger og honorarer skal i så fald afholdes af det enkelte net-/datterselskab.
Enkelte renseanlæg (Mølleåværket, Måløv Rens og Biofos) er i dag etableret som fælleskommunale aktieselskaber, og i to tilfælde (Måløv Rens og Biofos) ejes en del af aktiekapitalen af kommuner/forsyninger, der ikke er en del af det nye fælles forsyningsselskab. Bestyrelserne i renseselskaberne vil derfor skulle sammensættes efter særskilte principper og hensyn. Hovedprincippet vil her være, at de nugældende vedtægter og dermed principper for bestyrelsessammensætningen mv. videreføres med så få ændringer som muligt.
Kommunernes ejerfordeling foreslås fastsat ved at vægte en række egnede parametre for indtjening/værdi. Det kan fx være korrigeret egenkapital, antal indbyggere, og debiteret vandmængde til slutkunder. Der vil ikke ske omfordeling af værdierne mellem kommunerne. Forslag til ejerfordelingen vil fremgå af den kommende ejeraftale, som vil blive fremlagt til godkendelse til oktober 2016.
I ejeraftalen kan aftales principper for vedtagelse af beslutninger i holdingbestyrelsen samt i bestyrelserne i henholdsvis serviceselskabet og net/datterselskaberne – fx krav om enstemmighed og mindretalsbeskyttelse i en række specifikke forhold. Endvidere kan det aftales, at ejerkommunerne på generalforsamlingen i henholdsvis holdingselskabet og net-/datterselskaberne skal stemme for et forslag fremsat af den enkelte ejerkommune vedrørende dennes specifikke geografiske område.
Parallelt med vedtægter og ejeraftalen vil der blive udarbejdet et udkast til koncept for en investeringsaftale. Investeringsaftalen vil i det fælles forsyningsselskab blive et afgørende styringsdokument, der kan sikre en direkte aftale mellem den enkelte kommune og det lokale datterselskab. Initiativet til udarbejdelse af investeringsaftalen ligger i selskabet, men aftalen skal godkendes af kommunen – fx i et fagudvalg og/eller i kommunalbestyrelsen/byrådet.
Aftalemodellen vil bringe aktiviteterne i forsyningsselskabet tættere på kommunen, og kommunen kan sikre sin direkte indflydelse på det kommende års investeringer og takstniveau uden at behøve en særskilt ”kommunebestyrelse” i det lokale datterselskab til at varetage denne opgave.
Fælles rensestruktur
Sideløbende med og som en del af det nye fælles forsyningsselskab, arbejdes der på at skabe de bedste fremtidige rammer for en fælles effektiv rensestruktur. Det fremgår direkte af den fælles vision for det nye selskab, at denne opgave er væsentlig og prioriteret.
Det tværgående perspektiv for en fælles rensestruktur for det samlede selskab vil blive varetaget – i første omgang frem til oktober 2016 - af en projektgruppe for renseanlæg bestående bl.a. af direktører og forsyningsdirektører mfl. i de deltagende kommuner og forsyningsselskaber.
Tidsplan
Den endelige beslutning om deltagelse i sammenlægningen af forsyningsselskaber sker først til oktober 2016, hvor de enkelte deltagende kommuner politisk skal træffe beslutning om stiftelse, herunder selskabsstruktur, godkendelse af vedtægter, ejeraftale, ejerstrategi og styringskoncept i form af investeringsaftaler mellem den enkelte kommune og det lokale forsyningsselskab. Samtidig fastlægges det effektiviseringsmål, som skal realiseres i det nye selskab.
Herefter i november/december 2016 indledes et ansættelsesforløb med henblik på ansættelse af en direktør for selskabet.
De nuværende bestyrelser vil bestå uændret frem til udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. frem til udgangen af 2017. Samtidig forberedes og gennemføres den organisatoriske sammenlægning i løbet af 2017. En mere detaljeret tidsplan for fase 2 vil blive fremlagt til godkendelse til oktober 2016.