Økonomiudvalget

13.03.2018 kl. 08:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Jesper Würtzen (A) (borgmester) - Deltog
  • Lolan Marianne Ottesen (A) - Deltog
  • Ali Abbasi (Ø) - Deltog
  • Helle Hardø Tiedemann (A) - Deltog
  • Kåre Harder Olesen (V) - Deltog
  • Michael Jensen (O) - Deltog
  • Musa Kekec (A) - Deltog
  • Peter Als (A) - Deltog
  • Birte Kramhøft (F) - Deltog
  • Eik Møller (kommunaldirektør) - Deltog
  • Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog
  • Anne Vang Rasmussen (direktør) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Mette Brinch (sekretariatschef for Politisk Sekretariat) - Deltog
AFBUD/FRAVÆRENDE
  • Ulrik Falk-Sørensen (F) - Afbud

Åben dagsorden


  1. Økonomiudvalget og Hoved-MED hilser på hinanden ved et kort hilse-på-møde den 13. marts 2018. Borgmesteren byder velkommen til samarbejdet i den nye valgperiode. Mødet afholdes i Kommunalbestyrelsessalen kl. 8.00-8.30.
     
  2. KL inviterer til fyraftensmøde i april 2018 som optakt til de kommende økonomiforhandlinger.

    Bilag
    1 bilag
     
  3. KL har sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriet og Danske Regioner udarbejdet en ny vejledning til forebyggelse og håndtering af chikane, trusler, hærværk og vold mod lokalpolitikere.

    Bilag
    2 bilag

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Økonomiudvalget skal godkende befolkningsprognosen 2018-2031, med fokus på årene 2018-2024, for Ballerup Kommune (Økonomibilag nr. 1) som grundlag for udarbejdelse af budget 2019 og anden kommunal planlægning.

 

Baggrund

Primo året udarbejdes befolkningsprognosen for Ballerup Kommune. Befolkningsprognosen anvendes som baggrund for budgetarbejdet samt den fremtidige planlægning på de områder, der påvirkes af den demografiske udvikling.

 

Sagsfremstilling

Med baggrund i historiske flyttemønstre, fødselstal og forventningerne til boligudbygning beregnes en befolkningsprognose 2018-2031 for Ballerup Kommune med fokus på perioden 2018-2024.

 

Pr. 1. januar 2018 var befolkningstallet i Ballerup Kommune 48.295 personer. Det er en befolkningsstigning på 106 personer mere end forventningen fra sidste års prognose.

 

Af dette års befolkningsprognose fremgår en befolkningstilvækst på 1.882 personer, svarende til ca. 4 pct. frem til 2024, hvor Ballerup Kommune lander på 50.177 personer. Forudsætningen er, at det boligbyggeri, der er indarbejdet i beregningen af befolkningsprognosen, gennemføres. I 2017 blev der opført 76 ejerboliger.

 

Antallet af 80+-årige er estimeret til at stige i samme periode fra 2.588 til 3.349 personer svarende til en stigning på 761 personer. En stigning på ca. 30 pct. Hvis man sammenligner dette i forhold til det fulde befolkningstal, viser prognosen, at ca. 6,7 pct. af det samlede befolkningstal vil være 80+-årige i 2024 i forhold til i dag, hvor andelen af befolkningen der er 80+-årige i Ballerup Kommune, er på ca. 5,4 pct.

 

På baggrund af befolkningsprognosen udarbejdes kapacitetsanalyse på børne- og skoleområdet, som forelægges Børne- og Skoleudvalget på mødet i april 2018.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for Økonomi og Styring indstiller, at

  1. Befolkningsprognosen 2018-2031 godkendes som forudsætning for udarbejdelse af budget 2019 og anden kommunal planlægning.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Indhold

Sammendrag

Ballerup Boligselskab, har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema A, for ombygning af undervisningslokaler til 33 nye almene voksenhandicapboliger (efter ældrebolig-lovgivningen) på Bybjergvej 25 i Skovlunde, i den tidligere UCC-bygning.

 

Ballerup Kommune, skal give tilsagn til ombygning af nye almene boliger og finansiere 10 pct. af anskaffelsessummen med grundkapital samt give kommunal garanti for realkreditlånet.

 

Skema A er et foreløbigt overslag over boligernes økonomi (anskaffelsessum, finansiering og husleje). Ved godkendelsen gives der tilsagn til, at boligorganisationen kan arbejde videre på grundlag af skema A. Når der er afholdt licitation og den endelige anskaffelsessum og husleje kendes, forelægges skema B til godkendelse. Herefter kan ombygningen af boligerne sættes i gang. Når boligerne er ombygget, og det endelige byggeregnskab er udarbejdet, forelægges skema C til godkendelse.

 

Baggrund

I 2016 købte Ballerup Kommune UCC-bygningen på Bybjergvej 25 i Skovlunde. En del af bygningerne vil blive indrettet med boliger, kommunalt serviceareal og dagcenter. Endvidere vil Kasperskolen flytte ind i anden del af bygningen.

 

Ejendommen er opført i 1967 og blev oprindelig anvendt af Københavns Dag og Aften Seminarium. Der er senere foretaget om- og tilbygning.

 

Ballerup Boligselskab skal i samarbejde med Ballerup Kommune ombygge boligerne og det tilhørende serviceareal. Boligerne skal erstatte tre LEV-lejemål med 21 boliger.

 

Skema A godkendes efter bestemmelserne i kapitel 1 og tilsagnet ved skema A gives på statens vegne efter kapitel 9 i almenboligloven. Bygningen skal ved ombygningen blive væsentligt bedre egnet for borgere med særlige behov.

 

Sagsfremstilling

Projektet omfatter 33 almene ældreboliger, der indrettes med 1 rum samt nye toilet- og badeforhold og mindre tekøkkener. Boligerne bliver på 62 m2, inkl. gang- og fællesarealer. Det samlede boligareal kommer til at omfatte 2.057 m2.

 

Boligerne bliver indrettet i tre grupper med 7, 12 og 14 boliger. Hver blok deler et fællesareal og en atriumgård

 

Boligerne ombygges efter kravene til lavenergibygninger klasse 2015.

 

Anskaffelsessum og finansiering

Den samlede anskaffelsessum beløber sig til 59.439.000 kr. inkl. moms. Det svarer til 28.896 kr. pr. m2.

 

Maksimumbeløb for ældreboliger i 2018 pr. m2

 28.900 kr.
Energitillæg for energiklasse 2015 pr. m2 1.010 kr.
I alt pr. m2 29.910 kr.

 

Anskaffelsessum: Udgift:
Grundkøbesum 5.142.000 kr.
Øvrige grundudgifter 2.216.000 kr.
Entrepriseudgifter 40.550.000 kr.
Omkostninger 10.596.000 kr.
Gebyrer 935.000 kr.
I alt 

59.439.000 kr.

 

Finansiering: Beløb:
Realkreditlån 88 pct. 52.306.320 kr.
Kommunal grundkapital 10 pct. 5.943.900 kr.
Beboerindskud 2 pct. 1.188.780 kr.
I alt 

59.439.000 kr.

 

Huslejen forventes at blive 1.274 kr. pr. m2. ekskl. forbrugsudgifter.

 

Huslejeeksempel:

1-rums bolig på 62 m2 - 6.583 kr. pr. måned ekskl. forbrugsudgifter.

 

Beboerindskuddet forventes at blive på ca. 35.800 kr. pr. bolig.

 

AB92

Ballerup Boligselskab har anmodet om godkendelse af AB92 "Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed" med tilføjelser og bemærkninger. Det er kutyme, at boligorganisationerne anvender AB92 med tilføjelser og bemærkninger. Aftaledokumentet er fra 1992 og lever ikke fuldt ud op til de krav, der stilles i 2018.

 

Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelse om støtte til almene boliger, godkende aftaledokumentet med eventuelle tilføjelser og bemærkninger.

 

Ballerup Kommunes Juridisk Kontor har gennemgået de fremsendte tilføjelser og bemærkninger til AB92 og oplyst, at der ikke er bemærkninger i denne anledning.

 

Gennemgribende ombygning og arbejdsmiljølovgivning

Ballerup Boligselskab sikrer, ved ombygningen af den eksisterende ejendom, at boligerne bliver væsentligt bedre egnede for ældre og personer med handicap samt at ombygningen bliver gennemgribende, bl.a. ved indretning af nye toilet- og badeforhold. Ballerup Boligselskab sikrer samtidig, at ombygningen af den eksisterende ejendom overholder arbejdsmiljølovens regler om indretning af ældreboliger med tilknyttet personale.

 

Førsynsrapport

Der er gennemført et førsyn af ejendommen og det generelle indtryk er, at ejendommen er i god stand efter alder samt er egnet til påtænkte ombygning. Der er om- og tilbygget flere gange, siden ejendommen blev opført i 1967, fx er facader samt varme- og ventilationssystemer ændret grundlæggende.

 

Serviceareal

Servicearealet er Ballerup Kommunes areal på i alt 723 m2, som indrettes med depoter, vaskerum, samtalerum og personalefaciliteter samt en andel af gangarealerne.

 

Ballerup Boligselskab repræsenteret ved Domea.dk er under ombygningen bygherrerådgiver på servicearealet, idet der er tale om et samlet byggeri.

 

Anskaffelsessum: Udgift:
Grundudgifter 242.205 kr.
Entrepriseudgifter 15.345.675 kr.
Rådgivning 3.814.078 kr.
Gebyrer 41.934 kr.
I alt 

19.443.892 kr.

 

Der gives et tilskud fra staten på 40.000 kr. pr. bolig, der er tilknyttet servicearealet. Det samlede tilskud bliver på 1.320.000 kr. for 33 boliger

 

Ballerup Boligselskabs køb af grund

Ballerup Boligselskab køber den del af bygningen, der kommer til at omfatte boligerne og deres fællesareal, i alt 2.057 m2. Boligerne og servicearealet vil blive opdelt i ejerlejligheder, da boligerne vil blive ejet af Ballerup Boligselskab og servicearealet vil blive ejet af Ballerup Kommune.

 

Ballerup Boligselskabs organisationsbestyrelse har truffet beslutning om at købe bygningen og ombygge den til boliger i et møde den 19. februar 2018.

 

Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed godkende, at Ballerup Boligselskab køber bygningen til ombygning til ældreboliger. Godkendelsen sker jf. § 26 i lov om almene boliger.

 

Kommunalbestyrelsen vil samtidig med denne sag få forelagt en sag om godkendelse af lokalplan for området.

 

Tidsplan

Projektering og afklaring April 2018-februar 2019
Licitation, tilretning og kontrahering Marts 2019-juni 2019
Skema B godkendelse Juni 2019
Ombygning start Juli 2019
Boligerne tages i brug Juni 2020

 

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ballerup Kommune får en udgift til grundkapital på 5.943.900 kr. Udgiften afholdes af kontoen for grundkapital ramme 80.86.

 

Der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der har sikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Ansøgning - skema A fra Ballerup Boligselskab om ombygning og indretning af 33 almene ældreboliger til en anskaffelsessum på 59.439.000 kr. på Bybjergvej 25 i Skovlunde godkendes.
     
  2. Boligernes finansiering med realkreditlån på 52.306.320 kr., beboerindskud på 1.188.780 kr. og kommunal grundkapital på 5.943.900 kr. godkendes.
     
  3. Det godkendes, at der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der har sikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi.
     
  4. Den foreløbige husleje godkendes, med en gennemsnitlig leje på 1.274 kr. pr. m2.
     
  5. Ansøgning skema A fra Ballerup Kommune om ombygning og indretning af serviceareal på 723 m2 til en anskaffelsessum på 19.443.892 kr. godkendes.
     
  6. Det godkendes, at Ballerup Boligselskab køber 2.057 m2 af bygningen på Bybjergvej 25 i Skovlunde til ombygning til 33 ældreboliger.
     
  7. Ansøgning om tilføjelser og bemærkninger til AB92 godkendes. 

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Ballerup Boligselskab har fremsendt ansøgning (skema A), om godkendelse til opførelse af 22 nye familieboliger som seniorbofællesskab "Ekkodalen" på Bispevangen i Ballerup.

 

Ballerup Kommune skal give tilsagn til opførelse af nye almene boliger og finansiere 10 pct. af anskaffelsessummen med et grundkapitallån samt give kommunal garanti for realkreditbelåningen.

 

Skema A godkendes efter bestemmelserne i kapitel 1, og tilsagnet ved skema A gives på statens vegne, efter kapitel 9 i almenboligloven.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede i august 2015 at etablere nye seniorbofællesskaber i Ballerup Kommune.

 

Baggrunden for dette er, at Ballerup Kommunes demografi, udvikler sig mod en stadig stigende andel af ældre. Dermed forventes det, at der vil være behov for flere seniorbofællesskaber.

 

Kommunalbestyrelsen besluttede bl.a. at etablere et seniorbofællesskab i Bispevangen i Ballerup, hvor der er en kommunal ejet grund, der er egnet til formålet.

 

Det nye seniorbofællesskab "Ekkodalen" får adresse på Ekkodalen, der bliver en ny sidevej til Bispevangen.

 

Sagsfremstilling

Ansøgningen om godkendelse af skema A, omfatter et nyt seniorbofællesskab med 22 familieboliger:

 

5 stk. to-rums boliger på 67 m2

11 stk. tre-rums boliger på 89 m2

6 stk. tre-rums boliger på 107 m2.

 

Herudover opføres der et fælleshus med værksted på 175 m2.

 

Det samlede boligareal inkl. fællesarealer bliver på 1.960 m2.

 

Seniorbofællesskab "Ekkodalen" opføres som en en-etages fællesskabsbebyggelse til seniorer. Bebyggelsen, der rummer 22 familieboliger, er placeret omkring et centralt fordelingsstrøg, hvorfra alle boliger har indgang. Dette sikrer en fælles adgang og medvirker til at understøtte det spontane møde mellem beboerne.

 

Ved den nye fællesvej, der deles med naboen placeres bil- og cykelparkering samt affaldssorteringsanlæg.

 

Midt i det centrale strøg udvides fællesarealet og danner her en pladsdannelse, hvortil fælleshuset lægger sig. Herved skabes gode rummelige udearealer samt plads og kontakt til og fra fælleshuset og boligerne.

 

Boligerne opføres med murede gavle og lette mørktmalede træpartier samt tag med ensidig taghældning med tagpap. Taghældningen giver en loftshøjde på op til ca. 2,80 m i stue og køkken/alrum.

 

Boligerne opføres efter BR15 med energiklasse 2015.

 

Anskaffelsessum og finansiering

Den samlede anskaffelsessum beløber sig til 47.608.000 kr., hvilket svarer til 24.290 kr. pr. m2 .

 

Maksimumbeløb for familieboliger i 2018 23.280 kr.
Energitillæg 1.010 kr.
I alt 24.290 kr.

 

Anskaffelsessum: Udgift:
Grundkøbesum 6.125.000 kr.
Øvrige grundudgifter 3.281.000 kr.
Entrepriseudgifter 31.323.000 kr.
Omkostninger 6.084.000 kr.
Gebyrer 795.000 kr.
Samlet anskaffelsessum 47.608.000 kr.

 

Finansiering: Beløb:
Realkreditlån 88 pct. 41.895.040 kr.
Kommunal grundkapital 10 pct. 4.760.800 kr.
Beboerindskud 2 pct. 952.160 kr.
I alt 47.608.000 kr.

 

Husleje - eksempel

Huslejen forventes at blive ca. 1.048 kr. pr. m2 pr. år, hvilket giver følgende eksempler på den månedlige husleje.

 

Huslejerne er gennemsnitstal:

 

2-rums bolig på 67 m2 til en husleje på 5.879 kr. pr. måned.

3-rums bolig på 89 m2 til en husleje på 7.802 kr. pr. måned.

3-rums bolig på 107 m2 til en husleje på 9.354 kr. pr. måned.

 

Hertil kommer udgifter til forbrug af vand og varme. Beboerindskuddet vil beløbe sig til mellem ca. 32.670 kr. og 51.981 kr. afhængig af boligens størrelse.

 

Antal m2 omfatter både bolig og en andel af fælleshuset.

 

Anvisning

Center for By, Erhverv og Miljø - Almene boliger, står for anvisningen i samarbejde med beboerne i lighed med de øvrige almene seniorbofællesskaber.

 

Hovedparten af beboere til de nye boliger er allerede fundet og har været en del af projektet gennem længere tid. Ved fremtidige udlejninger, vil ledige boliger først blive tilbudt øvrige beboere i fællesskabet. Dernæst anviser Ballerup Kommune til boligerne.

 

ABT93

Ballerup Boligselskab har anmodet om godkendelse af ABT93 "Almindelige betingelser for totalentreprise inden for bygge- og anlægsvirksomhed" med tilføjelser og bemærkninger. Det er kutyme i denne slags sager, at boligorganisationerne anvender ABT93 med tilføjelser og bemærkninger. Aftaledokumentet er fra 1993 og lever ikke fuldt ud op til de krav, der stilles i 2018.

 

Kommunalbestyrelsen skal, ifølge bekendtgørelse om støtte til almene boliger, godkende aftaledokumentet med eventuelle tilføjelser og bemærkninger.

 

Ballerup Kommunes Juridisk Kontor har gennemgået de fremsendte tilføjelser og bemærkninger til ABT93 og oplyst, at der ikke er bemærkninger i denne anledning.

 

Lokalplan for området er godkendt den 24. april 2017.

 

Ballerup Boligselskabs køb af grund

Ballerup Boligselskab køber den grund, der skal bruges til seniorbofællesskabet. Ballerup Boligselskabs organisationsbestyrelse har godkendt projektet og køb af grund den 19. februar 2018.

 

Kommunalbestyrelsen skal som tilsynsmyndighed godkende, at Ballerup Boligselskab køber grunden til seniorbofællesskabet. Godkendelsen sker ifølge § 26 i lov om almene boliger.

 

Tidsplan

Licitation og tilretning Marts-april 2018
Skema B godkendelse Maj 2018
Byggestart Juni 2018
Indflytning Ultimo 2019

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ballerup Kommune får en udgift til grundkapitallån på 4.760.840 kr. Udgiften afholdes af ramme 80.86.

 

Der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der har sikkerhed udover 60 pct. af ejendommens værdi.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Ansøgning (skema A) fra Ballerup Boligselskab om opførelse af 22 almene familieboliger med en samlet anskaffelsessum på 47.608.000 kr. godkendes.
     
  2. Boligernes finansiering med realkreditlån på 41.895.040 kr., beboerindskud på 952.160 kr. og et kommunalt grundkapital lån på 4.760.800 kr. godkendes.
     
  3. Det godkendes, at der gives kommunal garanti for den del af realkreditlånet, der har sikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens markedsværdi.
     
  4. Den foreløbige husleje på 1.048 kr. pr. m2 pr. år godkendes.
     
  5. Ansøgning om tilføjelser og bemærkninger til ABT93 godkendes.
     
  6. Det godkendes, at Ballerup Boligselskab køber grunden på Bispevangen i Ballerup til opførelse af seniorbofællesskabet.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen skal formelt godkende, at Ballerup Kommune yder boligindskudslån efter boligstøttelovens § 59 til boliger, som er opført før den 1. april 1964.

 

Baggrund

Forslaget har baggrund i aftalepunkt 6.03. Frivillige kommunale boligindskudslån § 59 i "Aftale om budget 2018", som blev indgået den 9. oktober 2017 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven), lovbekendtgørelse nr. 174 af den 24. februar 2016.

 

Sagsfremstilling

Hvis man skal flytte ind i en almennyttig bolig, kan man låne penge af kommunen til indskuddet i boligen. Denne adgang til at låne penge af kommunen er reguleret af reglerne i loven om boligstøtte. Der er dog den begrænsning i disse regler, at lejligheder, som er ibrugtaget før den 1. april 1964, og som ikke har ændret den oprindelige finansiering af byggeriet, ikke er omfattet af mulighederne for boligindskudslån. En del af de almennyttige boliger i Ballerup Kommune er fra før 1964, og en del af disse boliger har gennemgået større renoveringer eller står overfor det i de kommende år.

 

For at undgå forskelsbehandling mellem beboere, der bor i almennyttige lejligheder fra henholdsvis før og efter 1964, er aftaleparterne bag "Aftale om budget 2018" enige om, at Ballerup Kommune skal anvende muligheden i boligstøttelovens § 59, som giver mulighed for, at Kommunalbestyrelsen lokalt fastsætter et højere serviceniveau, herunder at yde lån, uanset hvornår boligen er taget i brug.

 

Betingelsen i § 54 i boligstøtteloven er, at lejligheden eller enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere. Forslaget vil betyde, at administrationen fremadrettet yder kan-lån uden hensyntagen til betingelsen om, hvornår boligbyggeriet er opført.

 

I forhold til øvrige betingelser, fx husstandsindkomst, formuegrænse, passende nuværende bolig og om der er uafviklede tidligere lån, så fastholdes disse betingelser som forudsætning for at yde lån efter § 59.

 

Til administration af denne øgede adgang til kommunale beboerindskudslån er der fra budget 2018 afsat 0,025 mio. kr. årligt.

 

Kommunalbestyrelsen skal formelt godkende, at Ballerup Kommune yder boligindskudslån efter boligstøttelovens § 59 som aftalt i "Aftale om budget 2018".

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ordningen forventes at medføre en stigning i udlånet på ca. 30 sager årligt, svarende til 750.000 kr. før statsrefusion. Udlånet påbegyndes tilbagebetalt efter senest 5 år og med en 10-årig afdragsperiode.

 

Der er fra budget 2018 og frem afsat 0,025 mio. kr. årligt til øget administration af ordningen.  

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Økonomi og Styring indstiller, at

  1. Det godkendes, at Ballerup Kommune yder boligindskudslån til almene boliger, som er opført før den 1. april 1964, jf. boligstøttelovens § 59, og under hensyntagen til de gældende regler.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2017 Punkt 28

Indhold

Sammendrag

Det nye botilbud i den tidligere UCC-bygning etableres med en boligdel og et serviceareal. Disse funktioner deler et fællesareal. Fordelingstallet vedrørende de almene gangarealer forelægges hermed til godkendelse.

 

Baggrund

Ved udarbejdelsen af skema A for botilbuddet i UCC-bygningen/Mutihuset indgår det som fast bestanddel at oplyse arealerne for boligerne samt servicearealet. Boligernes areal er sammensat at selve boligen, fælles boligareal og en andel af almene gangarealer. Tilsvarende hører der til servicearealet en andel af de almene gangarealer, som udgøres af gange og korridorer.

 

Sagsfremstilling

Ved etablering af en ny almen boligafdeling, hvor der indgår servicearealer, bliver de almene gangarealer fordelt mellem de to funktioner bolig og service. Som udgangspunkt er fordelingstallet mellem boligdel og serviceareal 50/50, fordelingen kan dog ske efter en anden fordelingsnøgle. Dette fremgår af BBR-instruksen (kap. 5.1.3).

 

Administrationen anbefaler ud fra en samlet vurdering, hvor hensynet til den samlede anlægsøkonomi og det forventede huslejeniveau spiller ind at fastlægge fordelingstallet med 35 pct. til boligdelen og 65 pct. til servicearealet.

 

Fordelingsnøglen skal også afspejle i hvor høj grad de aktuelle gangarealer anvendes som adgangsvej til boligerne eller som adgangsvej for servicepersonalets adgang til servicearealerne. Aktuelt vil de planlagte boliger i den tidligere UCC-bygning få adgang både fra de indre gangarealer og direkte udefra, hvilket retfærdiggør, at gangarealet i større grad understøtter servicepersonalets daglige rutiner end beboernes adgang til boligen.

 

Ved at tillægge servicearealerne det ekstra areal, ca. 100 m2, påtager Ballerup Kommune sig en større anlægsudgift mod at sikre en fordelagtig husleje for boligerne.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Den kommunale anlægsudgift til etablering af servicearealerne i botilbuddet fremgår af et selvstændigt dagsordenspunkt vedrørende skema A. I skema A er den arealmæssige fordeling mellem bolig- og servicedel indarbejdet. Udgiften til det valgte fordelingstal er 2,3 mio. kr. ekstra i forhold til en 50/50 fordeling.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at

  1. Fordeling af de almene gangarealer mellem boligdel og servicedel for det nye botilbud i UCC-bygningen/Multihuset fastsættes efter forholdstallet 35 pct. henholdsvis 65 pct. godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

Ballerup Skytteforening skal afholde sommerstævne fra den 28. juni 2018 til og med den 1. juli 2018, et internationalt stævne, som samtidig er en VM-udtagelse for de danske atleter. Derfor søger foreningen om at benytte Store sal på TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter, Tennishallen og mødelokaler. Desuden benytter foreningen egne lokaler.

 

Store sal på TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter, er et udlejningslokale, som der skal betales leje for. Ballerup Skytteforening søger om at få betalingsfritagelse for dette lokale. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes og at TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter kompenseres økonomisk via tilskud fra ramme 40.35 "Folkeoplysning og fritidsaktiviteter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde".   

 

Baggrund

Efter seneste revision af styrelsesvedtægten er det jf. § 10, stk. 6 besluttet, at anvisning af Ballerup Kommunes lokaler til foreningslivet er henlagt til Økonomiudvalget: ”Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af: Anvisning, udlån og udleje af lokaler i kommunale ejendomme til foreninger mfl.”

 

Da der endnu ikke er taget stilling til en eventuel delegation af denne opgave, fremlægges denne sag.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Skytteforening ønsker at få stillet TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenters Store sal gratis til rådighed til afvikling af et internationalt stævne, som samtidig er en VM-udtagelse for de danske atleter i perioden fra den 28. juni til og med den 1. juli 2018. Foreningens begrundelse er, at stævnet ikke kan flyttes til andre faciliteter. Stævnet kræver skydefaciliteter, som kun er beliggende på TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter. Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller derfor, at Ballerup Skytteforening får stillet disse til rådighed. Store sal skal benyttes til spisning og overnatning i forbindelse med stævnet.

 

Praksis

For at undgå, at brugere i andre haller skal aflyses i forbindelse med, at foreninger hjemmehørende på TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter, afholder stævner/turneringer, er der indført en praksis med, at disse foreninger får stillet TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenters udlejningslokaler Store/Lille sal gratis til rådighed én dag til stævneafholdelse.

 

Udlejning af Store sal indgår som en del af TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenters indtægtsdækkende virksomhed. Ballerup Skytteforenings stævnes varighed strækker sig over fire dage. Derfor opkræves der som udgangspunkt leje for anvendelsen af lokaler. Hvis det besluttes politisk at lade foreninger anvende TAPETEN, Forenings- og Frivillighedscenter gratis, og denne anvendelse strækker sig ud over én dag, har der været kutyme for, at TAPETEN, Forenings- og Frivillighedscenter kompenseres økonomisk for benyttelsen.

 

Der er tale om en praksis, som har været gældende i en årrække, uden dog at være forankret i en politisk beslutning i et udvalg. Center for Skoler, Institutioner og Kultur foreslår, at der træffes politisk beslutning om retningslinjer for foreningers brug af udlejningslokaler samt eventuel kompensation af decentrale institutioner herfor. Der forelægges en sag på næstkommende møde i Økonomiudvalget.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenters Store sal vil for perioden fra den 28. juni 2018 til og med den 1. juli 2018 koste 37.680 kr. (En dag gratis, leje for tre dage.)

 

Center for Skoler, Institutioner og Kultur foreslår, at TAPETEN, Forenings- og Frivillighedscenter kompenseres økonomisk for gratisbenyttelsen, og at finansieringen sker via ramme 40.35. "Folkeoplysning og fritidsaktiviteter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde".

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at 

  1. Der ydes betalingsfritagelse til Ballerup Skytteforenings stævne i perioden fra den 28. juni til og med den 1. juli 2018.
     
  2. TAPETEN, Forenings- og Frivilligcenter kompenseres økonomisk med 37.680 kr. finansieret via tilskud fra ramme 40.35 "Folkeoplysning og fritidsaktiviteter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde".
     
  3. Administrationen udarbejder forslag til principper for foreningers brug af udlejningslokaler samt kompensation herfor. Forslaget forelægges Økonomiudvalget den 24. april 2018.

Beslutning

Indstillingens punkt 1 og 3: Godkendt

Indstillingens punkt 2: Ikke godkendt


Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 25. januar 2016 Punkt 3

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommune var UNICEF By i 2017. Projektet er efterfølgende blevet evalueret af styre- og arbejdsgruppen for projektet. Det indstilles, at evalueringen tages til efterretning.  

 

Baggrund

UNICEF vælger hvert år en dansk kommune, som organisationen indgår samarbejde med. Formålet er, at kommunens virksomheder, borgere og ansatte samler ind til UNICEF.

 

I august 2015 kontaktede UNICEF Danmark Ballerup Kommunes borgmester med henblik på, at kommunen skulle være UNICEF By i 2017. I januar 2016 gav Kommunalbestyrelsen tilsagn om, at Ballerup Kommune skulle indgå i samarbejdet. Kommunalbestyrelsen valgte temaet ”Uddannelse til alle” som målet for indsamlingen. Efter råd fra UNICEF afsatte Kommunalbestyrelsen ét årsværk til projektet, som gik til en projektlederstilling.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune var UNICEF By i 2017. UNICEF By-projektet var en fælles opgave for hele kommunen, både borgere, virksomheder og ansatte.

 

For at sikre ejerskab og en bred forankring af projektet på tværs af den kommunale organisation, blev der nedsat en styregruppe med direktør Anne Vang Rasmussen som formand, samt en arbejdsgruppe med repræsentanter fra følgende områder: Erhverv, kultur og herunder biblioteket, social- og sundhedsområdet, daginstitutioner, skoler og de pædagogiske læringscentre.

 

Projektet indsamlede 650.222,50 kr.

 

Styre- og arbejdsgruppen for UNICEF By 2017 har udarbejdet en evaluering af projektet.

 

De vigtigste konklusioner i evalueringen er, at

  • Der i Ballerup Kommunes år som UNICEF By har været et meget højt aktivitetsniveau med flere end 100 aktiviteter.
     
  • De borgere, der har været aktive i projektet, har følt en stor stolthed i at kunne bidrage til det gode formål.
     
  • Ballerup Kommune har gode relationer til forenings- og erhvervslivet.
     
  • Det har skabt udfordringer at samle hele organisationen omkring projektet.
     
  • Projektet har betydet et væsentligt ressourcetræk i organisationen.
     
  • Projektledelsen for lignende projekter med fordel kan placeres i en tværorganisatorisk enhed, da det sender et stærkere signal om fællesansvar.
     
  • Planlægningen af projektet skal starte i god tid før projektåret begynder. Det samme gælder projektlederen, da det tager lang tid at skabe engagement og ejerskab i en stor organisation.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Økonomiudvalget

Indstilling

Styre- og arbejdsgruppen for UNICEF By 2017 indstiller, at

  1. Evalueringen af UNICEF By 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Undersøges. Ny sag forelægges.


Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 23. marts 2015 Punkt 8

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om nedsættelse af Ballerup Kommunes Ungdomsråd for perioden fra den 19. marts 2018 til den 31. december 2021.

 

Baggrund

Ungdomsrådet nedsættes med hjemmel i den kommunale styrelseslov § 17, stk. 4.

 

Sagsfremstilling

Ungdomsrådet blev oprettet i 1985 i forbindelse med FN’s internationale ungdomsår. Formålet med rådet er arbejde for at give unge større indflydelse på de forhold, der påvirker dem.

 

I henhold til kommissoriet for Ungdomsrådet består rådet af 17 medlemmer hvoraf:

  • 16 medlemmer vælges fra åbne liste
  • 1 medlem vælges af og blandt Ballerup Fælles Elevråds (BAFE) medlemmer.

Opgaver

Ungdområdet har til opgave, at:

  • At arbejde for at påvirke lokalpolitikere og kommunalt ansatte til, at unge får bedre muligheder for at blive hørt og taget alvorligt
  • Ungdomsrådet skal høres i sager og politikker, som har betydning for unge i Ballerup Kommune
  • Ungdomsrådet har det overordnede ansvar for Ungdomskulturhuset Vognporten
  • Ungdomsrådet udpeger af og blandt sine medlemmer 1 medlem og 1 stedfortræder til bestyrelsen for Ungdomsskolen
  • Ungdomsrådet udpeger af og blandt sine medlemmer 6 medlem til styregruppen for Ungdomskulturhuset Vognporten.

Kommissorium

Forslag til kommissorium for rådet fremgår af bilag. Kommissoriet svarer til indholdet af de hidtidige vedtægter med enkelte præciseringer/forenklinger.

 

Medlemmer

Valg til Ungdomsrådet foretages i marts måned i lige år og skal godkendes af Kommunalbestyrelsen i april eller maj måned.

 

Funktionsperioden er 2 år fra den 1. juni i lige år til den 31. maj det efterfølgende lige år.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ungdomsrådet er en del af Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Der er afsat 100.333 kr. i budget 2018.

 

Der udbetales ikke diæter til medlemmer af Ballerup Kommunes Ungdomsråd.

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Politisk Sekretariat indstiller, at

  1. Det besluttes, at Ballerup Kommunes Ungdomsråd skal fortsætte.
     
  2. Kommissorium for Ballerup Kommunes Ungdomsråd godkendes.

Beslutning

Indstilles til godkendelse med denne bemærkning:

Ungdomsrådet udvides, så der sidder 3 medlemmer fra Ballerup Fælles elevråd (BAFE) i rådet. Rådet består herefter af 19 medlemmer.

 

Kommissoriets § 5 konsekvensrettes.


Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 21. december 2009 Punkt 14

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommune har modtaget henvendelse af den 2. august 2017 fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som gør opmærksom på, at den hidtidige praksis (rækkende tilbage til 2010) med opkrævning af forældrebetaling for fritidsdelen af de kommunale specialtilbud muligvis ikke er lovlig.

 

KL har foretaget en vurdering af reglerne, herunder bl.a. omfanget af tilbagebetaling. Konklusionen er, at Ballerup Kommune ikke har opkrævet efter de givne regler og derfor er pligtig til at betale de forkert opkrævede beløb tilbage, også ud over den normalt gældende forældelsesfrist.

 

Det estimeres, at omfanget af en tilbagebetaling vil beløbe sig til ca. 1,9 mio. kr. (netto). Der er her tale om en engangsudgift. Det estimeres videre, at de årlige fremadrettede omkostninger ved en ændret opkrævning vil beløbe sig til ca. 0,4 mio. kr.

 

Baggrund

Ballerup Kommune har modtaget henvendelse af den 2. august 2017 fra Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ministeriet gør opmærksom på, at såfremt forældrene ikke har mulighed for at fravælge heldagsskolens fritidslignende aktiviteter, kan forældrene ikke opkræves betaling for heldagsskolens fritidslignende aktiviteter, jf. folkeskolelovens § 2. Center for Skoler, Institutioner og Kultur har efterfølgende haft ministeriets skrivelse til vurdering i KL's juridiske enhed, jf. vedlagte juridiske sammenfatning fra KL.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune har siden 2011, på baggrund af en beslutning i Kommunalbestyrelsen i december 2009, opkrævet forældrebetaling for fritidsdelen af specialtilbuddene. Beslutningen var baseret på, at tilbud i Ballerup Fritidsordninger (BFO) til elever i ADHD-klasserne, gruppeordningerne, høreklasserne, Lautrupgårdskolen og Kasperskolen blev opfattet som pasningstilbud på lige fod med de andre BFO'er.

 

Der er nu på baggrund af en konkret forældrehenvendelse, som har affødt vedlagte henvendelse fra Undervisningsministeriet, opstået tvivl om, hvorvidt en generel beslutning om at opkræve betaling for fritidsdelen af et helhedstilbud er lovlig, i og med at fritidsdelen ikke kan fravælges af den enkelte forælder, jf. også tilbuddenes hjemmesider.

 

På baggrund af styrelsens henvendelse og vurdering er KL's juridiske enhed anmodet om at gennemgå regelgrundlaget, herunder omfanget af en evt. tilbagebetaling mv. Det er KL's vurdering, at Ballerup Kommune har pligt til at tilbagebetale den forkert opkrævede forældrebetaling, samt at der ikke umiddelbart ses at være en forældelsesfrist i forhold til betalingens indførelse, som blev behandlet i det tidligere Skole- og Uddannelsesudvalg den 1. december 2009 og besluttet af Kommunalbestyrelsen den 21. december 2009.

 

Administrationen er på baggrund heraf i gang med systematisk at identificere de enkelte forældre samt omfanget af mulig tilbagebetaling for ulovlig opkrævet forældrebetaling.

 

Samlet er det estimatet, at tilbagebetalingen beløber sig til ca. 1,9 mio. kr. Det omfatter dels tilbagebetaling til forældre med elever på Kasperskolen, som den konkrete henvendelse omhandler, dels tilbagebetaling til lignende tilbud i specialundervisningen, hvor der er heldags- eller heldagslignende tilbud samt enkelte steder inden for daginstitutionsområdet, som er sammenlignelige, jf. dagtilbudslovens § 43. Tilbagebetalingen er en engangsudgift.

 

Den varige fremadrettede mindreindtægt forventes at beløbe sig til ca. 0,4 mio. kr. årligt.

 

Der skal i den konkrete opgørelse af tilbagebetaling til den enkelte tages højde for evt. fripladser og søskenderabatter.  

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der estimeres et forventet samlet tilbagebetalingskrav på 1,9 mio. kr. Der er tale om et engangsbeløb. Endvidere forventes fremadrettet en permanent mindreindtægt på samlet 0,4 mio. kr. Såvel tilbagebetaling som den fremadrettede mindreindtægt vedrører rammerne 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning og 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet.

 

Der er ikke mulighed for at finde midlerne inden for de nævnte rammer, da de i forvejen er hårdt pressede. Det indstilles derfor, at midlerne findes inden for Ballerup Kommunes samlede økonomi og restancebogføres i budgetåret 2017.  

Bilag

3 bilag. (Heraf 1 bilag tilknyttet efter Økonomiudvalgets møde den 23. februar 2018)

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Der foretages tilbagebetaling til de forældre på Kasperskolen, som har fået forkert opkrævet forældrebetaling tilbage til 2010/11 for fritidstilbud.
     
  2. Der foretages proaktivt tilbagebetaling til de forældre på andre specialundervisningstilbud, hvor Ballerup Kommune i samme periode har opkrævet forældrebetaling for fritidstilbud, samt til forældre, som har haft børn i sammenlignelige specialdagtilbud, hvor der i samme periode har været opkrævet forældrebetaling. 
     
  3. Der foretages fremadrettet en justering af Ballerup Kommunes praksis for forældrebetaling, således at der ikke opkræves forældrebetaling for fritids- og fritidslignende tilbud, som er en del af den samlede undervisning, samt i specialdagtilbud.
     
  4. Der foretages modregning i forskellen mellem tilbagebetalingskravet for forældrebetaling til fritidsdelen i heldagstilbud og den heraf for meget beregnede søskenderabat. Endvidere opkræves ikke tilbagebetaling i de få tilfælde, hvor søskenderabatten overstiger tilbagebetalingen. 
     
  5. Midlerne til tilbagebetaling samt fremadrettet findes inden for Ballerup Kommunes samlede økonomi og finansieres gennem en restancebogføring i budgetåret 2017.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget d. 06-02-2018
Indstilles til godkendelse
Beslutning truffet af Økonomiudvalget d. 20-02-2018
Udsættes

Beslutning

Indstillingen anbefales

 

 

Beslutningshistorik
Økonomiudvalget 23-02-2018 Punkt 3
 
Beslutning
Undersøges: Ny sag forelægges.

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 29. august 2016 Punkt 19

Indhold

Sammendrag

Der foreslås en ændring i de kommunale vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud, således at medlemmer af Børne- og Skoleudvalget kan tilknyttes forældrebestyrelserne på lignende vilkår, som de der gælder for skolebestyrelser.

 

Baggrund

Jvf. dagtilbudsloven skal forældre med børn i en kommunal daginstitution eller i kommunal dagpleje have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de kommunale dagtilbud.

 

For skolebestyrelser gælder, at skolebestyrelsen kan anmode om, at Kommunalbestyrelsen udpeger et af sine medlemmer til at deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret, men med taleret. Det er en forudsætning for Kommunalbestyrelsens udpegelse af observatører, at de respektive skolebestyrelser har anmodet om det. Funktionsperioden er fire år med mindre skolebestyrelsen i forbindelse med valg til skolebestyrelsen ikke anmoder om, at Kommunalbestyrelsen udpeger et af sine medlemmer.

 

Sagsfremstilling

Hver af de fem distriktsinstitutioner samt dagplejen har en forældrebestyrelse. Ballerup Kommunes vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud beskriver sammensætningen af forældrebestyrelsen således:

 

Kapitel 7: Forældrebestyrelsens sammensætning

Stk. 1: 1 forældrerepræsentant for børnehuse med under 120 enheder og 2 forældrerepræsentanter for børnehuse med over 120 enheder.

Stk. 2: Distrikt Hedegårdens bestyrelse består derudover også af en forældrerepræsentant for henholdsvis specialgruppen og Sesam.

Stk. 3: 2 medarbejderrepræsentanter for distrikter med op til 4 børnehuse, 3 medarbejderrepræsentanter for distrikter med 5 børnehuse og derover. Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen har stemmeret.

Stk. 4: Distriktsinstitutionens leder og en pædagogisk leder fra distriktet deltager i bestyrelsens møder (begge uden stemmeret).

 

For at styrke muligheden for dialog mellem forældrebestyrelserne og Børne- og Skoleudvalget foreslås det, at kapitel 7 tilføjes et

Stk. 5: Til hver forældrebestyrelse tilknyttes der på anmodning af forældrebestyrelsen et medlem af Børne- og Skoleudvalget. Udvalgsmedlemmet har status af observatør uden stemmeret, men med taleret.

 

Det foreslås desuden, at kapitel 8: Valg til forældrebestyrelser tilføjes et

Stk. 14: I starten af hver valgperiode beslutter Børne- og Skoleudvalget, hvem der skal tilknyttes hver af de 6 forældrebestyrelser, hvis forældrebestyrelserne anmoder om det.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. De beskrevne tilføjelser til vedtægter for forældrebestyrelser i dagtilbud sendes i høring i perioden fra den 20. marts til den 15. maj 2018.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget d. 06-03-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2017 Punkt 10

Indhold

Sammendrag

Kvalitetsrapporterne for skoleområdet, der følger op på udviklingen af skolerne, forelægges til godkendelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Baggrund

Center for Skoler, Institutioner og Kultur udarbejder hvert år en kvalitetsrapport for hver distriktsskole, de to specialskoler og skoleområdet som helhed jf. § 40a i folkeskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016).

 

Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationalt og lokalt fastsatte mål, Kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå samt Kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere kvalitetsrapporter.

 

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten er bygget op i forhold til de overordnede mål i visionen for skoleområdet Skole med Vilje. Nedenfor er en kort status på målene.

 

Mål: Alle lærer optimalt

Det er meget positivt, at der er stabil fremgang i elevernes faglige resultater. I 2017 fik eleverne i 9. klasse i Ballerup Kommune 6,9 i gennemsnit i de bundne prøver. Det er på niveau med eleverne i resten af landet. Samtidig har 90 pct. af eleverne fået mindst karakteren 2 i både dansk og matematik og er dermed i stand til at gå direkte videre i ungdomsuddannelse. I de nationale test er der også tegn på, at elevernes faglighed er styrket. 

 

De kommende år skal den positive udvikling i elevernes faglige resultater fastholdes. Andelen af elever, der får mindst karakteren 2 i dansk og matematik, skal fortsat øges. Herudover skal der være et fokus på de dygtigste elever.

 

En større andel af eleverne søger direkte videre i ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Ballerup Kommune er derfor på vej til at nå målet om, at højst 35 pct. skal gå i 10. klasse.  Der sker dog en væsentlig nedgang hen over sommeren. Tre måneder efter, at de unge er gået ud af 9. klasse, er det kun ca. halvdelen af de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse.  Der er således en ret stor del af de unge, som ikke starter på den ungdomsuddannelse, som de søgte ind på. Denne tendens er større i Ballerup Kommune end i resten af landet. Der er derfor behov for at sætte fokus på vejledningen af alle unge, hvilket Kommunalbestyrelsen har afsat penge til. Denne indsats starter i 2018.

 

Mål: Alle skaber fællesskaber

Elevernes besvarelser vedrørende deres trivsel i skolen er meget stabile. Målet er, at elevernes trivsel skal øges.

 

Den sociale og faglige trivsel er på niveau med landsgennemsnittet. Den indikator, som elevernes svar er mindst positivt indenfor, er støtte og inspiration, som bl.a. handler om, hvorvidt de bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ballerup Kommune ligger her under landsgennemsnittet. Det er et område, som skolerne vil have fokus på de kommende år.

 

I flere år har elevfravær været et fokusområde. Elevernes fravær er faldet, men der skal de kommende år fortsat være fokus på dette, for at fraværet fortsætter med at falde.

 

Mål: Skolen mestrer fornyelse

Der har de seneste år være stort fokus på at sikre ledelse tæt på kerneopgaven. Skolestrukturen har betydet flere ledere på skolerne og sikret pædagogisk ledelse tæt på praksis. Læringsledelse som metode er også godt på vej på alle skoler.

 

Herudover er der fokus på at udvikle pædagogiske supportfunktioner tæt på praksis, dvs. pædagogiske læringscentre (PLC) og ressourcecentre (RC). Målet er at sikre ekspertise tæt på de fagprofessionelle, som kan være med til at udvikle praksis. Kort fortalt er PLC’s opgave at understøtte fagligheden (fx læsning, matematik, science), og RC’s at have fokus på børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskabet. 

 

Udvikling af PLC’erne på skolerne har været i gang i nogle år, og der er nu velfungerende PLC på alle skolerne.

 

Udviklingen af ressourcecentrene er også kommet godt i gang på alle skolerne, men det vil fortsat være et indsatsområde på skolerne de kommende år.  Fokus vil bl.a. være at skabe mulighed for, at flere børn, der i dag er visiteret til et specialtilbud, kan vende tilbage til almenområdet.

 

De kommende år vil alle skoler desuden have fokus på implementering af den ny børne- og ungestrategi: Fællesskab for alle – Alle i fællesskab samt udrulning af Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL).

 

I kvalitetsrapporten for skoleområdet i Ballerup Kommune, der kan ses som bilag, er status på skoleområdet foldet mere ud. Der er desuden en rapport for hver skole. Skolernes rapporter har været til udtalelse i skolebestyrelserne. Udtalelserne kan også ses som bilag.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

15 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Kvalitetsrapporterne for skolerne 2017 godkendes.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget d. 06-03-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Social- og Sundhedsudvalgets møde den 5. september 2017 Punkt 4

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommunes kommunale hjemmepleje har fået foretaget et opfølgende tilsyn, som viser, at kvaliteten af den sundhedsfaglige dokumentation nu er tilfredsstillende, men tilsynet giver atter vurderingen ”Mindre tilfredsstillende forhold” udelukkende på baggrund af doseringsfejl hos to borgere. Hjemmeplejen har udarbejdet en handleplan, som tilsynet atter vil følge op på, når der foretages det årlige uanmeldte tilsyn i 2018.

 

Baggrund

Det årlige, uanmeldte tilsyn i Ballerup Kommunes kommunale hjemmepleje 2017 fik vurderingen ”Mindre tilfredsstillende forhold” på baggrund af, at den kommunale hjemmepleje fortsat ikke var helt i mål med den sundhedsfaglige dokumentation, og at tilsynet fandt to doseringsfejl. Tilsynet blev gennemført med udgangspunkt i servicelovens §§ 83, 83a og 86 omhandlende personlig pleje, praktisk hjælp og madservice samt på retssikkerhedslovens § 16 og servicelovens §§ 148a, 151a og 151b m.fl. Hertil vurderes ud fra Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder og fastsatte serviceniveau.
 

Vurderingen resulterede i, at Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der skulle foretages et opfølgende tilsyn, idet det var målsætningen, at tilsynsvurderinger skal ligge på tilfredsstillende niveau eller derover.

 

Sagsfremstilling

Der er den 3. november 2017 af det eksterne revisionsfirma BDO gennemført et uanmeldt opfølgende fagligt tilsyn i den kommunale hjemmepleje.

 

Tilsynet foretog en gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation samt en kontrol af den doserede medicin hos 12 borgere, som blev tilfældigt udvalgt.

 

Resultatet af det opfølgende tilsyn var ”Mindre tilfredsstillende forhold”. Tilsynet gjorde opmærksom på, at vurderingen udelukkende blev givet på baggrund af, at der blev observeret doseringsfejl hos to borgere. I forhold til kvaliteten i den sundhedsfaglige dokumentation, var det tilsynets vurdering, at den kunne karakteriseres som tilfredsstillende, og tilsynet anerkendte, at der på dokumentationsområdet var sket en forbedring siden det ordinære tilsyn i maj 2017.

 

Tilsynet havde fem anbefalinger til Hjemmeplejen:

  1. Sikre, at der udarbejdes helhedsbeskrivelser på alle borgere
  2. Sikre, at medarbejderne har den nødvendige viden om, hvorledes der sikres korrekt dokumentation i helhedsbeskrivelserne
  3. Sikre, at der er korrekt dokumentation i indsatsområder
  4. Sikre, at der aldrig forekommer efterdoseringer af medicin
  5. Sikre, at der doseres korrekt medicin hos borgerne.

I tilsynsrapporten side 6 ses vurderingsskalaen, som lyder ”ikke tilfredsstillende”, ”mindre tilfredsstillende”, ”tilfredsstillende”, ”meget tilfredsstillende” og ”særdeles tilfredsstillende”. Med vurderingen ”mindre tilfredsstillende” skal Hjemmeplejen følge op på tilsynet ved at udarbejde en handleplan, hvor der beskrives handlinger for, hvordan tilsynets anbefalinger opfyldes.

 

Tilsynsrapporten og handleplanen har været til høring i Seniorrådet den 13. februar 2018 og Handicaprådet den 21. februar 2018. Høringssvar samt administrationens bemærkninger hertil vedlægges som bilag.

 

På Social- og Sundhedsudvalgets møde deltager pleje- og omsorgschef Susanne B. Jørgensen fra Center for Social og Sundhed under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

4 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Social og Sundhed indstiller, at 

  1. Rapport om opfølgende tilsyn i Ballerup Kommunes kommunale hjemmepleje, handleplan samt høringssvar fra Seniorrådet og Handicaprådet tages til efterretning.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Social- og Sundhedsudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Social- og Sundhedsudvalget den 30. januar 2018 Punkt 11

Indhold

Sammendrag

I den politiske aftale for 2018 er det besluttet at nedsætte et psykiatriråd.

 

Administrationen anbefaler, at der igangsættes en proces i Social- og Sundhedsudvalget om formål, indhold og repræsentation i det nye psykiatriråd med henblik på at nedsætte rådet medio 2018.

 

Forslag til procesplan præsenteres.

 

Baggrund

Efter kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4, kan Kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget eller de stående udvalg.

 

Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed – eventuelt efter indstilling fra de stående udvalg og Økonomiudvalget.

 

Sagsfremstilling

I den politiske aftale for 2018 er det besluttet at nedsætte et psykiatriråd. Der skal således i samarbejde med Psykiatrirådets brugere og interessenter etableres et forum til dialog om psykiatriens udvikling og samarbejdet herom i Ballerup Kommune.

 

Med budgetaftalen er der endvidere enighed om, at der skal formuleres en psykiatripolitik.

 

Administrationen foreslår, at der etableres et indledende modningsmøde mellem Kommunalbestyrelsens repræsentanter i Psykiatrirådet og repræsentanter for interesseorganisationer på området samt repræsentant fra Psykiatrisk Center Ballerup. De indledende drøftelser er med henblik på at hente inspiration til at fastlægge formål, indhold og repræsentation for rådet.

 

Modningsmødet etableres og faciliteres af administrationen, og på baggrund heraf udarbejder administrationen forslag til et kommissorium for Psykiatrirådet, som bliver fremlagt til godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget forud for endelig vedtagelse i Kommunalbestyrelsen.

 

Administrationen foreslår følgende proces for vedtagelse af kommissorium for psykiatrirådet:

  • Marts 2018:
    • Indledende drøftelser og "modningsmøde” med eksterne interessenter og formål, indhold og repræsentation
       
  • 8. maj 2018 – møde i Social- og Sundhedsudvalget:
    • Godkendelse af kommissorium for Psykiatrirådet.
       
  • 28. maj 2018 – Kommunalbestyrelsen:
    • Endelig vedtagelse.
       
  • Medio juni 2018:
    • Første møde i Psykiatrirådet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er afsat 50.000 kr. i hvert af årene 2018-2021 til drift af Psykiatrirådets aktiviteter, som møder, arrangementer og lignende. 

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Social og Sundhed indstiller, at

  1. Anbefalingen til proces til nedsættelse af Psykiatriråd i Ballerup Kommune godkendes.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Social- og Sundhedsudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse med denne bemærkning:Til "modningsmødet" inviteres Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer, de politisk udpegede rådsmedlemmer, samt en repræsentant fra alle politiske partier.

Beslutning

Indstillingen anbefales med Social- og Sundhedsudvalgets bemærkning.


Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2017 Punkt 14

Indhold

Sammendrag

Det er blevet præciseret og uddybet i vedtægterne, hvem der kan modtage Børnesundhedsprisen.
 

Forslag til ændringer forelægges til godkendelse.

 

Baggrund

Social- og Sundhedsudvalget besluttede i 2017, at Børnesundhedsprisen skal uddeles til børn og unge under 18 år, som har iværksat eller medvirket i en sundhedsfremmende eller forebyggende indsats for børn og unge. 

 

Modtager af Børnesundhedsprisen i 2017 blev Sundhedsplejen i Ballerup Kommune og ikke til børn/unge under 18 år.

 

Der ønskes derfor en præcisering og uddybning af vedtægterne, så Børnesundhedsprisen fremover kun gives til børn/unge under 18 år.

 

Sagsfremstilling

Vedtægterne for Ballerup Kommunes Sundhedspriser, § 1 og 2, er omskrevet til følgende:
 

§ 1 Formål

Stk. 1. Ballerup Kommune uddeler to sundhedspriser som anerkendelse for

initiativer og aktiviteter inden for sundhedsfremme og forebyggelse, der gør Ballerup Kommune til Danmarks sundeste kommune.

 

Stk. 2. På børne- og ungeområdet (0-18 år) skal initiativerne og aktiviteterne være igangsat og udført af børn og unge under 18 år. Prismodtagerne skal være med til at skabe sundhedsfremmende fællesskaber og inspirere andre unge til at træffe det sunde valg.

 

Stk. 3. Sundhedspriserne skal understøtte Ballerup Kommunes sundhedspolitik og gives for:
 

• Indsatser, der retter sig mod væsentlige fokusområder inden for folkesundhedsområdet.

• Væsentlige og banebrydende indsatser, der understøtter et tværfagligt fokus inden for sundhedsfremme og forebyggelse.

• Nyskabende og utraditionelle indsatser og aktiviteter til sundhedsfremme og forebyggelse.

• At understøtte væsentlige fokusområder inden for folkesundhed blandt børn og unge, fx styrke den mentale sundhed, rygestop, alkoholforebyggelse, fysisk aktivitet og bedre motorik, fremme af sunde kostvaner, hygiejnevaner m.m.

 

§ 2 Prismodtagere

Stk. 1. Sundhedspriserne uddeles til enkeltpersoner, grupper af borgere, foreninger, boligforeninger, virksomheder, frivillige, daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner, der er hjemhørende i Ballerup Kommune.

 

Stk. 2. Sundhedsprisen på børne- og ungeområdet skal uddeles til enkeltpersoner eller grupper af børn og unge under 18 år, som har igangsat en sundhedsfremmende indsats.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag (Heraf 1 tilrettet efter Social- og Sundhedsudvalgets møde den 27. februar 2018)

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Social og Sundhed indstiller, at

  1. Ændringerne i Ballerup Kommunes Sundhedspris's vedtægter godkendes.

 

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Social- og Sundhedsudvalget d. 27-02-2018
Indstillingen godkendt

Beslutning

Indstillingen anbefales

Indhold

Sammendrag

Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen har udarbejdet "Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032", som er sendt i høring frem til den 26. februar 2018. Trafikplanen mangler desværre strategisk fokus, idet den kun oplister de midler og projekter, som der allerede er truffet beslutning om.

 

Der er udarbejdet et høringssvar, som fremsendes administrativt inden høringsfristens udløb med en bemærkning om, at det endelige høringssvar vil blive fremsendt, når det er politisk behandlet i Kommunalbestyrelsen den 19. marts 2018. 

 

Baggrund

Jf. "lov om trafikselskaber" skal der mindst hvert fjerde år udarbejdes en statslig trafikplan. Trafikplanen skal redegøre for statens overvejelser og prioriteringer for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten. Trafikplanen har fokus på at skabe en fælles vidensramme for trafikale overvejelser på statsligt, regionalt og lokalt niveau.

 

Trafikplanen blev sendt i høring i slutningen af 2017 med høringsfrist den 29. januar 2018, som efterfølgende er blevet ændret til den 26. februar 2018.

 

Sagsfremstilling

Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen har udarbejdet "Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032", som oplister de midler og projekter, som der er truffet beslutning om skal gennemføres de næste 15 år. Trafikplanen har desværre intet strategisk indhold og forholder sig ikke til, hvordan nye investeringer kan bidrage til at opfylde ønskede målsætninger inden for byudvikling, tilgængelighed, fremkommelighed og bæredygtighed.

 

I trafikplanen skønnes den forventede passagerudvikling, trods planer om by- og erhvervsudvikling langs Frederikssundbanen i Vinge, Egedal by, Kildedal og Lautrupgård, at stagnere på Frederikssundbanen og endda forventes et passagerfald ved Malmparken St. Dette til trods for fortsat udbygning i erhvervsområdet og nærhed til den kommende letbane langs O3. Resultaterne af en allerede gennemført analyse om etablering af vendespor ved Carlsberg St., som vil muliggøre reel 10 minutters drift til Frederikssund, kommenteres ikke, men det konstateres blot, at der ikke er afsat penge til projektet.

 

Der pendles mere og mere på tværs, samtidig med at bilejerskabet øges. Det bør give anledning til, at staten interesserer sig mere for at skabe attraktive kollektive trafikforbindelser på tværs. Beslutningerne om de nye forbindelser over Øresund, Storstrømmen, Roskilde Fjord og Femern Bælt bør give anledning til at forbedre baneforbindelserne over land. Trafikplanen burde derfor perspektivere ringforbindelsernes betydning.

 

Mange pendlere vælger at kombinere transportformerne og skifter mellem cykel, bus og tog alt efter turformål. Derved udgør den skinnebårne trafik og busserne et sammenhængende system, som stiller krav til gennemskuelige køreplaner, takster, trafikinformation og omstigningsforhold.  Der er derfor fortsat et behov for, at der etableres én samlet organisation, som har til opgave at planlægge og drifte regionens samlede kollektive transport.

 

Der er udarbejdet et høringssvar, som fremsendes administrativt inden høringsfristens udløb med en bemærkning om, at det endelige høringssvar vil blive fremsendt, når det er politisk behandlet i Kommunalbestyrelsen den 19. marts 2018. 

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Høringssvar til "Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032" godkendes.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 20. juni 2016 Punkt 15

Indhold

Sammendrag

Lokalplan nr. 138 muliggør en udvidelse af Sofieskolen (en institution for unge med autisme) på Damsagervej 9. Lokalplanen blev vedtaget i juni 2016. Den blev straks påklaget af genboen til Sofieskolen.

 

Planklagenævnet har den 24. januar 2018 truffet afgørelse om at ophæve lokalplanen på grund af en procedurefejl i forbindelse med vedtagelsen af den endelige lokalplan.

 

Lokalplanen har været i ny høring af de berørte parter (naboer og genboer), for så vidt angår den bestemmelse, som sagen drejer sig om. Lokalplanen forelægges hermed til fornyet vedtagelse.

 

Baggrund

Sofieskolen har i dag til huse i en tidligere villa på Damsagervej 9. Lokalplan 138 er tilvejebragt for at give mulighed for at bygge en ny og mere tidssvarende skole, som kan rumme 18 børn imod de nuværende 9. Projektet har fra starten mødt modstand fra beboerne på Damsagervej. Protesterne har frem for alt gået på, at man frygter en forværring af de trafikale forhold og en stor forøgelse af trafikken på Damsagervej, som er en lukket vej (denne bekymring er imødekommet i lokalplanen med bestem­melser, der skal sikre bedre forhold fremover).

 

I høringsperioden gjorde Sofieskolens bygherre indsigelse imod, at facadelinjen i plan­forslaget var placeret længere inde på grunden end den nuværende placering. For at imødekomme bygherren blev facadelinjen rykket frem mod vejen. Det viste sig samtidig, at der var en relativt stor misvisning på de digitale skelplaner, som var anvendt til at fastlægge facade­linjen, og der opstod derfor tvivl om facadelinjens nøjagtige beliggenhed. Derfor blev placeringen af den kommende facadelinje i den endelige lokalplan fastsat som en afstand på 8,75 m fra genboens vejbyggelinje for at undgå misforståelser. Denne afstand var baseret på en beregning af det konkrete arealbehov af hensyn til trafikken, i henhold til en trafikanalyse fra ViaTrafik.

 

Klagen til Planklagenævnet omhandlede en lang række punkter. De fleste er blevet afvist af klagenævnet, men ændringen af facadelinjens placering burde de berørte parter have haft mulighed for at udtale sig om, da facadelinjen er flyttet nærmere mod vejen, og dermed nærmere på gen­boerne.

 

Planklagenævnet skriver i sin afgørelse, at det ikke er nødven­­digt at lave en ny lokal­plan – hvis Ballerup Kommune ønsker at vedtage lokalplanen på ny, skal der blot foretages en høring af de parter, der er berørte af ændringen i § 6.3 forud for en ny endelig vedtagelse.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af klagenævnets afgørelse har lokalplanen været sendt til fornyet høring i to uger hos de parter, der er berørte af ændringen i § 6.3. Ved hørings­fristens udløb var der indkommet fire indsigelser, hvoraf tre er identiske, jf. bilag (oversigt).

 

Indsigelse nr. 1, 2 og 4 (som er ens) omhandler i hovedtræk to ting: den præcise definition af facadelinjen, og de trafikale forhold, herunder trafikanternes adfærd.

 

Indsigelse nr. 3 omhandler flere elementer end det, høringen drejer sig om (miljøscreening og trafikanalyse), men det trafikale er også nævnt her.

 

Center for By, Erhverv og Miljø har følgende kommentarer til indsigelserne: Spørgsmålet om facadelinjens præcise placering er imødegået ved at formulere faca­de­linjen som en afstand fra et kendt udgangspunkt, nemlig genboens vejbyggelinje.

 

Den trafikale adfærd kan ikke som sådan reguleres i lokalplanen, men planen rummer bestemmelser, der skal sikre, at der vil være de fornødne p-pladser samt en vende­plads og tilstrækkelig plads til at både privat- og lastbiler kan passere.

 

Center for By, Erhverv og Miljø fastholder på den baggrund, at lokalplanens § 6.3 er formuleret på en måde, der sikrer en fornuftig afvikling at trafikken ved Sofieskolen. Center for By, Erhverv og Miljø foreslår derfor, at lokalplan 138 vedtages endeligt med sam­me indhold, som da den blev vedtaget i juni 2016.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

7 bilag, heraf 4 interne arbejdsdokumenter

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Lokalplan 138 vedtages endeligt på ny uden ændringer.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 30. oktober 2017 Punkt 15

Indhold

Sammendrag

Forslag til Lokalplan nr. 171 for UCC, multihus ved Bybjergvej i Skovlunde var i offentlig høring i perioden fra den 7. november 2017 til den 13. februar 2018. Ballerup Kommune har modtaget 9 høringssvar. Høringssvarene er samlet i en anonymiseret hvidbog. Lokalplan nr. 171 forelægges hermed til endelig vedtagelse.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen besluttede i juni 2016 at igangsætte en planlægning med henblik på at flytte Kasperskolen samt boligerne for voksne med særlige behov fra tre nuværende adresser og dagcentret til det tidligere UCC i Skovlunde.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen gør det muligt at indrette det tidligere UCC samt dets udearealer således, at området for fremtiden vil kunne anvendes som Multihus med Kasperskolen, bo- og dagtilbud for udviklingshæmmede borgere samt koncertsal til brug for offentligheden og multihusets daglige brugere.

 

De indsendte høringssvar er gengivet i vedlagte hvidbog. Hvidbogen er opdelt i afsnit efter hvilken lokalplanbestemmelse, høringssvaret vedrører. Der kan være høringssvar, eller dele heraf, som ikke vedrører lokalplanens indhold, men mere forholder sig til hvorledes bygningen bør indrettes og drives når nu den en gang tages i brug. Disse dele af høringssvarene sendes videre til besvarelse relevante steder i administrationen. Høringssvarene kan være gengivet i forkortet udgave. Høringssvar i sin fulde længde fremgår af dokumentet ”Høringssvar, samlet udgave”.

 

Flere af høringssvarene kommenterer på den nye byggemulighed, der er givet inden for delområde 2. Et flertal ønsker ikke, at der gives denne mulighed, af hensyn til de kommende beboere i botilbuddet, og fordi det optager noget af det eksisterende grønne areal og svækker oplevelsen og adgangen til Skovlunde Bypark. Administrationen vurderer dog, at placeringen og størrelsen af byggefeltet, og det omfang af bebyggelse, der kan opføres inden for byggefeltet, er afstemt således, at der stadig vil være betragtelige grønne områder til Multihusets brugere. Byggemuligheden vurderes heller ikke at have nogen direkte begrænsende effekt på adgangen til - eller oplevelsen af Skovlunde Bypark i forhold til nuværende situation. Bebyggelsen er også tænkt som en mindre fortætning, som også har til formål at kæde området sammen med udviklingen og fortætningen af Skovlunde Bymidte.


På baggrund af de indkomne høringssvar foreslås følgende ændringer af lokalplan 171:

  • I redegørelsens afsnit om "Lokalplanens indhold"(s.10) forslås følgende ændring:

    "De busser der hver morgen afsætter elever til Kasperskolen vil køre ind på de eksisterende parkerings- og adkomstarealer nord for Skovlunde Skole Syd, hvor også afsætningen af elever vil foregå. Disse arealer er ikke omfattet af denne lokalplan."

    Ændres til: ”De busser der hver morgen afsætter elever til Kasperskolen skal køre ind på de eksisterende parkerings- og adkomstarealer langs med Ejbyvej, hvor også afsætning og afhentning af elever vil foregå.

     
  • Der foreslås følgende ændring af § 8.1(s.27):

    ”I tilknytning til bo- og dagtilbuddet kan der etableres private haver, der afskærmes med hegn eller hække i maksimal 1,2 m. Mellem haver og stier kan der etableres lægivende, skærmende, og identitetsgivende beplantning, i form af forskellige buske og træer.

    Ændres til: ”I tilknytning til bo- og dagtilbuddet kan der etableres private haver, der afskærmes med hegn eller hække i maksimal 1,8 m. Mellem haver og stier kan der etableres lægivende, skærmende, og identitetsgivende beplantning, i form af forskellige buske og træer.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget er parkeringsbehovet blevet revurderet, og lokalplanen fastsætter nye principper for indretningen af parkeringsarealerne, så disse giver området mindre karakter af institutionsområde og samtidig giver mulighed for, at det er her, hvor regnvand kan opstuves i tilfælde af skybrud. Da området som helhed er mindre egnet til nedsivning, vil der ikke inden for området blive etableret anlæg, der gør dette muligt. Om der kan opstuves og forsinkes regnvand i forbindelse med udearealerne til de forskellige funktioner, må afhænge af brugernes behov og de hensyn, der skal tages hertil, hvilket undersøges i forbindelse med projektering af udearealer.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Lokalplan nr. 171 for UCC, multihus ved Bybjergvej i Skovlunde vedtages med de foreslåede ændringer.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Indhold

Sammendrag

Anlægsbevillingen på  "Sort pulje - vedligeholdelse af veje - 2017" blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 13. december 2016

med henblik på udbedring og løbende vejvedligeholdelse af slaghuller og andre skader på de kommunale færdselsarealer i 2017.

 

Der blev på investeringsoversigten afsat 3.045.000 kr. til vedligeholdelse af veje og broer i 2017 og den 29. maj 2017 godkendte Kommunalbestyrelsen en udvidelse af Sort pulje med fremrykning af midler fra 2018 og 2019 med henblik på udførsel af større vejvedligeholdelsesarbejder, herunder slidlag på 5.000.000 kr.

 

Der aflægges nu regnskab for bevillingerne.

 

Baggrund

Anlægsbevillingen blev behandlet på møde i Kommunalbestyrelsen den 13. december 2016, hvor der blev frigivet midler til fortsat at vedligeholde vejnettet i 2017 for skadesudbedring af slaghuller og andre skader i kørebane og på gangarealer. De afsatte midler i 2017 disponeres derfor til nye slidlag og vedligeholdelses- og reparationsarbejder på kørebane og gangarealer.

 

Sagsfremstilling

Følgende er udført inden for bevillingen:

  • Opretning og udbedring af eksisterende kørebanearealer i tre signalkryds (Ballerup Byvej/Måløv Parkvej, Skovvej/Hold-an Vej, Jonstrupvej/Vestbuen), inkl. afmærkning.
  • Partiel reparation af kørebanebelægning i signalkrydset Ballerup Boulevard/Malmparken
  • Udlægning af nyt slidlag på cykelsti langs Ballerup Boulevard ved Åbyvej
  • Skadesudbedring af slaghuller og andre skader i kørebane og på vejarealer.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

 

Anlægsregnskab

 

Projektets samlede rådighedsbeløb

8.045.000 kr.

Projektets samlede bevilling

8.045.000 kr.

Projektets samlede regnskab

8.039.151 kr.

Mindreudgift

5.849 kr.

Mindreudgift i procent

0,07 %

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Regnskab for anlægsbevillingen for vedligeholdelse af veje, projekt nr. 222672 - Sort pulje - vedligeholdelse af veje - 2017, godkendes.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28. september 2015 Punkt 24

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling til at anlægge de kommunale arealer omkring trafikpladsen ved Malmparken Station.

 

Baggrund

I forbindelse med lokalplan nr. 136 indgik Ballerup Kommune en udviklingsaftale med Innovator A/S om etablering af de nødvendige adgangs- og parkeringsforhold samt omlægning af den hidtidige trafikplads. I forbindelse hermed har Ballerup Kommune beholdt et større areal op mod jernbanen, der hidtil har været del af trafikpladsen. Dette areal skulle bruges til at skabe et nyt attraktivt byrum til gavn for både bus og S-togpassagererne samt gående og cyklende i området. Området skulle leve op til kommunens ambitioner for grønne byrum, belysning, tilgængelighed og kriminalitetsforebyggelse.

 

Sagsfremstilling

Anlægget forbinder de nødvendige adgangsforhold på en åben og overskuelig plads, der indeholder cykelparkering, læskærm til ventende til bustrafik, informationsstander til at lette trafikanternes orienteringsmuligheder og flere sidde- og opholdsmuligheder samt grønne islæt i form af bede med stauder og træer. Endvidere er belysningen udskiftet med en tidssvarende, energibesvarende led-belysning efter samme model, som afvendes andre steder i Ballerup Kommune.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

 

Anlægsregnskab

 

Projektets samlede rådighedsbeløb

2.750.000 kr.

Projektets samlede bevilling

2.750.000 kr.

Projektets samlede regnskab

2.750.000 kr.

Mindreudgift

0 kr.

Mindreudgift i procent

0,00 %

 

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Regnskab for anlægsbevillingen til renovering af byrummet ved Malmparken Station - projekt nr. 222751 - Renovering af byrummet ved Malmparken Station, godkendes.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 27. april 2015 Punkt 29

Kommunalbestyrelsen den 20. juni 2016 Punkt 27

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen har givet anlægsbevilling til naturgenopretning, til renovering af stier og fortove samt til plantning af flere træer i byen. Der aflægges nu regnskab for anlægsbevillingen.

 

Baggrund

Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 27. april 2015 givet en anlægsbevilling til gennemførelse af ovennævnte opgaver på projekt nr. 020239.

 

På Kommunalbestyrelsens møde den 20. juni 2016 blev der desuden vedtaget en fremrykning af flere anlægsopgaver fra 2017 og 2018 til 2016. I den forbindelse gav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til yderligere renovering af fortove i Skovlunde Syd samt til færdiggørelse af renovering af vejbump samme sted.

 

Sagsfremstilling

Fremkommeligheden er forbedret ved gennemførelse af fortovsrenoveringer på en lang række villaveje i Skovlunde, i henholdsvis "Viften" og "Pigekvarteret". Renoveringerne er sket i takt med gennemførelsen af det omfattende belysningsprojekt, hvor udskiftning af gadelamper krævede gravning til kabler i de eksisterende fortove. Her er der nu lagt nye fliser. Derudover er der foretaget renoveringer, hvor behovet var størst på de resterende fortovsstrækninger i de to kvarterer.

 

Der er gennemført naturgenopretningsprojekter med fokus på vandhuller i Hjortespringkilen.

 

I naturområderne, særligt i Hjortespringkilen, er adgangen til naturen styrket ved renovering af eksisterende grusstier, der forbinder de enkelte naturområder, samt ved forbedring af afvanding og dræning. Der er renoveret og nyetableret plantninger i Måløv og Ballerup.

 

Endelig er der gennemført renovering af eksisterende vejbump i Skovlunde Syd.

 

Anvendelsen af bevillingen fordeler sig med ca. 5 mio. kr. til fortovsrenovering, ca. 2,3 mio. kr. til natur- og beplantningsopgaver, ca. 0, 55 mio. kr. til stiopgaver og endelig ca. 0,8 mio. kr. til renovering af vejbump.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

 

Anlægsregnskab

 

Projektets samlede rådighedsbeløb

8.650.000 kr.

Projektets samlede bevilling

8.650.000 kr.

Projektets samlede regnskab

8.649.167 kr.

Mindreudgift

833 kr.

Mindreudgift i procent

0,01 %

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Regnskab for anlægsbevillingen til vedligeholdelse af grønne områder, projekt nr. 020239 - Grøn pulje - vedligeholdelse 2015, godkendes.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Børne- og Skoleudvalget den 5. september 2017 Punkt 10

Indhold

Sammendrag

Center for Skoler, Institutioner og Kultur søger om frigivelse af anlægsbevilling på 7 mio. kr. i 2018 til indkøb af it-hardware på skolerne.

 

Baggrund

I budget 2018 er der et politisk ønske om, at alle elever fra. 4.-9. klasse kan tilbydes en digital enhed. Det er der afsat midler til.

 

Med let adgang til it i undervisningen øges muligheden for, at undervisningen i langt højere grad kan digitaliseres. Digitaliseringen skal bidrage til at styrke elevernes skabende og kreative potentialer på alle klassetrin.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommunes børn og unge skal have stærke digitale kompetencer, så de får de bedst mulige forudsætninger for at klare sig i fremtiden. For at lykkes med denne opgave er der et ønske om at kunne tilbyde eleverne fra 4. klasse en personlig digital enhed. Den lettere adgang til digitale værktøjer øger brugen af it og kan bidrage til at styrke elevernes skabende og kreative potentialer på alle klassetrin.

 

Denne forøgelse af skolernes hardware giver mulighed for at inddrage digitalisering på flere niveauer. Med forøgelsen af enheder kan der arbejdes med nye tiltag som fx kodning. Det giver også anledning til at arbejde med it-sikkerhed både med fokus på den sociale dimension, men også på den mere tekniske del af it-sikkerheden.

 

Midlerne anbefales at blive anvendt efter følgende kriterier:

  • I 2018 indkøbes der Chromebook, så de fem distriktsskoler kan tilbyde 1:1 fra 4.-9. klasse. Denne løsning er mulig, da to distriktsskoler allerede har indkøbt enheder til alle (4.-9. klassetrin) på eget initiativ.
     
  • Udover nyindkøb udskiftes skolernes eksisterende Chromebook efter reglen om, at de er forældet efter tre år. 
     
  • 1:1 fra 4. klasse stiller flere krav til skolens netværk. Derfor anbefales det, at der indkøbes flere accesspoints samt udskiftning af udvalgte switches på skolerne. Dette er i tråd med KL’s udmelding om, at der skal være et accesspoint pr. klasse.
     
  • Når investeringen er på plads, vil skolerne i fremtiden blive anbefalet, at nye 4. og 7. klasser tildeles en 1:1-enhed. Nyindkøbte enheder forventes at holde minimum tre år. Det svarer til ca. 1.125 enheder pr. år, afhængig af det enkelte års elevtal.

Udskiftningen af eksisterende enheder på skolerne vil ske efter sund fornuft. Skoleledelsen beslutter sammen med den tekniske it-vejleder, hvorvidt en enhed er udskiftningsklar eller ej. Vurderes en enhed til at være tidssvarende, holder den strøm og er den ellers i ordentlig stand, vil den ikke blive udskiftet.

 

Fordeling af midler

Med afsæt i Chromebook-priser fra 2017 inkl. klargøring og licens, koster en Chromebook ca. 2.700 kr.

 

I 2018 indkøbes der ca. 1.600 enheder. Dermed har alle i 4.-9. klasse en digital enhed til rådighed. Mængden af enheder, der indkøbes, giver samtidig mulighed for at udskifte nogle af de enheder, der er forældede.

 

For at sikre en stabil brugeroplevelse anbefales det, at der afsættes 3 mio. kr. til opgradering af skolernes digitale netværk.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde deltager udviklingskonsulent Jesper Bak fra Center for Skoler, Institutioner og Kultur under behandlingen af sagen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

7.000.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

Projektnummer og projektnavn noteres herunder

301015 It i folkeskolen

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

7.000.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

7

8,1

5,8

3,3

 

Afledte driftsudgifter på ramme 30.30 under/efter anlægsprojektet

 

 

 

 

 

 

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Skoler, Institutioner og Kultur indstiller, at

  1. Der frigives en anlægsbevilling på 4 mio. kr. til indkøb af Chromebook til skolerne, projekt nr. 301015 It i folkeskolen.
     
  2. Der frigives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til opgradering af det eksisterende digitale netværk på distriktsskolerne, projekt nr. 301015 It i folkeskolen.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Børne- og Skoleudvalget d. 06-03-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28. august 2017 Punkt 29

Indhold

Sammendrag

Etablering af et nyt samlet bo- og dagtilbud under Center for Social og Sundhed - Voksne med særlige behov på Bybjergvej 25 i Skovlunde er en del af omdannelsen af den tidligere UCC-ejendom. Der søges hermed om frigivelse af rådighedsbeløb og anlægsbevilling til dagtilbuddet.

 

Baggrund

Forarbejderne til det kommende dagtilbud foregår parallelt med planerne for botilbuddet samme sted. Økonomien for dagtilbuddet skal derfor fastlægges samtidigt med skema A - behandlingen af de almene boliger. Endvidere indgår økonomien i den samlede businesscase for hele Projekt Multihus (UCC).

 

Der blev tidligere, på møde i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2017, bevilget en første anlægsbevilling på 9,9 mio. kr. Bo- og dagtilbuddet gennemføres bevillingsmæssigt som to adskilte byggesager.

 

Sagsfremstilling

Projekt Dagtilbud har fået udarbejdet et byggeprogram, og der er gennemført en revision af anlægsøkonomien. Forarbejderne sker i tæt samarbejde med Domea, som Ballerup Kommune har indgået en aftale med vedrørende gennemførelsen af byggeriet.

 

Anlægsudgiften er imidlertid kalkuleret til at ville overstige anlægsbevillingen fra den 28. august 2017 på 9,9 mio. kr. Forskellige forhold spiller ind i den øgede anlægsudgift:

  1. Det ombyggede areal er større end antaget i businesscasen, hvor der blev anslået et areal på 1.100 m2 til dagtilbud. Grundet bygningens indretning og inddragelsen af gangarealet til dagtilbud i stedet for boliger (bl.a. for at reducere huslejeudgifterne for botilbuddene), ender ombygningen med at omfatte over 1.400 m2.
     
  2. Øget behov for handicapvenlig indretning herunder særligt dyre handicaptoiletter.
     
  3. Der var forudsat anvendelse af den nuværende ventilation og øvrige tekniske anlæg i dagtilbuddets areal, men disse går i stort omfang tabt, da de hænger sammen med botilbudene, som kræver andre tekniske installationer end de nuværende (som ”kun” er til opholdsfunktioner og ikke boliger).
     
  4. Byggepriserne er steget støt siden 2016, hvilket betyder en højere pris pr. kvadratmeter end i det oprindelige budgetoverslag.

Dette giver en samlet byggesum på 18,7 mio. kr. svarende til 8,8 mio. kr. mere end hidtil forudsat og budgetteret.

 

På de 1.400 m2 etableres et dagtilbud samt administrationsfaciliteter til ledelsen og administrationen i Center for voksne med særlige behov.

 

Krumtappen råder i dag over 475 m2, hvilket er langt under det optimale til den nuværende kapacitet. Hertil kommer, at Center for voksne med særlige behov i dag råder over 450 m2 administrationsfaciliteter. 

 

Med etableringen af det ny dagtilbud bliver der meget bedre plads til brugerne sammenlignet med i dag.

 

Krumtappen er i dag særligt udfordret på følgende områder:

  • Adgangsforhold og garderobe, hvor der ikke er plads til opbevaring af brugernes kørestole og øvrige hjælpemidler.
  • Gangarealerne, der er så smalle, at to kørestole ikke kan passere hinanden.
  • Manglende hvilerum og for små aktivitetsrum.
  • Manglende handicaptoiletter.

Den fremtidige kapacitet kan således ikke udregnes proportionelt ved at se på kvadratmeterne alene.

 

Derfor etableres dagtilbuddet med minimum 19 pladser, svarende til Krumtappens nuværende kapacitet. Dagtilbuddet vil kunne udvides til at rumme yderligere maksimalt 12 pladser. Antallet af ekstra pladser afhænger af disponeringen af det bebyggede areal, målgruppen – herunder antal kørestolsbrugere og driftsøkonomien.

 

Finansieringen af de mulig ekstra pladser skal ske via hjemtagelser fra eksterne tilbud. Den endelige kapacitet for dagtilbuddet vil indgå i arbejdet med en visitationsstrategi og driftsøkonomiske overvejelser for både bo- og dagtilbuddet.

 

Den endelige disposition af dagtilbuddet areal vil blive fundet i tæt samarbejde med Domea og dennes rådgiver.

 

Med et dagstilbud på ca. 1.400 m2 efterlades der et resterende areal på ca. 500 m2, som kan anvendes til kommende behov. Denne arealdisponering sker både af hensyn til anlægsøkonomien og den kommende driftsøkonomi for dagcentret.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Etableringen af dagtilbuddet er et rent kommunalt anlægsbyggeri, men idet projektet opføres sammen med de nye boliger, administreres projektet under en forretningsføreraftale med Domea. Endvidere betragtes projektet som en direkte del af det samlede rokadespor for UCC og økonomien, som en del af den samlede businesscase.

 

Anlægsudgiften er med den nye udstrækning og de omtalte udfordringer beregnet til 18,7 mio. kr. indeholdende entreprenøudgifter for ca. 15 mio. kr., rådgivning og byggeadministration for ca. 2 mio. kr., en sansehave samt mindre tekniske grundinvesteringer. I alt er behovet for ekstra finansiering dermed 8,8 mio. kr., som foreslås finansieret som beskrevet nedenfor.   

 

Rådighedsbeløbet hentes fra to kilder. Bygningsarbejder, såsom vinduesudskiftning og nye tekniske installationer m.m., finansieres som energibesparende foranstaltninger i 2020. Bygningsarbejder generelt finansieres gennem en omdisponering fra midlerne til den centrale bygningsvedligehold fordelt over årene 2019-2020.

 

Med denne anlægsbevilling anmodes om det fulde beløb til dagtilbuddet, selv om der i den samlede businesscase for UCC vil være poster som bliver mindre. Det gælder eksempelvis for hjemfaldspligten, som dermed tilbageføres til kassen.

 

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

8.800.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

9.900.000 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra

projektnr. 651213 Energibesp. foranst. (2020)

projektnr. 650260 Vedligeholdelsesarb. (2019 og 2020)

 

 

1.500.000 kr.

7.300.000 kr.

 

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

18.700.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2017

2018

2019

2020

2021

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

 

 

11,2

7,5

 

Afledte driftsudgifter på ramme under/efter anlægs-projektet

 

 

 

 

 

 

Bilag

1 bilag heraf 1 internt (Tilknyttet efter Social- og Sundhedsudvalgets møde)

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at

  1. Der frigives og gives en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. over projekt nr. 559111 UCC-Dagtilbud til realisering af Projekt Dagtilbud på Bybjergvej i Skovlunde.
     
  2. Bevillingen delvist finansieres ved at overføre 1,5 mio. kr. fra projekt 651213, Energibesparende foranstaltninger, og 7,3 mio. kr. fra projekt 650260, Vedligeholdelsesarbejder.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Social- og Sundhedsudvalget d. 27-02-2018
Indstillingens punkt 1: Indstilles til godkendelse.Indstillingens punkt 2: Indstilles til ikke godkendelse, idet Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at Økonomiudvalget tager stilling til finansiering.

Beslutning

Indstillingen anbefales med denne bemærkning:

Indstillingspunkt 2 udgår, idet Økonomiudvalget indstiller, at bevillingen finansieres delvist ved at overføre 4,9 mio. kr. fra projektet 020233 "Grøn pulje - vedligeholdelse af grønne områder" i budget 2020 og delvist ved at finansiere 3,9 mio. kr. fra kommunekassen, idet udgifterne til hjemfaldspligt på UCC-bygningen er faldet tilsvarende.


Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 25. august 2014 Punkt 16

Indhold

Sammendrag

For at understøtte den igangværende udvikling af Skovlunde Bymidte søges hermed om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til detailprojektering og udbud af ombygning af Bybuen og Torvevej i Skovlunde.

 

Baggrund

Som led i udviklingen af Skovlunde Bymidte, og i overensstemmelse med vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen fra 2014 er ombygningen af både Bybuen og Torvevej blevet lokalplanlagt og er nu omfattet af lokalplan 168.

 

I den forbindelse afsatte Kommunalbestyrelsen 9,2 mio. kr. på budgettet for 2018-2020 til at gennemføre ombygningen af begge vejstrækninger.

 

Sagsfremstilling

Både detailprojektering, udbud og gennemførelse foretages i samarbejde med Novafos, da klimatilpasning skal indtænkes som en naturlig del af projekterne, som det også var tilfældet med ombygning og indsnævring af Ballerup Boulevard. Derudover er ejeren af Skovlunde Bymidte Nord indstillet på at indgå en frivillig udbygningsaftale med Ballerup Kommune om delvis finansiering af ombygningen af Bybuen, da forudsætning for ibrugtagning af bebyggelse ud mod Bybuen jf. lokalplan 168 er betinget af, at vejen er ombygget.

 

Bybuen

Efter ombygning og indsnævring af Ballerup Boulevard, hvor alle svingretninger bliver mulige til og fra Bybuen, er det forventeligt, at der kan komme en mindre forøgelse af gennemfartstrafik mellem Ballerup Boulevard og Torvevej via Bybuen. Dette er der taget stilling til i forhold til en samlet trafikløsning, og Bybuen foreslås ombygget, så det bliver mere besværligt at køre ad Bybuen. Et andet formål med at ombygge Bybuen er, at vejstrækningen skal være mere grøn og en mere integreret del af den nye Skovlunde Bymidte.

 

Torvevej

I vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen og lokalplan nr. 168 forudsættes Torvevej at skulle indsnævres til to spor. Princippet bliver at inddrage de to vestligste spor til byudvikling og parkering. Ombygningen af Torvevej omfatter således, at vejen reduceres fra 4 til 2 spor, at kapacitet og udformning af de to signalanlæg i hver ende opretholdes, og at vejen indsnævres i den vestlige side, hvilket giver mulighed for byudvikling og etablering af parkering med overkørsel til Torvevej. Et andet formål med at ombygge Torvevej er, at vejstrækningen skal være mere grøn og en mere integreret del af den nye Skovlunde Bymidte.
 

Detailprojektering af ombygningen af begge vejstrækninger påbegyndes med henblik på en efterfølgende etablering af vejanlægget. Detailprojekteringen forventes at være færdig i slutningen af 2018, hvorefter der afholdes udbud. Herefter forventes anlægsarbejdet at kunne påbegyndes i starten af 2019.

 

Da ombygningen af både Torvevej og Bybuen er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse, der støder op til vejene, vil rækkefølgen for anlægsarbejdet være afhængigt af udmøntningen af lokalplan nr. 168. Både AAB og DOWO Invest ApS er p.t. i færd med at projektere bebyggelse ud mod både Torvevej og Bybuen, men hvornår man forventer at påbegynde anlægsarbejdet vides endnu ikke. Rækkefølgen for anlægsarbejdet vil derfor ske i tæt dialog med de to parter.

 

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der søges om en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til projekt nr. 222954 - Detailprojektering af ombygning af Torvevej og Bybuen. Projektet finansieres af projekt nr. 222957 - Torvevej og Bybuen, hvor der i alt er afsat 9,2 mio. kr. til projektet. Op til 10 pct. af bevillingen vil blive anvendt til intern projektering.

 

Anlægsbevilling

 

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it, intern projektering mv.

1.500.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it, intern projektering mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

Projekt nr. 222957 - Torvevej og Bybuen

1.500.000 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

1.500.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

0,8

0,7

 

 

 

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Der frigives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til projekt nr. 222954 - Detailprojektering af ombygning af Torvevej og Bybuen  i Skovlunde fra projekt nr. 222957 - Torvevej og Bybuen.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Indhold

Sammendrag

Der er på investeringsoversigten afsat 0,3 mio. kr. i budget 2018, som sammen med medfinansiering fra boligforeningen skal anvendes til at udvikle området mellem Grantoftehallen, tennisbanerne og kirken, så trygheden og fællesskabet i området forbedres. Der søges om at frigive det afsatte rådighedsbeløb for at realisere dette.

 

Baggrund

En tryghedsvandring udarbejdet af boligselskabet DAB sidste år viser, at der er behov for tiltag, der skaber mere udkig og indkig og mere aktivitet i området omkring Grantoften og Baltorpskolen - Grantoften for at fjerne ”skumle” steder, der tiltrækker lyssky aktiviteter og kriminalitet.

 

Tryghedsvandringen med efterfølgende rapport blev præsenteret på et beboermøde, hvor konceptet for udvikling af skolens udearealer blev præsenteret.

 

Sagsfremstilling

En del af konceptet for trygheden på skolens udearbejder er at skabe en akse, hvortil der knyttes aktiviteter, som kan tiltrække borgere i alle aldersgrupper, og derved gør arealerne trygge at være i og give plads til udfoldelse. Arealet mellem hallen og børnehuset blev udpeget som et utrygt område, hvorfor den i konceptet er disponeret til et parcour/aktivitetsareal – især til unge i teenagealderen men også til børn i andre aldersgrupper. Se bilag.

 

Det er vigtigt, at projektet indgår i en samlet plan for skolearealernes udvikling for at undgå ekstraudgifter i fremtiden.

 

Sidste år fik elevrådet et legepladsfirma til at udarbejde et forslag til, hvordan boldbanen kunne omformes, og med dette ansøgte de midler via borgermillionen, som de ikke fik del af.

 

Center for By, Erhverv og Miljø har derfor været i dialog med repræsentanter for elevrådet og boligbestyrelsen og vil i samarbejde med interessenterne og Center for Ejendomme tilpasse projektet, så det kan indgå som en del af det samlede koncept for udviklingen af områdets udearealer.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der ansøges om en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til projekt nr. 020273 Trygheden i Grantoften. Midlerne er afsat på investeringsoversigten i 2018. Op til ca. 10 pct. af bevillingen vil blive anvendt til intern projektering. De afledte driftsudgifter af projektet forventes at beløbe sig til 0,02 mio. kr. om året fra 2019 og forventes afholdt inden for den eksisterende ramme.

 

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it, intern projektering mv.

300.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

Projektnummer og projektnavn noteres herunder

 

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

300.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2017

2018

2019

2020

2021

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

0

0,3

 

 

 

Afledte driftsudgifter på ramme 10.12 under anlægsprojektet

 

 

0

0

0

Afledte driftsudgifter på ramme 10.12 efter anlægsprojektet

 

 

0,02

0,02

0,02

 

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til projekt nr. 020273 Tryghed i Grantoften.

Beslutningshistorik

Beslutning truffet af Teknik- og Miljøudvalget d. 27-02-2018
Indstilles til godkendelse

Beslutning

Indstillingen anbefales

Indhold

Sammendrag

Med henblik på at efterkomme dels Arbejdstilsynets påbud om at forbedre luftkvaliteten i lokalerne på Hedegårdsskolens fløj F og dels det politiske ønske om generelt at forbedre indeklimaet i Ballerup Kommunes skoler, foreslås ventilationssystemet på Hedegårdsskolens fløj F samt i lokalerne ved hallen, udskiftet.

 

Der søges frigivet en anlægsbevilling på 5,8 mio. kr. til at gennemføre dette. 

 

Baggrund

På baggrund af besøg på Hedegårdsskolen i Ballerup har Arbejdstilsynet udstedt et påbud den 20. januar 2017 om forbedring af luftkvaliteten i lokalerne i fløj F. Påbuddet skal være efterkommet i sommeren 2018.

 

Sideløbende er der et politisk ønske om optimering af indeklimaet i Ballerup Kommunes skoler.

 

Sagsfremstilling

Klasselokalerne og lærerværelset på Hedegårdsskolens fløj F bliver i dag betjent af særlig type ventilationssystem, et JAGA-anlæg.

 

Systemet består af indtag gennem facaden i hvert lokale, hvor luften trækkes ind af ventilatorer gennem radiatorerne, hvor luften opvarmes. I loftet i hver lokale sidder en ventilator, der ved højt CO2-indhold, trækker luften op gennem taget og kaster den varme luft ud.

 

Dette system er ikke optimalt, da det dels ikke kan levere udskiftning af tilstrækkelig luftmængde, derfor påbud fra Arbejdstilsynet, og det dels ikke har varmegenvinding.

 

Hertil kommer, at der nu er så mange defekte dele på anlægget, at det ikke er rentabelt at udbedre.

 

Center for Ejendomme foreslår derfor, at udskifte systemet til et traditionelt ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning, med CO2-følere, så anlægget kun kører, når der er behov.

 

Lokalerne ved hallen, der huser ADHD-klasserne, har ligeledes JAGA-ventilationssystem, og har samme udfordringer som fløj F. Det foreslås derfor samtidig at udskifte systemet i denne afdeling. Det skal vurderes nærmere, hvorvidt en traditionel løsning eller en Airmaster-løsning (små decentrale anlæg) er mest optimal.

 

Det vurderes, at den samlede anlægsudgift udgør 5,8 mio. kr. og en samlet årlig CO2-besparelse på 0,1 ton. Den lave CO2-besparelse skyldes, at varme-forbruget falder, mens el-forbruget stiger.

 

Herudover forventes en væsentlig forbedring i indeklimaet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

I investeringsoversigten er der afsat 4,1 mio. kr. på projekt nr. 651213, Energibesparende foranstaltninger og 4,0 mio. kr. på projekt nr. 301234, Indeklima på skoler.

 

Nærværende projekt, i alt 5,8 mio. kr. foreslås finansieret af rådighedsbeløb fra disse projekter, ved 3,3 mio. kr. på projekt nr. 651213, Energibesparende foranstaltninger samt 2,5 mio. kr. på projekt nr. 301234, Indeklima på skoler.

 

Investeringen på den energibesparende del kan lånefinansieres i sin egenskab af energibesparende foranstaltning.

 

Besparelsen, der tilvejebringes ved gennemførelse af det foreslåede tiltag, udgør i alt årligt 0,074 mio. kr. Besparelserne udmøntes i det tidligere vedtagne sparemål for 2014 og overslagsår, jf. Økonomiudvalgets beslutning af den 20. marts 2012 om centralisering af ejendomsdriften som led i den flerårige økonomiske strategi, "Budget 2013".

 

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

5.800.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

5.800.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

5,8

0

0

0

0

Afledte driftsudgifter på ramme 30.30 under anlægsprojektet

0

0

0

0

0

Afledte driftsudgifter på ramme 30.30 efter anlægsprojektet

0

-0,074

-0,074

-0,074

-0,074

 

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at

  1. Projektet omkring udskiftning af en del af ventilationssystemet på Hedegårdsskolen i Ballerup godkendes.
     
  2. Der gives en anlægsbevilling på 5,8 mio. kr. over projekt nr. 301240, Nyt ventilationsanlæg på Hedegårdsskolen i Ballerup.
     
  3. Anlægsbevillingen finansieres af rådighedsbeløb på 3,3 mio. kr. fra projekt nr. 651213, Energibesparende foranstaltninger samt rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. fra projekt nr. 301234, Indeklima på skoler.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

På baggrund af Kommunalbestyrelsens ønske om en ekstra indsats på klima- og energiområdet, er der nu udpeget konkrete energibesparende tiltag, som anbefales gennemført. Der søges således om godkendelse af de foreslåede tiltag og om frigivelse af anlægsmidler på 10,8 mio. kr., til gennemførelse af disse tiltag i 2018.  

 

Baggrund

I budgetaftalen for 2018 indgår det politiske ønske om at gennemføre en ekstra indsats på klima- og energiområdet.

 

Sagsfremstilling

Med baggrund i den løbende opfølgning på energiforbruget i Ballerup Kommunes bygninger sammenholdt med en løbende vurdering af de tekniske installationer, anbefales nedenstående tiltag gennemført.

 

Belysning

Der foreslås afsat en pulje til fortsat udskiftning af traditionelle belysningsarmaturer til LED-belysning, bl.a. i Ballerup Kommunes haller: Balleruphallen, Østerhøjhallen og Måløvhallerne.

 

Belysning i Ballerup Super Arena

Belysningsanlægget i Ballerup Super Arena har nu en alder, hvor nedbrud forekommer hyppigt og hvor muligheden for at skaffe reservedele til armaturer og styringer er begrænset. Der foreslås derfor afsat midler til udskiftning af grundbelysning og banebelysning til energieffektive LED-armaturer samt udskiftning af installation og styring. Den nye styring tilpasses, så muligheden for sektionsopdeling, bevægelses- og tidsstyring øges, afhængigt af den aktuelle brug af bygningen.

 

Varme
Der foreslås afsat en pulje til udskiftning af udtjente gaskedler og varmevekslere samt til udskiftning af pumper, til energieffektive pumper. 

 

CTS
I forbindelse med ønsket om øget central overvågning af decentrale tekniske anlæg foreslås afsat en pulje til fortsat opkobling af decentrale anlæg. 

 

Ventilation
Der foreslås afsat en pulje til energirenovering og -optimering af ventilationsaggregater og/eller udskiftning af sådanne.

 

Udskiftning af vinduer på Baltorpvej 18 i Ballerup

Der har gennem mange år været varmeproblemer i lokalerne på østsiden af Baltorpvej 18, det nuværende Kasperskolen, trods solafskærmning. Lokalerne er ventileret, men det er alligevel nødvendigt med en intensiv udluftning for at holde temperaturen i de solpåvirkede lokaler nede. Vinduerne er nu funktionsmæssig i en sådan stand, at en udskiftning er nødvendig. 

 

Vinduerne på østfacaden foreslås derfor udskiftet til nye med de energioptimale profiler og bedst mulige energiglas, med fokus på solafskærmning. Udskiftningen er relativ omkostningstung, da der er forekomst af miljøfarlige stoffer i fuger og lignende, som stiller ekstra krav dels til affaldshåndteringen og dels til arbejdsmiljøet under udskiftningen.

 

Alle ovennævnte tiltag forventes at give en samlet årlig CO2-besparelse på 108 tons.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

I investeringsoversigten er der afsat 10 mio. kr. på projekt nr. 651992, Ekstra satsning på Klima- og Energiinvesteringer i 2018 samt 4,1 mio. kr. på projekt nr. 651213, Energibesparende foranstaltninger.

 

Anlægsbevillingen foreslås finansieret af rådighedsbeløb fra disse projekter. Investeringen kan lånefinansieres i sin egenskab af energibesparende foranstaltning. Tilbagebetalingstiden er for hovedparten af de foreslåede tiltag beregnet til 10 år.

 

Besparelserne, der tilvejebringes ved gennemførelse af alle de foreslåede tiltag, udgør i alt årligt 0,63 mio. kr. Dette er mindre end forudsat og skyldes primært tiltaget omkring udskiftning af vinduer på Baltorpvej 18 i Ballerup. Dette tiltag imødekommer dog en række andre gevinster, i forhold til indeklimaet, lang levetid samt nedbringelse af den miljømæssige belastningsgrad.

 

Besparelserne udmøntes i det vedtagne sparemål for 2018.

 

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

10.800.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

10.800.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

10,8

0

0

0

0

Afledte driftsudgifter på ramme 60.60 under anlægsprojektet

0

0

0

0

0

Afledte driftsudgifter på ramme 60.60 efter anlægsprojektet

0

-0,63

-0,63

-0,63

-0,63

Bilag

1 bilag - heraf 1 internt arbejdsdokument

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for Ejendomme indstiller, at

  1. De foreslåede tiltag til ekstra satsning på klima- og energiinvesteringer godkendes.
     
  2. Der overføres et rådighedsbeløb på 0,8 mio. kr. fra projekt nr. 651213, Energibesparende foranstaltninger til projekt nr. 651992, Ekstra satsning på klima- og energiinvesteringer i 2018.
     
  3. Der frigives en anlægsbevilling på 10,8 mio. kr. over projekt nr. 651992, Ekstra satsning på klima- og energiinvesteringer i 2018.

Beslutning

Undersøges. Ny sag forelægges.


Indhold

Sammendrag

På voksenhandicapområdet forventes der i 2018 et merforbrug på ca. 30 mio. kr., hvilket udfordrer Ballerup Kommunes muligheder for at overholde den samlede serviceramme for kommunen. For at imødegå disse udfordringer med overholdelse af servicerammen samlet set for Ballerup Kommune i 2018 forelægges forslag til servicerammereduktioner for Økonomiudvalget til godkendelse.

 

Baggrund

På baggrund af regnskabsresultatet for 2017 har det vist sig, at der i forbindelse med første budgetopfølgning 2018 for Ballerup Kommune kan forventes markante servicerammeudfordringer i 2018 grundet forventet merforbrug på voksenhandicapområdet. For at imødekomme disse udfordringer har administrationen arbejdet med at finde forslag til servicerammereduktioner for at kunne overholde kommunens samlede serviceramme for 2018.

 

Sagsfremstilling

Udfordringerne på rammen for Tilbud til voksne med særlige behov (ramme 50.54)  forventes at resultere i et merforbrug på ca. 30 mio. kr. i 2018.

 

De primære årsager til budgetoverskridelsen er følgende:

  • Flere modtagere: Nettotilgang af nye borgere der får tildelt ydelser.
  • Stigende tyngder: Allerede visiterede borgere får i stigende omfang flere og dyrere ydelser end tidligere.
  • Stigende priser: Enhedspriserne på de højt specialiserede tilbud er i vækst.

Årsagerne og nøgletal er uddybet i vedhæftede bilag.

 

Når et område konstaterer et forventet merforbrug, skal det i første omgang søges håndteret inden for det pågældende udvalgs (i dette tilfælde Social- og Sundhedsudvalget) samlede budgetrammer, og såfremt dette ikke er muligt, skal det håndteres inden for Ballerup Kommunes samlede budget. I dette tilfælde vurderer administrationen, at det ikke er muligt at håndtere budgetudfordringen på voksenhandicapområdet i 2018 inden for Social- og Sundhedsudvalgets samlede ramme.

 

Hele merforbruget på voksenhandicapområdet er på servicerammen, hvor kommunen er underlagt en meget stram styring fra staten i form af en fast økonomisk ramme, som skal overholdes for at undgå risiko for økonomiske sanktioner fra statens side. Det vil sige, at merforbrug på et område inden for servicerammen skal modsvares af tilsvarende mindreforbrug på andre områder inden for servicerammen. Derfor kan problemet på voksenhandicapområdet ikke løses ved at annullere/udskyde anlægsprojekter eller tilføre flere midler til budgetrammen fra kommunekassen.    

 

Merforbruget i 2018 på voksenhandicapområdet medfører derfor et behov for allerede nu at iværksætte modgående foranstaltninger i forhold til at holde Ballerup Kommunes samlede servicerammeforbrug inden for rammen i budget 2018.

For modsat tidligere år, hvor der på nogle områder inden for servicerammen har været et mindreforbrug, der kunne opveje et merforbrug på servicerammen andre steder, er det således administrationens vurdering, at der i 2018 ikke er andre områder i Ballerup Kommune, der i tilstrækkelig grad kan bidrage til at neutralisere merforbruget på voksenhandicapområdet. Derfor vurderes der at være behov for at bremse forbruget på den samlede serviceramme op med øjeblikkelig virkning ved at iværksætte en række tiltag, som berører alle kommunens udvalg og fagområder.

 

Normalt ville en sådan beslutning først komme senere på året og i forbindelse med en af de faste budgetopfølgninger, men problemets omfang gør, at administrationen i dette tilfælde anbefaler at udvise rettidig omhu og handle allerede nu med henblik på at sikre overholdelse af Ballerup Kommunes samlede serviceramme.

 

Nedenfor fremgår de modgående foranstaltninger, som på tværs af udvalgene foreslås iværksat for at bringe den samlede serviceramme i balance i 2018.

 

Derudover arbejder Center for Social og Sundhed videre med en række tiltag med både kort og langsigtet effekt med henblik på at håndtere udgiftsvæksten på voksenhandicapområdet, og disse tiltag forelægges Social- og Sundhedsudvalget løbende. Med hensyn til de varige budgetmæssige konsekvenser for udgiftsniveauet på voksenhandicapområdet foreslås dette håndteret i forbindelse med budgetlægningen for 2019, når de samlede økonomiske rammer for Ballerup Kommunes økonomi for 2019 og frem er kendte. 

 

Forslag til håndtering af servicerammeudfordringen i 2018: 

  • Vurderet ansættelsesstop i administrationen. Vurderingen foretages ud fra en konkret vurdering af konsekvensen på fortsat sikker drift, overholdelse af lovkrav m.m.
     
  • Ved stillinger, der ikke er omfattet af ansættelsesstoppet indføres to måneders karensperiode for genbesættelse af ledige stillinger, dog er der undtagelser på primært institutions-, skole- og ældreområdet, således at sikker drift kan opretholdes også uden en modgående uhensigtsmæssig stigning i vikarudgifterne. 
     
  • At indefryse overførsler fra 2017 til 2018 (+/- 4 pct.). Overførslerne kan ikke anvendes i budget 2018 (hindring af opdrift på servicerammen). Dog kan der være områder, hvor det efter en konkret vurdering viser sig at være nødvendigt at frigive overførslen.
     
  • Udsættelse af iværksættelse af udvalgte politiske beslutninger fra budget 2018 (se vedhæftede bilag). Forslagene er udvalgt på baggrund af, hvilke initiativer som endnu ikke er igangsat, og/eller hvor der er indgået økonomiske aftaler med eksterne om udførelsen.
     
  • Indkøbsbegrænsninger på særlige områder. Primært på anskaffelser og inventar. Materialer, som er essentielle for sikker drift (læringsmaterialer, sundhedsartikler mv.), er ikke omfattet af indkøbsbegrænsninger. 
     
  • Konkrete engangssparetiltag på de enkelte bevillingsrammer, hvor der kan forudses mindreforbrug i 2018.

Der udarbejdes nærmere retningslinjer og vejledninger vedrørende ovenstående til de budgetansvarlige ledere. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt med en konkret vurdering, tages beslutningen herom af den relevante centerchef og direktionen.

 

Processen for udarbejdelse af servicerammereduktioner til budget 2018 foreslås som følger:

  • 13. marts 2018 - Økonomiudvalget behandler og godkender de konkrete forslag til servicerammereduktionen.
     
  • 14. marts 2018 - Orienteringsmøde for lederne i Ballerup Kommune.
     
  • 14. marts 2018 - Tiltag omkring servicerammereduktioner træder i kraft, bortset fra forslagene om to måneders karensperiode ved genansættelse og vurderet ansættelsesstop i administrationen, som iværksættes fra og med den 1. april 2018.
     
  • 16. marts 2018 - Orienteringsmøde for medarbejdere på rådhuset.
     
  • 24. april 2018 - Økonomiudvalget behandler og godkender de endelige tiltag omkring servicerammereduktioner med økonomiske konsekvenser.
     
  • Anden budgetopfølgning 2018 - Tiltag omkring servicerammereduktioner sættes på plads bevillingsmæssigt.

Desuden vil der blive udarbejdet materiale til bestyrelserne på de decentrale institutioner om baggrunden for servicerammereduktionerne samt uddybninger af de modgående tiltag.

 

Administrationen vil løbende følge op på udgiftsudviklingen på voksenhandicapområdet, ligesom de økonomiske besparelser, som følger af de iværksatte tiltag nævnt ovenfor, vil blive opgjort løbende. På den måde søges de ekstraordinære tiltag på tværs af kommunen afbalanceret på en sådan måde, at de står mål med de økonomiske udfordringer på voksenhandicapområdet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

De økonomiske konsekvenser indarbejdes i de kommende budgetopfølgninger.

Bilag

3 bilag - (Bilag 1 er rettet til efter Økonomiudvalgets møde den 13. marts 2018)

Beslutningen træffes af

Økonomiudvalget

Indstilling

Center for Økonomi og Styring indstiller, at

  1. Forslag til servicerammereduktioner i 2018 for Ballerup Kommune godkendes.
     
  2. De budgetmæssige konsekvenser indarbejdes ved kommende budgetopfølgninger.

Beslutning

Indstillingen godkendt med disse bemærkninger:

Punkt 3.09 - (Globen - leg/læring i samarbejde med boligselskab) og

punkt 4.14 - (Veterankoordinator og veteranpolitik) udgår.

 

Forsøget med nest-klasserne startes først fuldt op i 2019, og den foreslåede besparelse i 2018 accepteres med denne præmis (punkt 3.18).

 

Beløbet vedrørende punkt 6.21 - (Grøn pulje - ekstra) reduceres, så der udskydes projekter for 1 mio. kr. i 2018. Prioriteringen foretages i Teknik- og Miljøudvalget.

 

Økonomiudvalget bemærker, at det administrative forslag til en handleplan skal behandles af Social- og Sundhedsudvalget.

 

Bilag 1 rettes til, og den ajourførte udgave publiceres sammen med referatet.

Lukket dagsorden

Dokumenter

Download samlet dokument

Download