Ballerup Kommune har foretaget en praksissammenligning med Herlev Kommune og Brønby Kommune, hvor visitationspraksis og udgifter er blevet benchmarket på udvalgte borgersager inden for vokse handicap- og psykiatriområdet.
Administrationen ønsker, med udgangspunkt i erfaringerne fra praksissammenligningen på voksen handicap- og psykiatriområdet, at revidere Ballerup Kommunes praksis på udvalgte områder. Sagen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2021 og sendes nu i høring.
Administrationens strategiske udviklingsarbejde på voksen handicap- og psykiatriområdet sker med fokus på tre hovedområder:
- Forbedringskultur med fokus på mere detaljerede behovsvurderinger hos borgerne
- Praksissammenligning, cases
- Servicereduktion.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra praksissammenligningen vil administrationen fremadrettet have øget fokus på den enkelte borgers samlede antal indsatser og derved sikre, at borgeren ikke dobbelt kompenseres.
Derudover ønsker administrationen, at ændre praksis i Ballerup Kommune, således at borgere i botilbud, vil søges motiveret for og tilbydes at overgå til en plejebolig, hvis det vurderes, at deres behov for støtte og omsorg kan tilgodeses her. Dette vil gælde for borgere, der er op til og over 67 år. Ballerup Kommune har en bred vifte af plejeboligtilbud, der kan tilgodese borgernes behov i deres seniorliv.
På baggrund af den nye praksis opdateres serviceniveauet for længerevarende botilbud. Det vil herefter fremgå, at der i den løbende opfølgning af borgerens ophold i botilbuddet, altid vil blive vurderet, om borgeren modtager den rette indsats, som dækker borgerens aktuelle behov. Herunder om der er grundlag for eventuel overgang til plejebolig.
Overgang til plejebolig vil altid bero på en individuel og konkret vurdering.
I de tilfælde, hvor administrationen, botilbuddet og borgerens værge vurderer, at borgerens støtte- og plejebehov kan tilgodeses bedre i en plejebolig, vil det være muligt at benytte sig af servicelovens bestemmelser om flytning uden samtykke, efter § 129, hvis borger modsætter sig at flytte. Af bilag fremgår en beskrivelse af, hvordan brug af servicelovens § 129 forløber.
Den gennemsnitlige udgift til en plejebolig er på årsbasis 200.000 til 275.000 kr. lavere end den gennemsnitlige udgift for et længerevarende botilbud. Der er således et besparelsespotentiale i praksisændringen.
Hvor stort dette potentiale er, kan administrationen dog ikke give et kvalificeret bud på for nuværende, da overgang til plejebolig skal bero på en konkret og individuel vurdering, der også inkluderer borgerens behov og ønsker. Denne vurdering kræver at, der gøres en ekstra indsats for at gøre borgerne bevidste om muligheden, og der blandt andet afholdes et opfølgningsmøde med hver enkelt borger, som kunne være i målgruppen.
Praksisændringen vil ikke medføre en besparelse på myndighedsrammen 50.54, da udgiften til botilbud for borgere over 65 år i dag finansieres via ældrerammen 50.52. Forventningen er dog, at praksisændringen vil kunne aflaste ældrerammen 50.52. og således den samlede udgiftsudvikling inden for udvalgets ansvarsområder.
