Der er etableret et nyt Aktivitets- og aflastningstilbud på Plejecenter Sønderhaven. Tilbuddet består både af et tibud i hverdagene og et døgnophold.
Aktivitets- og aflastningstilbuddet på Plejecenter Sønderhaven er kommet godt i gang med både aktiviteter for borgere, der kommer i hverdagene og for borgere, der er på døgnophold. Der er tale om et samlet tilbud, hvor aktiviteterne også kan benyttes af de borgere, der er på døgnophold. Det skaber en god synergi på tværs af personale og de borgere, der er på døgnpladser og de borgere, der benytter tilbuddene i hverdagen. Da der er tale om et forholdsvis nyt tilbud, har der været et behov for at kunne beskrive tilbuddet for borgerne. Det giver borgerne mulighed for at sætte sig ind i, hvad de kan forvente af tilbuddet på Plejecenter Sønderhaven.
Der er derfor lavet en "tilbudsbeskrivelse" til borgerne. Den vil ligge på Ballerup Kommunes hjemmeside sammen med de kvalitetsstandarder, som findes på området. Tilbudsbeskrivelsen giver et overblik over:
- Hvad det samlede tilbud består af
- Beskrivelse af henholdsvis tilbuddet i hverdagene og døgnopholdet
- Hvad der foregår i tilbuddene
- Hvor ofte man kan få et tilbud
- Hvem der kan få bevilget et tilbud
- Hvordan man søger om et tilbud.
Hjemmeplejen vil få et lille kort eller lignende, der kan udleveres til borgerne. Her vil der bl.a. være et link til hvor på Ballerup.dk, borgeren kan finde tilbudsbeskrivelsen.