Sammendrag
I nær fremtid ventes en sundhedsreform, der vil sætte det nære sundhedsvæsen i centrum, hvor bl.a. borgeren skal behandles så tæt på eget hjem som muligt. Samtidig er Ballerup Kommune på vej ind i et årti med betydeligt stigende udgifter til flere ældre med kronisk sygdom. Generelt er korttidspladserne ikke forberedt på denne udvikling. Hverken fagligt eller økonomisk.
Fremtidens korttidspladser skal i langt højere grad understøtte borgerstrømme, rehabiliteringsforløb og efterleve principperne i de otte nationale mål for sundhedsvæsnet. Et yderligere vigtigt element i fremtidens kortidspladser er borgerens værdighed. Borgerens oplevelse af et korttidsophold skal systematisk inddrages i at skabe mere viden om det gode forløb. Det skal ske side om side med de sundhedsfaglige værdier.
Det anbefales, at der udarbejdes en handlingsplan for, hvorledes Ballerup Kommune kan skabe fremtidens korttidspladser. Korttidspladserne skal være rustet til at møde udfordringerne, der kommer med 1) Det nære sundhedsvæsen, 2) Flere kroniske sygdomme. Handlingsplanen skal sætte stærke faglige rammer og beskrive en organisation, der kan sikre sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb.
Baggrund
Flere udfordringer er ved at bygge sig op for Ballerup Kommune, når det gælder korttidspladserne; opgaveglidning fra sygehus til det nære sundhedsvæsen, flere ældre, flere borgere med kronisk sygdom og en strammere økonomi. Alle udfordringer, der vil sætte den nuværende organisering af korttidspladserne under pres. Den nuværende organisering bidrager ikke tilstrækkeligt til at understøtte borgerstrømme, rehabiliteringsforløb eller de otte nationale mål for sundhedsvæsnet. Det er afgørende, at korttidspladserne bliver rustet til at møde de udfordringer, der allerede er begyndt at vise sig. Det kræver formodentligt, at der skal tænkes i nye baner for korttidspladsernes indretning, styring og anvendelse.
Sagsfremstilling
Det nære sundhedsvæsen
Ansvaret for det nære sundhedsvæsen er hos praktiserende læge, kommune og region. Hvert led i kæden har sektoransvar for, at borgeren kan leve et liv med mest mulig sundhed og kvalitet. Det nære Sundhedsvæsen skal fysisk helt konkret forstås som borgerens nærmiljø. I Ballerup Kommune er det borgerens eget hjem, de kommunale tilbud som korttidsboliger og plejeboliger.
For borgerne er et velfungerende "det nære sundhedsvæsen”, at der er sammenhæng mellem aktørerne. Det betyder, at korttidspladserne i fremtiden vil få en dobbelt rolle. På den ene side at være et redskab for kommunen i dets tilbud til borgeren om en styrket rehabilitering, pleje og behandling. På den anden side at være et kommunalt redskab, der skal understøtte opgaveløsningen hos de andre aktører; egen læge og region. Det nære sundhedsvæsen tager udgangspunkt i borgerens samlede behov, og aktørerne skal mestre at arbejde sammen tværsektorielt. Det nære sundhedsvæsen gør i en vis forstand op med tidligere tiders silotænkning mellem aktørerne. Det er tiltag med stor betydning for korttidspladserne, men også for SHS-Akutteamet (specialiseret hjemmesygepleje), Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen.
Flere ældre og flere ældre med kronisk sygdom
I takt med flere ældre borgere og flere aldrende ældre vil antallet af kronikere med multiple lidelser stige (se figur 1 i bilag). En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF 2017) viser, at der frem mod år 2030 sker en fordobling af antallet af mennesker med type 2 diabetes og der kommer op til 40 pct. flere med KOL. Antallet af mennesker med demens og hertesygdomme vil også stige markant (se figur, side 4 i bilag).
Region Hovedstaden har i 2017 udgivet en forskningsrapport, der belyser regionens og dens 29 kommuners sundhedsprofil, herunder byrden af kronisk sygdom. Rapporten dokumenterer, at der er betydelige udgifter til borgere med hjertesygdom, diabetes, KOL og demens. Det er især udgifter til de kommunale sundheds- og omsorgsydelser, der stiger. Udgifterne er størst for kommunesocialgruppe 3 og 4, hvor Ballerup Kommune er i gruppe 3. De socioøkonomiske faktorer viser også, at forbruget af de kommunale ydelser stort set ikke varierer, når der tages hensyn til alder. Det understreger, at kroniske lidelser først og fremmest er en aldersbetinget størrelse.
I 2020 er der godt 10.000 borgere, der er 65+ årige i Ballerup Kommune. Dette tal stiger til knap 11.700 borgere i 2030. En stigning på 16 pct. point. Set i forhold til det samlede befolkningstal i Ballerup Kommune er stigningen af 65+ årige kun 2,6 pct. point. Trods en relativ beskeden stigning vil det alligevel føre til markante udgiftsstigninger. Årsagen er, at det netop er den ældste del af Ballerup Kommunes borgere, der forbruger langt den væsentligste del af velfærdsbudgettet. Over de næste 10 år må Ballerup Kommune forvente en kraftig stigning i samlede udgifter til kronisk sygdom. Nettostigningen er i 2020 2,3 mio. kr. stigende til 15,6 mio. kr. i 2030. I figur 2 i bilag er en fordeling af udgifter på kroniske sygdomme og årstal. Presset på økonomien vil primært mærkes i Hjemmeplejen, på plejecentre og på korttidspladser.
Fremtidens organisering af korttidspladserne
Korttidspladserne står over for store faglige og økonomiske udfordringer i de kommende ti år. Udfordringerne lader sig ikke løse ved traditionelle effektiviseringstiltag. Der er brug for at tænke i nye organisatoriske baner.
For Ballerup Kommune skal fremtidens korttidspladser organiseres ud fra et grundigt kendskab til de forskellige borgerstrømmes behov. Den enkelte borger skal visiteres til netop det specialiserede rehabiliteringsforløb, som borgeren har behov for. Borgeren skal være en aktiv medspiller, som selv tager ansvar og arbejder med. Fremtidens korttidsophold er rehabilitering hele døgnet. I højere grad skal der arbejdes med årsag til indskrivning, borgerens mål, de faglige mål, forventet opholdslængde, realiseret opholdslængde og hvilket tilbud, borgeren eventuelt skal modtage efter opholdet. Der skal være præcise aftaler om det lægefaglige behandlingsansvar i forløbene. Her er det både sygehuslæger og praktiserende læge, der skal samarbejdes med.
Borgere med kronisk sygdom har udpræget en kontinuerlig kontakt til det kommunale sundheds- og omsorgssystem. Det kalder på et tæt samarbejde mellem alle sundhedsaktørerne. Konkret for hjemmepleje og korttidspladser bør der udvikles tværgående og specialiserede rehabiliteringsforløb.
Økonomisk repræsenterer forløbstankegangen gode muligheder for stordriftsfordele. Det forudsætter, at der er en passende stor strøm af (homogene) borgere. Dette er også tilfældet. Det dokumenterer Lindehavens registreringer af, hvorfor en borger indskrives på en korttidsplads.
Overvejelser om organisering af fremtidens korttidspladser
Der skal skabes en organisation med større specialiseret mono-faglighed og hvor rammer for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde styrkes væsentligt. Dette vil være en ideel platform for at kunne etablere sammenhængende og rehabiliterende borgerforløb. Begrundelsen for dette er bl.a., at sundhedsreformens tanker om ”behandling så tæt på hjemmet”, der skal foretages af det kommunale sundhedspersonale eller egen læge.
