Teknik- og Miljøudvalget

02.10.2018 kl. 08:00
Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus

Deltagere
  • Hella Hardø Tiedemann (A) - Deltog
  • Stine Rahbek Pedersen (Ø) - Deltog
  • Charlotte Holtermann (A) - Deltog
  • Michael Brønd (A) - Deltog
  • Morten Andersson (A) - Deltog
  • Birgitte Dahl (O) - Deltog
  • Carsten Riis (direktør) - Deltog
  • Steen Pedersen (centerchef for By
  • Erhverv og Miljø) - Deltog
AFBUD/FRAVÆRENDE
  • Per Mortensen (A) - Afbud
  • Jacob Wøhler Jørgensen (V) - Afbud

Åben dagsorden

Beslutning

Intet

Tidligere behandling

Teknik- og Miljøudvalget den 15. august 2017 Punkt 6

Indhold

Sammendrag

I Klimaplanen 2021 beskrives det, hvordan Ballerup Kommune som geografisk område kan opnå en yderligere CO2-reduktion på 10 pct. i forhold til den CO2-reduktion, der blev opnået i 2015. Der er fokus på at opnå CO2-reduktionen inden for områderne varmeproduktion, energibesparelser og transport. Størstedelen af de tilhørende initiativer er i proces og kører planmæssigt. Indsatserne forholder sig også til FNs verdensmål, hvor der især er fokus på mål: 7, 9, 11 og 13.

 

Teknik- og Miljøudvalget har ønsket en status på indsatserne i klimaplanens tidsskema til orientering (se bilag).

 

Baggrund

Ballerup Kommune har besluttet en yderligere CO2-reduktion på 10 pct. i forhold til 2015 inden for en 5 årig periode fra 2017-2021. Klimaplanen beskriver også de målsætninger, hovedindsatser og initiativer, der er besluttet og igangsat for at nå målet. Handlingerne er beskrevet i et skema, hvor der også er indført en status for perioden fra 2015 til 1. august 2018.

 

Planen og målene er udformet, så de kan favne de nye forpligtigelser, som Ballerup Kommune har tilsluttet sig ved bl.a. at være en del af Hovedstadens regionale samarbejde Energi På Tværs og Greater Copenhagen.

 

Indsatserne bliver afregnet og sammenholdt med det grønne regnskab for 2017. Regnskabet viser en CO2-reduktion på 8 pct. for 2015-2017. Tiltagene i klimahandleplanen for 2015-1. august 2018 viser en reduktion på 4,3 pct. Forskellen på de 3,7 pct. tilskrives de områder, der ikke er medregnet i klimahandleplanen. Nogle af tiltagene i klimahandleplanen vil først slå igennem i regnskabet for 2018 og 2019.

 

I skemaet i Klimaplanen 2021 er der fokus på de indsatser, der er prioriteret i 2017-2018 og de dertil hørende estimerede CO2-reduktioner. På baggrund af reduktioner for 2015 til 1. august 2018 og konklusionerne i det grønne regnskab for 2017, bliver skemaet i klimaplanen opdateret med indsatser for 2019-2021. Den vedlagte status er ikke den endelige status for perioden 2017- 2018, men vil være retningsgivende.

 

På baggrund af de beskrevne tiltag er den forventede CO2-reduktion på 6 pct. fra 2015-2021. Den opnåede reduktion fra 2015 til den 1. august 2018 er på 4,3 pct. Se også vedlagte skema hvor alle tiltag er beskrevet samt status på CO2-reduktionerne.

 

I skemaet ses også de tiltag, der fortsætter i perioden 2019-2021. Hvor Grønt Regnskab for 2017 viser, der er behov for en indsats, er der sat nye tiltag ind i skemaet for 2019-2021. Hvor det er muligt på nuværende tidspunkt, er der beregnet en forventet CO2-reduktion.

 

I planen er der fokus på de tre hovedområder, hvor det er relevant at stille krav og opfordre til at reducere CO2-udledningen. Områderne er varmeproduktion, energibesparelser og transport. 

  • Varmeproduktion: Der arbejdes bl.a. for at varmeproduktionen skal være fossilfri i 2035. Ballerup Kommune rådgiver derfor borgere om fordelen ved at udskifte deres oliefyr og finde alternative varmekilder.
     
  • Energibesparelser: Er målet om at opnå 15 pct. reduktion i energiforbruget i 2025 - og i den forbindelse tilbydes borgerne i parcelhuse og afdelingerne i de almene boligselskaber at få lavet en "BedreBolig-plan" - indtil videre har 13 afdelinger taget imod tilbuddet. Ligeledes arbejdes der for at reducere energiforbruget i Ballerup Kommunes egne ejendomme.
     
  • Transportområdet: Har et langsigtet mål om at være fossilfri i 2050. Her arbejdes der bl.a. med adfærdsændringer i forbindelse med transportvaner i projektet "Moving People".  

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Udgifter til indsatsen afholdes inden for rammen.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Status på Klimaplan 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Ballerup Kommune har tilsluttet sig Region Hovedstadens klimamål og har indarbejdet målene i det grønne regnskab for 2017. For at støtte op omkring klimamålene har Ballerup Kommune vedtaget et delmål på 10 pct. CO2-reduktion fra 2015 og til 2021.
 

Grønt Regnskab indeholder oplysninger om udviklingen i CO2-udledningen, forbruget af el, vand, varme samt udviklingen i økologiprocenten, affaldsmængder og trafik.

 

Baggrund

I lighed med de tidligere år er der udarbejdet Grønt Regnskab for Ballerup Kommune. Der afrapporteres for målgrupperne; Ballerup Kommune som geografisk område, virksomhederne, transport, borgerne og kommunen som egen virksomhed.

 

Sagsfremstilling

I det grønne regnskab for 2017 er der indarbejdet to nye klimamål i graferne, for at tydeliggøre de klimamål, som Ballerup Kommune arbejder hen imod:

  1. At reducere CO2-udledningen med 10 pct. fra 2015 til 2021
  2. At reducere energiforbruget med 15 pct. fra 2015 til 2025 i alt bygningsmasse i Ballerup Kommune som geografisk område.

Ballerup Kommune som geografisk område har reduceret 8 pct. CO2-udledning fra 2015 til 2017. 

 

Udviklingen af forbruget i Ballerup Kommune som geografisk område:

  • Fra 2015 til 2017 er CO2-udledningen reduceret med 8 pct.
  • Fra 2015 til 2017 er det samlede vandforbrug faldet med 1 pct.
  • Fra 2015 til 2017 er det samlede el forbrug faldet med 1 pct.
  • Fra 2015 til 2017 er det samlede varmeforbrug steget med 6 pct.
  • Fra 2015 til 2017 er den gennemsnitlige økologiprocent steget med 3,75 pct.
  • Husholdningsaffaldet som kildesorteres i fraktioner; papir, glas, plast, metal, mad og rest, er steget til 30,3 pct. – og målet er 50 pct. i 2022 . Derudover sortere husholdningerne også farligt affald. Pap og træ kan blive afhentet som storskrald, eller husstandene kan vælge selv at transportere det til genbrugsstationen.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 

  1. Grønt Regnskab for 2017 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Indhold

Sammendrag

Det foreliggende forslag til lokalplan nr. 179 har til formål at give mulighed for opførelse af en bolig­bebyggelse langs Banegårdspladsen og Bydammen i Ballerup. Det sker som led i den aktuelle udvikling af Ballerup Bymidte, hvor der ved omlægning af Banegårdspladsen og etablering af en ny plads samt fortætning med nybyggeri - primært til boliger – arbejdes på at gøre bymidten mere levende og attraktiv. Planforslaget forelægges hermed til godkendelse med henblik på udsendelse i offentlig høring.

 

Baggrund

Det er et vigtigt element i udviklingen af Ballerup Bymidte at tilvejebringe flere boliger og dermed tiltrække flere mennesker i bymidten. Lokalplan nr. 179 skal sikre, at den kommende bebyggelse kommer til at passe ind i bymidten med hensyn til omfang og udseende, og at den kan bidrage til at gøre den pågældende stræk­ning af Linde Allé til en bygade med en grøn profil.

 

Arkitektfirmaet Arkitema har for projektudviklingsfirmaet Pantheon – og i samarbejde med Ballerup Kommune - udarbejdet de prin­cipper og det tegningsmateriale, som lokalplanens bestem­melser er baseret på.

 

Sagsfremstilling

Planen indeholder bestemmelser, der fastlægger bebyggelsens placering langs med de om­kring­liggende veje. Bebyggelsesprocenten fastlægges til 95.

 

De eksisterende bygninger i bymidten er på 3-4 etager, langs Centrumgaden fortrinsvis 3, men fx er Stationsgården med sine 4 etager og høje sadeltag 18 m høj. I lokalplanen gives derfor mulighed for at bygge i 3-5 etager plus hævet p-kælder, etageantallet skal varieres, og der tillades en maksimal bygningshøjde på 18 m, hvor der bygges højest, det vil sige på hjørnet af Banegårds­pladsen og Bydammen (5 etager). Bygningerne langs Linde Allé og Bydammen skal variere med 3-4 etager, og langs Ahornsvej må der kun bygges i 3 etager på begge sider.

 

Lokalplanens krav om varierede bygningshøjder skal sikre et afvekslende gadebillede. Der stilles ligeledes krav om, at facaderne blødes op med tilbagetrækninger, mate­riale­­skift eller andet, der kan give variation.

 

For at sikre en på én gang blød og bymæssig overgang til bygningen og for at optage de ovenfor nævnte tilbagetrækninger af facaderne skal der etableres en kantzone mellem bygning og fortov, som med beplantning og regnbede både bidrager til en grøn bymidte, til at håndtere regnvand og til at skabe afstand til trafikken.

 

Parkering til den nye bebyggelse skal for hovedpartens vedkommende ske i konstruktion, dvs. i en høj kælder under bygningerne og under dæk på bagsiden af bygningerne. Dermed sikres det samtidig, at stuelejlighederne hæves lidt, hvilket giver færre indbliksgener i boligerne fra forbipasserende. Bebyggelsen vil betyde, at der skal nedlægges et betydeligt antal offentlige p-pladser på arealet. Der etableres derfor ny parkering i området, i første omgang dels på posthusgrunden, dels langs Hold-an Vej.

 

Der skal etableres private "terrasser" og fælles opholdsarealer oven på parkeringsdækket og bag husrækken langs Ahornsvej, ligesom der skal etableres tagterrasser oven på (en del af) bygningerne. Der stilles krav om altan til alle lejlig­heder over stueplan.

 

Udover krav om regnbede som nævnt ovenfor, indeholder lokalplanen bestemmelser om klimatilpasning og bæredygtighed i form af krav om grønne tage (som både kan tilbageholde regnvand og bidrage til at sænke temperaturen ved hedebølger) samt mulighed for etablering af solceller på tagene.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Forslag til lokalplan nr. 179 for et boligområde ved Bydammen i Ballerup godkendes.
     
  2. Lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i perioden fra den 6. november 2018 til den 8. januar 2019.
     
  3. Der afholdes et borgermøde om lokalplanforslaget på Ballerup Rådhus i løbet af høringsperioden.

Beslutning

Undersøges. Ny sag forelægges.


Indhold

Sammendrag

Som besluttet ved vedtagelse af "Aftale om budget 2018" forelægges hermed forslag til en helhedsplan for den forventede udvikling i Ballerup Bymidte i de kommende år. Der lægges op til en politisk godkendelse af helhedsplanen som grundlag for den fortsatte udvikling af bymidten.

 

Baggrund

Banegårdsprojektet, som også kaldes "Kickstart-projektet", havde oprindelig til formål at sætte gang i en bredere udvikling i Ballerup Bymidte. Kickstart-effekten aflæses allerede tydeligt. Formålet med den foreliggende helhedsplan er at give et overblik over, hvilke projekter der er i gang, hvad der er på vej, og hvad der kan blive aktuelt.
 

Helhedsplanen består af en visionstekst, en kort beskrivelse af de enkelte projekter og luftfoto over bymidten som viser, hvor der er projekter i gang eller på vej, samt præsentation med illustrationer fra alle lokaliteterne.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Bymidte er inde i en rivende udvikling: Banegårdspladsen omlægges i 2018, Novafos omlægger i den forbindelse regn- og spildevandsledninger, boligbebyggelse med ca. 130 boliger på Rolighedsvej forventes igangsat i 2018, og opførelsen af en mindre boligbebyggelse med 8 boliger på Linde Allé 9 er allerede i gang. Der skal opføres en ny bygning med boliger (seniorbofællesskab) samt café/restaurant og butikker på selve Banegårdspladsen i 2018-2019, og der etableres et nyt kryds på Hold-an Vej i løbet af foråret/sommeren 2018.

 

Der er interesserede investorer til flere andre lokaliteter i Ballerup Bymidte, og dertil kommer, at Ballerup Kommune har købt det tidligere posthus af PostNord. Denne grund kan sælges til boliger, evt. kombineret med butikker og andet erhverv, inden for en kortere årrække. Derudover forventes Centrumgaden renoveret i 2020, hvor Novafos skal skifte ledninger i gågaden.

 

Nogle af projekterne er kommet så langt, at der foreligger illustrationer af, hvordan projekterne bliver. Andre er kun i idéfasen, og her skal de illustrationer, der indgår i helhedsplanen, tages med forbehold - det er blot administrationens bedste bud p.t.

 

De mange nye projekter i Ballerup Bymidte skaber behov for mere parkering, end der er i dag. Derfor vil det inden for få år blive nødvendigt at etablere et parkeringshus i bymidten, hvis udviklingen skal kunne lade sig gøre. Parkeringshuset, som forslås placeret på p-arealerne mellem Centrumgaden og Hold-an Vej, er medtaget i helhedsplanen.

 

Det er alt i alt en ganske gennemgribende udvikling af Ballerup Bymidte, der skal ske i de kommende år. Der blev afholdt et borgermøde den 19. april 2018, hvor der blev givet en præsentation af planerne for udvikling af bymidten de kommende år. De fremmødte borgere var generelt positive, omend spørgsmålet om parkering giver anledning til en vis bekymring.

 

Det foreslås, at der afholdes et borgermøde om helhedsplanen i løbet af efteråret, samt at der informeres om planen via Ballerup Bladet, Facebook, ballerup.dk mv. Det foreslås desuden, at planen på baggrund af denne proces forelægges igen politisk i starten af det nye år, med henblik på godkendelse som grundlag for den videre planlægning og udvikling af bymidten.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

4 bilag heraf et internt arbejdsdokument

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Foreløbig helhedsplan for Ballerup Bymidte godkendes med henblik på en dialogproces i efteråret 2018;
  2. Helhedsplanen på baggrund af dialogprocessen genfremlægges i starten af 2019 med henblik på godkendelse som grundlag for den videre udvikling af Ballerup bymidte.

Beslutning

Indstilles til godkendelse med disse bemærkninger:

  1. Pejlemærke nr. 5 tilføjes "blå" og bliver dermed til "Grønne og Blå elementer er vigtige for både miljø, klima og trivsel".
  2. Pejlemærke nr. 2: Kulturelle tilbud skal fylde noget mere i teksten.
  3. Pejlemærke nr. 5: "Biodiversitet" tilføjes i teksten.
  4. Et bærende element i selve realisering af helhedsplanen skal være samskabelse med borger, erhvervslivet mv.
  5. Zonen ved Baltorpplænen (den røde zone) udvides til også at omfatte kultur.

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 19. december 2016 Punkt 10

Indhold

Sammendrag

Harrestrup Å samarbejdet, der består af de 10 kommuner og forsyningsselskaber, som benytter Harrestrup Å-systemet til afledning af regnvand, har de sidste fire år arbejdet på sammen at lave Kapacitetsplan 2018, der skal sikre det samlede opland til Harrestrup Å mod skadesvoldende oversvømmelser.

 

Borgmestrene har den 21. juni 2018 tilsluttet sig Kapacitetsplan 2018. Den skal herefter godkendes i alle 10 kommunalbestyrelser og forsyningsselskabers bestyrelser sammen med tilhørende miljøvurdering med henblik på en offentlig høring og efterfølgende endelig godkendelse.   

 

Baggrund

Kraftige regnvejr og skybrud de sidste 10 år har gjort det tydeligt, at man er nødt til at arbejde sammen om at håndtere de stigende regnmængder, uden at der sker skadesvoldende oversvømmelser i området omkring vandløbene. Ballerup Kommune og Novafos har sammen med de øvrige kommuner og forsyninger fået skabt detaljeret viden og overblik over vandløbssystemet. Dette har bl.a. resulteret i en hydraulisk model, der viser hvor meget regnvand, der skal håndteres i et skybrud, hvor det kommer fra, og hvor vandet lægger sig.

 

På baggrund af denne model har kommunerne og forsyningerne sammen udarbejdet Kapacitetsplan 2018, der beskriver en række delløsninger, som tilsammen skal sikre oplandet mod oversvømmelser op til den regnmængde, der kommer ved en fremtidig skybrudshændelse.

 

Der er ikke registreret skadesvoldende oversvømmelser i Ballerup Kommune. Men når vores vand fylder åen op hele vejen ned gennem systemet, kan kommunerne nedstrøms ikke komme af med deres regnvand til vandløbene, og der sker tilbagestuvning med stor skade til følge.

 

Sagsfremstilling

Projekterne i kapacitetsplanen er beregnet til samlet at koste 1,1 mia. kr. over de næste 20 år. Af disse skal Novafos stå for 17,3 pct. af det samlede beløb. Det vil sige en samlet udgift på 200 mio. kr. over de næste 20 år. Det er forsyningerne der via taksterne skal finansiere alle anlæg. Når delløsningerne er etableret, vil det betyde en takststigning på 5 kr. pr. m3 for borgerne i Ballerup Kommune. Det betyder en takststigning på ca. 10 pct. over en 20 årig periode. Der er udarbejdet en samfundsøkonomisk beregning, der viser, at det godt kan betale sig for alle parter at deltage i samarbejdet, frem for at etablere anlæggene selv.

 

Kort sagt, så går Kapacitetsplan 2018 ud på at tilbageholde regnvandet øverst i vandløbssystemet - i bl.a. Harrestrup Mose i Albertslund, i de grønne vandløbsnære arealer langs Harrestrup Å og Sømose Å i Ballerup, Glostrup og Herlev Kommuner. Når vandet er tilbageholdt opstrøms, giver det mulighed for kommunerne nedstrøms at komme af med deres regnvand til vandløbet, uden at der sker oversvømmelser. Herefter kan vandet afledes fra de opstrøms arealer. Dette kræver oversvømmelsesarealer, regnvandsbassiner, ændringer i vandløbene og en dynamisk styring af vandet. Det er en stor kompleks opgave, der skal løftes de næste 20 år.

 

Vidensgrundlaget for udfordringerne med klimaforandringer udvikler sig hele tiden. Der er derfor lagt op til, at kapacitetsplanen skal revideres hvert tredje år for at sikre, at det er den bedste viden, der ligger til grund for anlæggene.

 

Ved tiltrædelse af Aftaletillæg 4 til samarbejdsaftalen om Harrestrup Å går parterne ind i sammen at løfte udfordringen med at skybrudssikre oplandet til Harrestrup Å over en 20-årig periode. I den første femårige periode vil der blive etableret et regnvandsbassin og et oversvømmelsesareal i Haraldsminde.

 

Til Kapacitetsplan 2018 er der udarbejdet en miljøvurdering, der viser, at Kapacitetsplan 2018 ikke har store negative konsekvenser for miljøet, men tværtimod i mange tilfælde vil have en gavnlig effekt i forhold til at mindske overløb fra fællessystemet, få udledningshastigheder sat ned og etablere anlæg, der kan have en gavnlig effekt på de rekreative værdier i områder såvel som naturindhold og biodiversitet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Omkostningerne til et etablere det nødvendige volumen i delløsningerne, bliver som udgangspunkt afholdt af forsyningsselskaberne og vil derfor blive opkrævet via spildevandstaksten.

Bilag

5 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Ballerup Kommune foreløbigt tiltræder Aftaletillæg 4 til samarbejdsaftalen om Harrestrup Å med endelig tiltrædelse efter høringsperioden.
     
  2. Udkast til Kapacitetsplan 2018 samt udkast til miljøvurderingsrapport af planen sendes i 8 ugers offentlig høring fra den 9. november 2018 til den 3. januar 2019.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2018 Punkt 29

Indhold

Sammendrag

Kommunalbestyrelsen har haft et oplæg til en omdannelse af stationsområdet i Måløv i forudgående høring. Hermed fremlægges de indsendte høringssvar til politisk behandling med en indstilling om, at høringssvarene tages til efterretning, og at den igangværende planlægning af omdannelsen fortsætter.

 

Baggrund

Udviklingen af stationsområdet i Måløv er igangsat på baggrund af en politisk interesse for at omdanne arealet, som i dag er udlagt til erhverv, til et nyt boligkvarter. En af de større grundejere i området er ligeledes interesseret i at udvikle sin ejendom til boligbebyggelse.

 

Udviklingsplanerne omfatter en indarbejdelse af et forslag fra bymidte-udviklingsplanen "Måløvringen" om at forbinde det Måløv, der ligger nord for Måløv Byvej, med Søndergård via et nyt lyskryds på Måløv Byvej og en ny bro over jernbanen.

 

Sagsfremstilling

Ballerup Kommune har modtaget 58 kommentarer til det høringsoplæg vedrørende "Udvikling af stationsområdet i Måløv", som var i høring fra den 6. marts til den 5. april 2018. Et høringssvar indeholdt en underskriftindsamling, og et andet var fulgt af en række støtteerklæringer på mail. Under høringsperioden har der været afholdt et dialogmøde i Måløv, hvor oplægget blev fremlagt til fælles drøftelse. Indtrykket fra mødet var, at der var en markant modstand mod en tæt og høj bebyggelse mod Måløv Byvej.

 

I høringssvarene giver flere udtryk for, at det er en god idé at gøre noget ved stationsområdet, da det trænger. Hvad der skal gøres, er der til gengæld delte meninger om - nogle støtter idéen om boliger på området, mens andre ønsker, at detailhandlen skal fastholdes og/eller udvikles, og atter andre foreslår en blanding.

 

De fleste tilkendegivelser handler om modstand mod den foreslåede udnyttelsesgrad, særligt i forhold til bygningshøjde, men også bebyggelsesprocent, og der er en generel bekymring for, at bebyggelsen vil opleves som en "mur" mod Måløv Byvej. Mange mener, at bebyggelsen vil adskille mere, end det vil samle Måløv på tværs af Måløv Byvej og jernbanen, hvilket ellers er en af ambitionerne for udviklingen af bymidten. Flere giver udtryk for, at det er vigtigt, at den kommende bebyggelse "passer" til Måløv.

 

Der foreslås bebyggelseshøjder fra et til fem etager svarende til Søndergård, der ofte bliver nævnt som et forbillede i forhold til stationsområdets udvikling. Bebyggelsens struktur tilpasses med henblik på at opnå en økonomisk realiserbar plan.

 

Kommentarerne indeholder også mange gode forslag til boligtyper, trafik og parkering, byrum og grønne elementer, som der kan arbejdes videre med.

 

På baggrund af de indsendte kommentarer foreslår administrationen, at projektets videre udvikling baseres på følgende principper:

  • At der arbejdes videre med en omdannelse til bolig- og centerformål med en bebyggelse på 3-5 etager, hvilket administrationen vurderer, er den bebyggelseshøjde, som bedst vil kunne indpasses på det sted, men at den maksimale bebyggelsesprocent endnu ikke fastsættes. 
  • Planlægningen skal ske med fokus på økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed (jf. ambitionspunkterne fra konkurrenceprogrammet).
  • At en kommende bebyggelse ikke opleves som en mur mod Måløv Byvej, men dog fortsat kan bruges til at skærme for trafikstøj og skabe ro i sydvendte opholdsarealer.
  • At det undersøges, hvorvidt en kommende bebyggelse på stationsområdet  i Måløv kan reflektere støj i et omfang, der vil være til gene for eksisterende boligbebyggelse.
  • At dialogen med grundejere, investorer og lokalområde fortsætter med det formål at få udarbejdet en plan eventuelt i etaper for stationsområdet, som både er økonomisk realiserbart og lokalt forankret.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

3 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Indsendte høringssvar fra den forudgående høring tages til efterretning.
     
  2. Byomdannelsesplanerne for arealerne på stationsområdet i Måløv fortsætter ud fra de foreslåede principper.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 25. september 2017 Punkt 15

Indhold

Sammendrag

Movia er i gang med at forberede udbuddet af blandet andet buslinjerne 142 og 145. De nye kontrakter vil træde i kraft ultimo juni 2021, og kommunerne skal senest den 30. oktober 2018 afgive et forhandlingsmandat til Movia med ønsker/krav samt en tilhørende økonomisk ramme i forhold til udbuddets gennemførelse. Administrationen anbefaler, at Movia skal stille krav om nulemissionsdrift (el-busser) på de to buslinjer.

 

Efter gennemførelsen af dette udbud vil ca. 2/3 af de lokale køreplantimer have været i udbud med krav om fossilfri eller nulemissionsdrift. Det indstilles, at Ballerup Kommune fremadrettet stiller krav om nulemissionsdrift på bybuslinjer og fossilfri drift på de øvrige buslinjer.

 

Baggrund

Movia udbyder, på vegne af kommuner og regioner, løbende busdriften og indgår kontrakter med de enkelte busoperatører. I forbindelse med udbuddet definerer Movia i samarbejde med de kommuner, som buslinjerne betjener, en række funktionskrav. Kommunerne skal senest den 30. oktober 2018 afgive et forhandlingsmandat til Movia, som beskriver kommunens ønsker til funktionskrav og en økonomisk ramme.

 

I Movias Trafikplan 2016 er der opstillet en målsætning om, at busdriften skal være fossilfri senest i 2030. Fossilfriheden skal opnås ved at stille krav om nuludledning af CO2 i de løbende udbud fra og med december 2018, dog således at kommunerne kan tage stilling fra udbud til udbud.

 

Sagsfremstilling

Movia gennemfører udbud A18 med forventet driftsstart den 27. juni 2021. To buslinjer i Ballerup Kommune er omfattet af udbuddet. Buslinjerne 142 og 145 udgør knapt 6.000 køreplantimer om året eller ca. 13 pct. af de lokale køreplantimer. Hvis der stilles krav om fossilfri eller nulemissionsdrift i dette udbud, vil ca. 2/3 af de lokale køreplantimer blive kørt af fossilfri eller nulemissionsbusser. Kommunens tilskudsbehov til kollektiv trafik udgør p.t. 25,4 mio. kr. pr. år, og fra 2020 er der afsat yderligere en million kroner årligt til dækning af meromkostningerne til fossilfri busdrift og indsættelse af el-busser på linjerne 147, 156 og 157.

 

Buslinjerne 142 og 145 udleder i dag ca. 130 tons CO2, 250 kg NOx og 1,5 kg partikler. Såfremt der stilles krav om nulemissionsdrift (el-busser) vil disse emissioner blive elimineret, herudover vil støjen både indvendigt og udvendigt i bussen blive reduceret markant. Ved krav om fossilfrihed vil kun udledningen af CO2 bortfalde.

 

Såfremt der stilles krav om nulemissionsdrift, så vurderer Movia, at det vil betyde en stigning på 5-15 pct. i Ballerup Kommunes tilskudsbehov svarende til 0,15-0,35 mio. kr. pr. år. Stilles der i stedet kun krav om fossilfri drivmidler, vurder Movia, at kommunens tilskudsbehov til buslinjerne 142 og 145 vil stige med 4-13 pct. svarende 0,12-0,31 mio. kr. pr år.

 

De kommuner, hvor igennem de enkelte buslinjer kører, skal blive enige om de funktionskrav, som skal ligge til grund for udbuddet. Københavns Kommune har en vedtaget politik om nulemissionsbusser. I Rødovre og Glostrup Kommuner skal forhandlingsmandatet politisk behandles.

 

Når den sidste tredjedel af kommunens lokale køreplantimer kommer i udbud de kommende år, anbefaler administrationen, at Ballerup Kommunes krav til Movia skal være nulemissionsdrift på bybuslinjerne og fossilfrie drivmidler på de øvrige buslinjer.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

På ramme 10.22 er der p.t. afsat ca. 26,1 mio. kr. pr. år til kollektiv busdrift (Movia), som dækker over den åbne rutekørsel, herunder Flextur.
 

Movia skønner, at Ballerup Kommunes tilskudsbehov vil blive øget med 0,12-0,35 mio. kr. pr. år som følge af krav om enten nulemission eller fossilfri drift. I budget 2019 udgør Kommunens tilskudsbehov til de 2 linjer ca. 2,5 mio. kr.

 

I budgetoverslagsåret for 2020 er der, når resultatet af udbud A17 (el-busser) er indregnet, en buffer på ca. 0,3 mio. kr. Merudgiften til nulemission eller fossilfri drift forventes derfor at kunne rummes inden for det eksisterende budget. Resultatet af udbuddet vil foreligge i marts 2020, og udbuddet træder først i kraft i juni 2021. Det vil derfor først få indflydelse på budgettet for 2021 med halv effekt og med fuld effekt fra 2022 og fremefter.

Bilag

2 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Movia får mandat til at stille krav om nulemissionsdrift på de udbudte buslinjer.
     
  2. Ballerup Kommune ved kommende udbud stiller krav om nulemissionsdrift på bybuslinjer og fossilfri drift på øvrige buslinjer.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

EnviDan A/S har på vegne af Novafos ansøgt om tilladelse til at etablere en modtagestation for septisk slam på et areal i landzone. Det indstilles, at der gives landzonetilladelse.

 

Baggrund

Arealet er omfattet af kommuneplanramme 1.D.7, der fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål. En del af ejendommen ligger i landzone.

I medfør af § 35, stk. 1 i lov om planlægning må der ikke uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Planlovens landzonebestemmelser har til formål at friholde landzonen for anden (uplanlagt) bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

 

Sagsfremstilling

Måløv Renseanlæg modtager septisk slam fra bundfældningstanke på ukloakerede ejendomme og fedt fra fedtudskillere fra storkøkkener, restaurationer og lignende.
 

Fedt og septisk slam køres til Måløv Renseanlæg med slamsuger og afleveres i en modtagestation.

Den eksisterende modtagestation er udslidt og utidssvarende, og der er behov for fornyelse.

 

Placeringen af den nye modtagestation er valgt ud fra overvejelser om mulighed for tilslutning til eksisterende rørsystemer og tilgængelighed for lastbiler. Desuden øges afstanden til de tilstødende boligområder. Afstanden fra bygningen til sydskel er ca. 55 m og til vestskel ca. 100 m.

Der er etableret levende hegn omkring renseanlægget, og indkigget til bygningen er derfor meget begrænset.

 

Bygningen er ca. 100 m² og har en højde på ca. 5 m. Bygningen beklædes med mørke trapezplader, så de fremstår som mange af de øvrige bygninger på anlægget.

 

Center for By, Erhverv og Miljø vurderer, at placeringen og udformningen af modtagestationen er i overensstemmelse med områdets planmæssige status og de hensyn, der skal varetages med landzonebestemmelserne.

 

Center for By, Erhverv og Miljø har screenet projektets virkning på miljøet, og vurderer, at projektet miljømæssigt vil være en forbedring også for de omkringboende naboer.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Der gives landzonetilladelse efter § 35, stk. 1 i lov om planlægning til den ansøgte modtagestation på Måløv Rens på Brydegårdsvej 41 i Måløv.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Tidligere behandling

Teknik- og Miljøudvalget den 14. august 2018 Punkt 1

Indhold

Sammendrag

Der er gennemført nye observationer og trafiktællinger i uge 36 og 37 på Malmparken i Ballerup for at vurdere trafikafviklingen, efter at S-banen er genåbnet, og folk er tilbage fra ferie. Observationerne viser en god trafikafvikling for alle trafikanter, og at buslinjerne i myldretiderne opnår en betydelig bedre fremkommelighed. Bilisterne oplever, at de nu holder i kø bag bussen fremfor i kø ved det efterfølgende lyssignal.

 

Administrationen vil derfor færdiggøre projektet ved, at der bliver etableret permanente midterheller i stedet for de midlertidige steller. Sagen forelægges til orientering.

 

Baggrund

Ballerup Kommune har fået bevilliget 50 pct. medfinansiering fra Movias anlægspulje til ombygning af Malmparken for at øge fremkommeligheden for busserne.

 

Sammenfaldet mellem etableringen af de nye fremrykkede stoppesteder og opstarten af DSB S-togsbusser var uheldig og skabte problemer. Der blev derfor iværksat adskillige tiltag, som gjorde, at trafikafviklingen kom til at fungere. Dette blev bekræftet af de observationer, som administrationen gennemførte i ugerne 30 og 31.

 

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemført nye observationer og trafiktællinger i uge 36 og 37 på Malmparken for derved at kunne vurdere trafikafviklingen, efter at S-banen er genåbnet. Disse observationer viser en god trafikafvikling for alle trafikanter, og at Movias buslinjer i myldretiderne opnår en betydelig bedre fremkommelighed end før ombygningen.

 

I mange tilfælde er bilisternes ventetid nu blevet flyttet fra køen ved det næste lyskryds til bag bussen, idet der bliver frit flow frem mod lyskrydset, når bussen forlader stoppestedet. Så for bilerne er konsekvensen, at der kommet en bus foran dem, mens det for bussen betyder, at den springer alle de biler over, som tidligere ville have overhalet den, mens den udvekslede passagerer ved stoppestedet.

 

Alle chauffører holder kun ved stoppestedet i den tid, som det tager at udveksle passagerer. Det tager op imod 30-60 sekunder at fylde et helt S-tog ind i bussen i morgenmyldretiden. Det betyder, at der bliver tilbagestuvning af biler fra stoppestedet og helt ned til krydset ved Ballerup Boulevard, men køen opløses så snart bussen forlader stoppestedet.

 

Administrationen vil derfor færdiggøre projektet ved, at der bliver etableret permanente midterheller i stedet for de midlertidige steller. Hegnet på midterhellerne vil blive forlænget, hvilket vil flytte fodgængere og cyklisters krydsning af Malmparken længere væk fra S-togsbroen, hvor der er bedre oversigtsforhold. Etablering af midterheller er en del af det allerede vedtagne ombygningsprojekt og kan rummes inden for projektbudgettet.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Teknik- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 

  1. Orienteringen om evaluering af trafikken på Malmparken i Ballerup tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 28 november 2016 Punkt 18

Indhold

Sammendrag

Der søges om at nedbringe indtægtsbevillingerne til anlægsarbejderne, som involverer støjvoldene øst og vest for Motorring 4 med i alt 1,513 mio. kr. Ændringen vil ikke påvirke anlægsrammen. 

 

Baggrund

Til udviklingen af delområde 6 – Haraldsminde i ”Harrestrup Ådal - Helhedsplan for et fritidslandskab" blev der i forbindelse med anlægsbevillingen i august 2011 givet en indtægtsbevilling på 1,455 mio. kr. til modtagelse af jorden vedrørende den involverede støjvold vest for Motorring 4 samt til medfinansiering af de af borgerne ønskede projekter til udvikling af området fra relevante råd, nævn og fonde. 

 

I forbindelse med ønsket om at reducere støjpåvirkningen af fritidslandskabet Harrestrup Ådal i marts 2016 blev der endvidere givet en anlægsbevilling til at forlænge støjvolden øst for Motorring 4 med en støjvold fra Harrestrup Å til Ballerup Super Arena. Ved samme lejlighed og igen i november 2016 blev der givet indtægtsbevillinger på i alt 10,6 mio. kr. i forbindelse med modtagelse af jord til støjvolden.

 

Der er således givet indtægtsbevillinger på i alt 12,055 mio. kr. i forbindelse med anlægsprojekterne, som involverer støjvoldene øst og vest for Motorring 4.

 

Sagsfremstilling

Det blev oprindeligt vurderet, at anlæggene vedrørende støjvoldene ville indbringe en indtægt på samlet 12,055 mio. kr. Som også anført i bevillingssagerne er der i forbindelse med beregningerne af indtægterne stor usikkerhed forbundet med priserne på modtagelsen af jord, idet dagspriserne varierer, ligesom priserne varierer afhængig af kvaliteten af den jord, som modtages. Herudover er der i forbindelse med beregningerne usikkerheder forbundet med vurderingen af rumfanget af den jord, som skal modtages, ligesom rumfanget af læssene kan variere ved selve modtagelsen.

 

Støjvoldene er nu ved at være færdige, og det kan konstateres, at indtægterne har beløbet sig til 10,542 mio. kr. og således 1,513 mio. kr. mindre end først antaget. Der ansøges derfor om at nedbringe indtægtsbevillingerne til de berørte anlægsarbejder med i alt 1,513 mio. kr. i 2018.  Det skal i den forbindelse tilføjes, at der stadig er tale om en god businesscase, hvor indtægterne for modtagelsen af jorden langt overstiger udgifterne forbundet med at etablere støjvoldene. Baggrunden for nærværende indstilling er et nyt indskærpet krav fra revisionen om, at nedskrivninger af indtægtsbudgetter skal ske inden aflæggelse af anlægsregnskaber.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Rådighedsbeløb og indtægtsbevillinger, der involverer støjvoldene øst og vest for Motorring 4, er fordelt på to anlægsprojekter. Indtægtsbevilling og rådighedsbeløb på projekt nr. 222001 Støjvold fra Harrestrup Å til Ballerup Super Arena - indtægter ønskes således nedbragt med 1,058 mio. kr. i 2018, og rådighedsbeløb og indtægtsbevilling på projekt nr. 020007 Harrestrup Ådal - Haraldsminde - indtægter ønskes nedbragt med 0,455 mio. kr. i 2018. Samlet nedbringes rådighedsbeløb og indtægtsbevillinger således med 1,513 mio. kr. Ændringerne vil ikke påvirke anlægsrammen.

 

Indtægtsbevillinger samlet

Bevilling

Samlet ønsket nedbringelse af rådighedsbeløb og indtægtsbevillinger på anlæggene vedr. støjvoldene 

-1.513.000 kr.

Tidligere samlede rådighedsbeløb og indtægtsbevillinger

12.055.000 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

0 kr.

Samlet forventede totalindtægt vedr. støjvoldene (rådighedsbeløb)

10.542.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

-1,513

 

 

 

 

Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed

Ingen konsekvenser.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Rådighedsbeløb og indtægtsbevilling på projekt nr. 222001 Støjvold fra Harrestrup Å til Ballerup Super Arena - indtægter nedbringes med 1,058 mio. kr. i 2018.
     
  2. Rådighedsbeløb og indtægtsbevilling på projekt nr. 020007 Harrestrup Ådal - Haraldsminde - indtægter nedbringes med 0,455 mio. kr. i 2018.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Tidligere behandling

Kommunalbestyrelsen den 29. februar 2016 Punkt 20

Indhold

Sammendrag

Den omfattende modernisering af gadebelysningen begyndte i 2015 og forventes færdiganlagt ultimo 2018. Den samlede anlægsbevilling for moderniseringen er på 64,5 mio. kr. I forbindelse med projektet er der ekstraomkostninger forbundet med flytning af støttemure i Skovlunde, som i første omgang blev vurderet til at kunne afholdes inden for bevillingen, men som nu i projektets afsluttende fase vurderes at medføre en overskridelse af anlægsbevillingen på ca. 2 pct. Det indstilles, at ekstraomkostningerne finansieres af et mindreforbrug på projekt nr. 002451 Kryds og Signalanlæg på Måløv Byvej.

 

Baggrund

I 2015 hjemkøbte Ballerup Kommune vejbelysningen fra Ørsted (tidligere Dong Energy). Formålet var at generere besparelser på drift og vedligehold samt strømforbrug. Kommunen overtog 9.600 lyspunkter og har moderniseret knap 2/3. Efter moderniseringen er antallet af lyspunkter reduceret til 9.100. Udgifter til drift- og vedligeholdelse er på nuværende tidspunkt reduceret med 2,3 mio. kr. Der vil inden for kort tid være et overblik over strømforbruget, som falder stødt i takt med, at de nye LED-lamper bliver sat op.

 

Sagsfremstilling

I projekter af denne størrelsesorden, og som geografisk strækker sig over så stort et område, viser der sig i projektforløbet oftest forhold, som ikke kunne forudsiges ved projektets begyndelse. Dette har også været tilfældet for moderniseringsprojektet. Ét af disse forhold er, at det i Skovlunde har været nødvendigt at flytte en række støttemure til private grunde, idet det har vist sig, at Ballerup Kommune ved kommunes udbygning/start har fået placeret disse støttemure og beplantninger ude på kommunens vejareal. For dels at få et ensartet udtryk og få plads til de nye master, dels at berigtige forholdene, er støttemurene som led i moderniseringsprojektet blevet flyttet tilbage til skel. Herudover har det været nødvendigt at udføre et ret omfattende beskæringsarbejde af hække mv. for at gøre plads.

 

Det har været nødvendigt løbende at udføre de beskrevne opgaver for at sikre fremdrift i arbejdet, og for at undgå ekstraomkostninger og gener for borgerne som følge af forskydninger i tidplanerne. I første omgang blev det vurderet, at omkostningerne sandsynligvis kunne afholdes inden for projektets budget som uforudsete omkostninger. Moderniseringsprojektet er nu ved at gå ind i den afsluttende fase, og administrationen vurderer nu, hvor de sidste arbejder færdiggøres, at der som følge af de beskrevne opgaver vil komme et merforbrug på ca. 1,4 mio. kr. i projektet, svarende til ca. 2 pct. af den samlede anlægsbevilling. Det har på grund af de mange forskelligartede geografier, opgaver og løsninger, som er identificeret og fundet gennem hele projektforløbet, været vanskeligt på et tidligere tidspunkt at forudsige, om der ville blive tale om et merforbrug.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Den samlede anlægsbevilling til modernisering af gadebelysningen er på 64,5 mio. kr., og det forventede forbrug vurderes nu at blive 65,9 mio. kr. 

 

Ekstraomkostningerne på 1,4 mio. kr. foreslås finansieret via et mindreforbrug på projekt nr. 002451 Kryds og Signalanlæg på Måløv Byvej. Der er til projekt nr. 002451 Kryds og Signalanlæg på Måløv Byvej givet en anlægsbevilling på 7 mio. kr. i 2018, og det vurderes, at arbejdet kan udføres for 5,5 mio. kr. Der forventes således et mindreforbrug på projektet på ca. 1,5 mio. kr.

 

Det foreslås derfor at give en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. i 2018 til projekt nr. 222746 Belysning - modernisering, og samtidig nedskrive bevillingen på projekt nr. 002451 Kryds og Signalanlæg på Måløv Byvej med 1,4 mio. kr. i 2018.

 

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, intern projektering, it mv.

1.400.000 kr.

Tidligere samlet bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

64.500.000 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter

Projekt nr. 002451 Kryds og Signalanlæg på Måløv Byvej

1.400.000 kr.

Belysningsprojektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

65.900.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

1,4

 

 

 

 

Afledte driftsudgifter på ramme under/efter anlægsprojektet

 

 

 

 

 

Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed

Den fysiske tilgængelighed forbedres ved at skabe ensartede fysiske forhold vedrørende belysningen (placering af lamper), placeringen af støttemure samt beskæring af beplantning.

Bilag

0 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Der gives en anlægsbevilling til projekt nr. 222746 Belysning – modernisering på 1,4 mio. kr. i 2018.
     
  2. Anlægsbevillingen finansieres fra projekt nr. 002451 Kryds og Signalanlæg på Måløv Byvej, som dermed nedskrives med 1,4 mio. kr. i 2018.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Indhold

Sammendrag

I Aftale om budget 2018 blev det besluttet at forbedre facader og lys, samt bedre separering af gående og cyklende i Måløvaksen. Der er afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. På strækningen mellem de to tunneller kan der nu igangsættes arbejde med at adskille cyklister og gående via en visuel adskillelse. Resten af rådighedsbeløbet rækker ikke til både renovering af facadebeklædning og LED-belysning, og en renovering af enten lys eller facadebeklædning vil ikke give den ønskede forbedring. Det foreslås derfor at afvente med denne del af projektet.

 

Baggrund

I 2010 blev Måløvaksen renoveret. Projektet havde titlen ”Smeltevandsdalen", hvilket bl.a. opleves gennem tunnelernes belysning, som om natten kan ligne en passage gennem en gletsjer. De trafikale forhold i aksen er etableret efter princippet om ”shared space”. Realdania har støttet projektet, som også er blevet præmieret med Landskabsprisen i 2011.

 

De delte trafikarealer blev oplevet som utrygge af nogle borgere, og i 2015 blev områderne i og omkring tunnellerne forsynet med en granitkant i belægningen til adskillelse af cyklister og gående.

 

I Aftale til Budget 2018 besluttes det at der skal skabes øget tryghed og bedre oversigtsforhold i Måløvaksen på følgende vis "I selve tunnelen udbedres facaderne, så de er mere modstandsdygtige mod graffiti, og der etableres LED-belysning. På stykket mellem de to tunneller arbejdes på at adskille cyklister og gående via en visuel adskillelse".

 

Sagsfremstilling

Udfordringen med materialerne i Måløvaksen består i, dels at facadeelementerne er vanskelige at nedtage og udskifte, dels at belysningen er lavet i lysstofrør, der han en begrænset levetid. Det har medført, at det har været uforholdsmæssigt dyrt, at udskifte facadeelementer og derfor også lyskilder.

 

Administrationen anbefaler, at belysningen erstattes med LED-lyskilder med lang levetid og lille strømforbrug, samt at facadeelementerne udskiftes til fag af brudsikkert glas, der tilmed vil være nemmere at rense for graffiti. En renovering af lys og beklædning foreslås udført på én gang, da det ellers vil være forbundet med store ekstraudgifter. Dette kan dog ikke gennemføres inden for rådighedsbeløbet på 1 mio. kr.

 

En visuel adskillelse af cyklister og gående mellem de to tunneller skal suppleres af en ledelinje, så de to elementer ikke misforstås. Administrationen anbefaler, at denne del af projektet gennemføres nu.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Der er på investeringsoversigten afsat 1 mio. kr. i 2018 på projekt nr. 222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen. Det samlede projekt vurderes at koste 1,85 mio. kr. Der søges 250.000 kr. frigivet på projekt nr. 222956 Forbedrede forhold i Måløvaksen til gennemførelse af markering i belægning. Administrationen foreslår, at den resterende del af projektet afventer afklaring af finansiering til renovering af facadeelementer og belysning.

 

Anlægsbevilling

Bevilling

Ønsket bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, intern projektering, it mv.

250.000 kr.

Tidligere bevilling inkl. bygningsdel, udearealer, inventar, it mv.

0 kr.

Rådighedsbeløb hentet fra andre projekter:

0 kr.

Projektets forventede totaludgift (rådighedsbeløb)

250.000 kr.

 

Fordeling af rådighedsbeløb og afledte driftsudgifter

(mio. kr.)

2018

2019

2020

2021

2022

Projektets rådighedsbeløb fordelt på år

0,25

 

 

 

 

Afledte driftsudgifter på ramme under/efter anlægsprojektet

    

 

Konsekvenser for den fysiske tilgængelighed

Den fysiske tilgængelighed vil blive gjort tryggere og mere tydelig.

Bilag

1 bilag

Beslutningen træffes af

Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at

  1. Der gives en bevilling på 250.000 kr. i 2018 på projekt nr. 222956 Forbedrede forhold ved Måløvaksen til adskillelse i belægning af cyklister og gående udføres.

Beslutning

Indstilles til godkendelse

Lukket dagsorden

Dokumenter

Download samlet dokument

Download