Brevstemme til Kommunal- og Regionsrådsvalget 2025
I Ballerup Kommune kan du brevstemme i Folkeregistret på Rådhuset, Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup fra den 7. oktober 2025 til den 14. november 2025. Afstemningen slutter fredag den 14. november klokken 16.00, uanset om der holdes længere åbent.
Åbningstider i forbindelse med modtagelse af brevstemmer på rådhuset:
| Mandag til onsdag | kl. 9.00 – 15.00 |
|---|---|
| Torsdag | kl. 9.00 – 18.00 |
| Fredag d. 14/11 | kl. 9.00 – 16.00 |
| Lørdag d. 1/11 | kl. 9.00 – 14.00 |
| Lørdag d. 8/11 | kl. 9.00 – 14.00 |
Det vil også være muligt at brevstemme i den betjente åbningstid på Ballerup Bibliotek, Skovlunde Kulturhus og Kulturhus Måløv. Hvis du har brug for personalets assistance til at stemme, skal du i stedet brevstemme på rådhuset eller på Ballerup Bibliotek.
| Mandag til onsdag | kl. 9.00 – 18.00 |
|---|---|
| Torsdag | kl. 9.00 – 19.00 |
| Fredag | kl. 9.00 – 17.00 (afstemning lukker kl. 16.00) |
| Lørdag | kl. 10.00 – 14.00 |
| Mandag, tirsdag og torsdag | kl. 13.00 – 17.00 |
|---|---|
| Onsdag og fredag | kl. 10.00 – 17.00 (afstemning lukker kl. 16.00 fredag) |
| Lørdag | kl. 10.00 – 14.00 |
| Mandag og tirsdag | kl. 14.00 – 18.00 |
|---|---|
| Onsdag | kl. 10.00 – 18.00 |
| Torsdag | kl. 14.00 – 18.00 |
| Fredag | kl. 13.00 – 17.00 (afstemning lukker kl. 16.00) |
| Lørdag | kl. 10.00 – 14.00 |
Der gælder særlige regler, hvis du:
- Er indlagt på sygehus/hospital eller er indsat i fængsel/arresthus. Her vil personalet fungere som brevstemmemodtagere.
- Bor på plejecenter, i ældrebolig, hospice og andre særlige boformer. Her vil der komme tilforordnede vælgere hen til institutionen. De tilforordnede vælgere udleverer brevstemmesedler og følgebrev og registrerer din stemme.
- Er syg eller har manglende førlighed og ikke kan møde frem på afstemningsstedet. Her kan du stemme i eget hjem.
- Modtager du hjemmepleje eller sygepleje, kan du få et ansøgningsskema af den person, der yder plejen, eller du kan henvende dig til Folkeregistret for at få et ansøgningsskema. Hvis du er berettiget til at stemme i dit hjem, vil du og Folkeregisteret sammen aftale et tidspunkt, hvor to tilforordnede vælgere vil komme til dit hjem. Du kan tidligst ansøge kommunen om at stemme i dit hjem fra den 21. oktober 2025 og senest den 6. november 2025, kl. 18.
I de nævnte særlige tilfælde kan du først brevstemme fra 28. oktober 2025.
- Hvis du opholder dig i udlandet, fx hvis du er på ferie, studie- eller forretningsrejse eller lignende, kan du brevstemme i udlandet ved enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat i det land, hvor du befinder dig.
- Hvis du opholder dig i Grønland eller på Færøerne eller gør tjeneste på et dansk skib i udenrigsfart eller danske havanlæg - fx boreplatforme - kan du brevstemme der.
Her kan du brevstemme fra og med tirsdag den 19. august 2025.
Du kan ansøgningsskemaet til at stemme hjemme her: Ansøgningsskema PDF (Åbner nyt vindue)
Legitimation
Det er vigtigt, at du husker legitimation fx sundhedskort, kørekort eller pas, når du skal brevstemme. Du får nemlig først tilsendt dit valgkort umiddelbart før valgdagen.