Farligt affald generelt

Vejledning til hvordan din virksomhed skal anmelde, opbevare, transportere og afskaffe farligt affald:

Farligt affald er affald, der kan udgøre:

  • Brandfare
  • Sundhedsfare (fx giftigt eller ætsende)
  • Miljøfare ved opbevaring, transport eller bortskaffelse 
  • Smitterisiko

Eksempler på farligt affald:

  • Opløsningsmidler og rensevæsker
  • Syrer og baser
  • Spildolie og spildevandstyper
  • Maling-, lak- og limrester
  • Bekæmpelsesmidler
  • Spraydåser og trykflasker
  • Klinisk risikoaffald
  • Medicinaffald

Virksomheden må ikke hælde farligt affald i kloakken eller aflevere det som dagrenovation.

Farligt affald skal anmeldes, opbevares, transporteres og afskaffes på en særlig måde, som du kan læse om nedenfor.

 

Alle virksomheder, som frembringer farligt affald (bortset fra eksplosivt affald), skal anmelde det til:

Ballerup Kommune
Center for By, Erhverv & Miljø
Telefon  44 77 20 00
Mail  mt-miljo@balk.dk

Farligt affald bør som minimum sorteres i følgende grupper:

  • Batterier
  • Kviksølvholdigt affald
  • Gift og bekæmpelsesmidler
  • Maling og lignende
  • Olieaffald
  • Syrer
  • Klorholdigt affald
  • Klinisk risikoaffald
  • Medicinaffald
  • Andet affald

Korrekt sortering minimerer risikoen for uheld væsentligt. Derfor er det vigtigt med god sortering

Emballage til farligt skal være mærket med faresymboler. Læs mere her:

Læs mere om de nye faresymboler

Farligt affald skal opbevares og håndteres, så der ikke kan ske spild eller afdampning til jord, kloak eller luft.

Det stiller krav til underlag og overdækning af opbevaringsstedet for farligt affald. 

Opbevaringsstedet skal være:

  • overdækket
  • beskyttet mod vejrlig
  • udstyret med fast, tæt gulvbelægning i beton eller asfalt
  • udstyret med en 5 cm opkant til spild eller en spildbakke, som kan indeholde min. 200 liter
  • uden direkte forbindelse til kloak eller afløb
  • med god ventilation

Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om reglerne for opbevaring og håndtering af en bestemt slags affald, kan du kontakte Ballerup Kommune.

Som virksomhed kan du frit vælge, hvem der skal afhente genanvendeligt affald og hvor det skal behandles.

Dog skal der være tale om godkendte indsamlere og genanvendelsesanlæg.

Miljøstyrelsen Affaldsregister kan du finde:

  • Registrerede transportører
  • Godkendte indsamlere
  • Genanvendelsesanlæg

Du kan få oplysning om behandlingsanlæg for øvrigt farligt ved at kontakte:

Ballerup Kommune
Center for By, Erhverv & Miljø
Telefon  44 77 20 00
Mail  mt-miljo@balk.dk

Du kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. virksomhed på Ballerup Kommunes genbrugsstation eller på en af de øvrige  genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland, dette gælder dog ikke klinisk risikoaffald og medicinaffald.

Husk at få kvittering for det farlige affald fra pladspersonalet.

Undtagelse
Brøndby Genbrugsstation, modtager ikke farligt affald fra erhverv.

Kontakt

Ballerup Kommune

By, Erhverv & Miljø

4175 0166