Eksperter vil hjælpe detailbranchen i Ballerup

Detailbranchen
25. maj 2020

Selvstændige detailhandlere i Ballerup kan få adgang til et stærkt team af forretningsudviklere fra Copenhagen Business Hub - Erhvervshuset Hovedstaden. De har alle erfaring fra retail-branchen eller med at drive egen virksomhed. Et gratis tilbud til dig, der vil kick-starte din butik efter Corona-nedlukningen.

Den hurtigt voksende internethandel har gennem de seneste år betydet faldende omsætning og manglende kundetrafik bredt hen over de Sjællandske provinsbyer og Hovedstaden. Alle er klar over problemet, men ikke alle er klar over, hvordan de skal håndtere de nye udfordringer.

Mange står oven i dette alene som selvstændige og tager dagligt store beslutninger om fremtidige indsatser.



De seneste måneder har Corona-krisen også sat sig sine spor og skubbet yderligere til forbrugernes købemønstre. Derfor kan det være svært at få et generelt overblik over, hvor branchen er på vej hen, og hvordan man prioriterer sine ressourcer rigtigt. Men det er ikke svært at forstå, at der skal gøres noget nu, hvis man vil være detailhandler også i 2021.

 

Hvordan kommer du i gang?

Er du en del af branchen eller skal du i fremtiden være detailhandler? Og har du brug for at vende de muligheder din forretning står overfor? Så kan 1:1 sparring hos Copenhagen Business Hub - Erhvervshuset Hovedstaden være en af de muligheder, du kan overveje.

 

Eksperterne kommer ud til din butik

Hos Copenhagen Business Hub - Erhvervshuset Hovedstaden hjælper man den enkelte detailhandler individuelt, og det gøres i et fortroligt rum, hvor alle typer af spørgsmål om kunder, koncept, drift og organisation kan vendes og skabe baggrund for et nyt overblik og en konkret handlingsplan.

Mange står med udfordringer som for eksempel faldende salg, at e-handel stjæler kunderne, behov for en ny prisstrategi, hvordan man kommer i gang med onlinesalg eller mangel på overblik over økonomien. Hvad du end har af spørgsmål, kan du sammen med eksperterne tage spørgsmålene et ad gangen og i fællesskab forsøger I at finde svarene.

 

Du kan læse mere om Copenhagen Business Hub – Erhvervshus Hovedstaden på ehhs.dk eller kontakt en af de forretningsudviklere, der er tilknyttet detailindsatsen i Ballerup:

 

Tina Wøldiche PedersenDetail – Senior Forretningsudvikler Tina Wøldiche Pedersen

Tina har arbejdet i retail- og turistbranchen de sidste 15 år, og har opbygget en solid kommerciel erfaring og forretningsforståelse. Kontakt Tina Wøldiche Pedersen på mobil: 61884606 eller e-mail: twp@ehhs.dk 

 

Anders Panduro JeppesenDigitalisering – Forretningsudvikler Anders Panduro Jeppesen

Anders har ekspertise inden for ledelse, processer og digitalisering, som han har arbejdet med de seneste 25 år. Kontakt Anders Panduro på mobil 41 88 66 25 eller e-mail: apj@ehhs.dk

 

Steen PedersenSalg – Forretningsudvikler Steen Pedersen

Sten har erfaring med at afdække din forretnings udviklingspotentiale og kan sikre en sund og bæredygtig forretning fremadrettet. Kontakt Steen Pedersen på mobil 30 10 81 05 eller på e-mail: spe@ehhs.dk