Tilstandsvurdering af ejendomme

Ballerup Kommune har siden 2012 centraliseret ejendomsdriften for ca. 300.000 m2 under Center for Ejendomme, der har ansvar for driften og vedligeholdet af disse ejendomme. I den forbindelse har kommunen behov for en nem måde at få overblik over vedligeholdelsestilstanden på tværs af ejendomsporteføljen, den økonomiske byrde ejendommen bærer i fremtiden, samt brugernes oplevelse af bygningen. Det er vigtigt for kommunen, at løsningen skal være simpel og gøre tilstanden meget nemt overskueligt, samt at data også bliver nemt at vedligeholde.

Kommunen udvælger på baggrund af en analyse af markedet relevante kandidater til at deltage i markedsdialogen. Det er ikke muligt for interesserede kandidater på baggrund af den vejledende forhåndsmeddelelse at søge om deltagelse i markedsdialogen.

Såfremt der findes positive resultater af henholdsvis markedsdialogen og et evt. pilotforsøg, er det kommunens intention at udrulle løsningen på alle kommunens ejendomme.

Vi opdatere siden løbende angående et eventuelt udbud.