Specialsport

Specialsport er et idrætstilbud til alle med særlige behov i alderen 6-99 år. Det dækker alle kommuner i Region Hovedstaden.

Idrætsforeningen Espelunden i Rødovre har med tilskud fra den fælles kommunale idrætspulje udarbejdet en oversigt - specialsport Guiden - over de kendte idrætstilbud til borgere med særlige behov. Se om ikke der er et tilbud, der passer til dig.

Der er typisk tale om børn og unge i skolealderen med handicap eller andre særlige behov, som oftest ikke har adgang til de almindelige klubbers tilbud. Det kan for eksempel være børn og unge med udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning, fysiske handicaps eller psykiske sygdomme. Det kan også være børn og unge, som af en hvilken som helst årsag har brug for en mere tryg ramme til sin sport, eller søskende til handicappede børn og unge, der måske går på holdet i forvejen.

Kontakt idrætskonsulent Peter Bøgelund på 2069 1361, hvis jeres forening overvejer at starte et nyt tilbud op.

Læs mere om muligheden for at få støtte til nye idrætstilbud fra fællespuljen på Høje Taastrup Kommunes hjemmeside. Her finder du også et ansøgningsskema.

 

 

 

Kontakt

Center for Skoler,
Institutioner og
Kultur

Kultur & Fritid
Gry Andersen

Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

Send en sikker besked

2913 7735

E-mail