Ballerup Super Arena

Ballerup Super Arena er Danmarks eneste indendørs cykelarena, og en af landets største multiarenaer. Året rundt er den moderne multiarena rammen om en lang række arrangementer, hvor arenaens fleksible indretning og store publikumskapacitet bliver udnyttet til at skabe events med internationalt niveau inden for bl.a. sport, business og entertainment.

Ballerup Super Arena består af cykelbane, inderkreds og tre lounger. Cykelbane og inderkreds anvendes fortrinsvis af professionelle idrætsudøvere og kommunens idrætsforeninger, men udlejes også til koncerter, store idrætsevents, messer mv. Der udarbejdes konkret tilbud på leje ved henvendelse til superarena@balk.dk.

Derudover indeholder Ballerup Super Arena tre lounger af forskellig størrelse og anvendelsesformål. 

  • Kay Werner-loungen på 93 m2 med plads til 80 siddende gæster i foredragsopstilling eller 95 stående gæster. Der er adgang til lokalet via arenaen. 
  • Ole Ritter-loungen på 110 m2 med plads til 100 gæster i foredragsopstilling og 120 stående gæster. Der er adgang til lokalet via arenaen. 
  • Thorvald Ellegaard-loungen på 350 m2 med plads til 150 siddende gæster i foredragsopstilling og 180 stående gæster. Har egen bar og køkken. Der er adgang til lokalet direkte fra P-pladsen.

Leje kan ske ved henvendelse til superarena@balk.dk.

For alle arrangementer i Ballerup Super Arena gælder, at firmaet Food Arena har eneret på at levere mad og drikke. Dette skal overholdes ved leje af lokaler i arenaen.

Kontakt

Ballerup Idrætsby 4
2750 Ballerup

E-mail

Hjemmeside