Før corona krisen havde foyeren i Sundhedshuset en dobbeltfunktion. Den var både "tredje halvleg" for de frivillige foreninger og venteområde for de borgere der skulle til træning eller samtale i forbindelse med forebyggelsesenheden. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, primært fordi de to funktioner kolliderede i deres formål. Mange af de borgere, der kom til venteområdet, følte, at de forstyrrede de grupper fra de frivillige foreninger, der sad og drak kaffe og snakkede. Endvidere blev pladsen også for trang, når foyeren skulle anvendes til begge formål. Dette problem eskalerede, da Træning og Aktivitet flyttede ind i Sundhedshuset i 2018, hvorved antallet af borgere til venteområdet steg markant.
I dag anvendes foyeren kun til venteområde, da de frivillige foreninger endnu ikke har åbnet op for deres aktiviteter efter coronaen. I Sundhedshuset har man et ønske om at optimere brugen af foyeren og gøre venteområdet bedre for de borgere, der skal sidde og vente. Det betyder så, at der skal findes et andet areal til de frivillige foreninger.
Seniorrådet inviteres til en omvisning i Sundhedshuset kl. 10.45, hvor man samtidig kan drøfte, hvilke muligheder der kunne være i forhold til at afhjælpe foyerens dobbeltfunktion. I omvisningen deltager desuden Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, leder af sundhedsområdet, Forebyggelse og Rehabilitering samt det tværkommunale SHS akutteam, Annette Skyum, leder af Træning og Aktivitet samt Camilla Hoelstad Holm, konstitueret leder af Forebyggelsesenheden.