Sammendrag
Klimapolitikken er forankret i Klima- og Miljøudvalget. Alle stående udvalg og Udvalg for Grøn Omstilling får hermed udkast til klimapolitik til kommentering, hvorefter et revideret udkast til klimapolitik og en klimahandleplan blive forelagt til politisk godkendelse og sendt i offentlig høring.
Administrationen indstiller, at udvalget
- godkender målsætningen i politikken om en CO2-reduktion på 85 pct. i 2030
- kommenterer Klimapolitikkens indhold og delmål
Klimapolitikken er tidligere overordnet blevet kommenteret af Klima- og Miljøudvalget og Udvalg for Grøn Omstilling, og kommentarer er efterfølgende indarbejdet i det nuværende udkast.
Under punktet deltager Trine Baarstrøm, Miljøchef, Center for By og Miljø.
Baggrund
Med budgetaftalen for 2020 besluttede parterne, at der skulle udvikles en egentlig klimapolitik og en ny klimahandleplan, da den eksisterende klimahandleplan udløber i 2021.
Grundet COVID-pandemien blev de to initiativer udskudt til 2021. Med budgetaftalen for 2021 blev de to initiativer videreført, og det blev besluttet, at Ballerup Kommune skulle tilslutte sig det landsdækkende DK2020-koncept.
Ballerup Kommune tilsluttede sig det landsdækkende DK2020-koncept i efteråret 2020. Med DK2020-konceptet forpligter Ballerup Kommune sig til at udvikle en klimahandleplan, der lever op til Paris-aftalens målsætninger. Det betyder, at Ballerup Kommune ifølge den nationale klimalov har forpligtet sig til at reducere 70 pct. af CO2-reduktionen i 2030 og blive klimaneutral og klimarobust i 2050. DK2020-konceptet skal leve op til og godkendes i forhold til Paris-aftalen senest 1. maj 2023. 96 af de 98 danske kommuner er en del af DK2020-netværket.
Administrationen har arbejdet videre med de input, som Udvalg for Grøn Omstilling og Klima- og Miljøudvalget havde til klimapolitikken og klimahandleplanen. Der er vedhæftet et notat, der viser, hvordan de forskellige input er taget med videre - primært til handleplanen.
Sagsfremstilling
Klimapolitikken er en helt overordnet politik, der dækker hele den geografiske kommune, og som skal gennemsyre alle fremtidige planer og politikker i kommunen. Det er nødvendigt at have delmål og handlinger for alle, for at komme i mål med en ambitiøs CO2-reduktion. Derfor er klimapolitikken opdelt i:
- Det vi gør selv
- Det vi gør som medejer
- Det vi gør i fællesskab
At have mål for borgere, virksomheder, transporten og kommunen som virksomhed betyder, at kompleksiteten øges. Samtidig betyder samfundsudviklingen, at det er forbundet med en del usikkerhed at foretage beregninger på, om vi med de tiltag vi forventer at bringe i anvendelse, kommer i mål med CO2-reduktionen. Administrationen har foretaget beregninger ud fra kendte forudsætninger i dag. Det bemærkes, at Ballerup Kommune som virksomhed kun er herre over 2% af udledningen, og at det store besparelsespotentiale findes hos forsyningsselskaber, borgere og virksomheder. Der er derfor behov for initiativer relateret til alle tre ovenstående dots.
Klimamålsætning på 70 pct.CO2-reduktion i 2030
Ballerup Kommune har som DK2020 kommune forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030, være CO2 neutral i 2050 og samtidig forpligtet sig på at være ambitiøs. Der er andre kommuner i københavnsområdet, der overvejer en mere ambitiøs målsætning end 70%, og fx har Furesø lige vedtaget et mål om at være CO2 -neutral i 2030 og have en CO2 -negativ udledning i 2035.
At være ambitiøs betyder, at kommunerne, udover at implementere nationale mål og beslutninger, sætter lokale mål og iværksætter lokale indsatser med et højere ambitionsniveau. Med den nationale basisfremskrivning, (som viser effekten af nationale beslutninger, under forudsætning af fuld implementering), er Ballerup Kommune tæt på at være i mål, uden at der lokalt tilføjes nye tiltag. Det betyder, at den lokale indsats og økonomi udelukkende omhandler understøttelse og implementering af de nationale beslutninger. Det er en udvikling, der er sket efter DK2020 konceptets start, og som betyder, at administrationen ved statusmøder med DK2020 er blevet anbefalet at målsætningen øges.
For at blive godkendt af DK2020, så vurderer administrationen, at målet skal øges fra 70 pct. i 2030 til 85% i 2030.
Administrationen har udarbejdet et scenarie for et mål om 85 pct. CO2-reduktion i 2030, således at det er muligt at vurdere konsekvenserne ved at opskrive målet. Hvis målsætningen hæves fra 70 pct. til 85% vil det betyde, at de eksisterende indsatser vil skulle indfri et højere CO2-potentiale, fx :
- andel af elbiler
- indsats overfor virksomheder,
- omstilling af procesvarme,
- hjemmearbejdspladser.
Samt at nye indsatser skal iværksættes. Det gælder fx:
- CO2 fangst
- CO2-reduktion fra BRT
- træplantning.
At implementere et CO2-reduktionsmål forudsætter en lokal indsats eksempelvis implementering i den kommunale organisation. De kommunale budgetter er 1-årige, der kommer en ny Kommunalbestyrelse i løbet af perioden frem mod 2030, der pågår løbende en teknologisk udvikling, og stigende priser på materialer, mangel på arbejdskraft og forsyningssituationen har ligeledes indvirkning. Man kan derfor ikke lave et præcist økonomisk overslag over de kommende 8 års indsats eller binde en økonomi til brug for implementering af en politik de kommende år.
Udvalget har efterspurgt en vurdering af effekt og økonomi ved de enkelte tiltag. Administrationen har derfor foretaget en sammenligning mellem en fremskrivning af de foregående års budgetter og de teoretiske beregninger på de tiltag, der forventes at skulle gennemføres. Den viser, at der frem mod 2030, bliver et løbende behov for, at der afsættes yderligere midler på de årlige budgetter. Det være sig både drifts - og anlægsmidler. I forbindelse med den årlige revidering af klimahandleplanen vil det økonomiske overslag ligeledes blive revideret, herunder belyses mulighederne for at søge eksterne midler til realisering af indsatser. På mødet vil dette overblik blive gennemgået.
Klimapolitikken:
Den samlede klimapakke består af en Klimapolitik med de overordnede CO2-reduktionsmål og en række delmål, og en Klimahandleplan indeholdende en beskrivelse af de konkrete indsatser, der skal medvirke til at indfri delmål og overordnede mål. For at nå i mål med en ambitiøs klimapolitik, er det nødvendigt at have delmål og indsatser der dækker alle målgrupper i kommunen. Ballerup Kommune som virksomhed står kun for 2 pct af den samlede CO2 udledning i kommunen, mens borgere og virksomheder står for resten. Der er derfor mål for kommunen:
- Det vi selv gør
- Det vi gør som medejer
- Det vi gør i fællesskab.
Klimapolitikken består af nedenstående kapitler:
- Lederskab
- Fællesskaber
- Drivhusgas
- Energi
- Transport
- Cirkulær økonomi
- Klimatilpasning og natur
- Klimakommunikation.
Input fra Udvalg for Grøn Omstilling, fra borgerinddragelsen og fra sidste Klima- og Miljøudvalgsmøde er indarbejdet i udkast til klimapolitik. Det gælder fx pointen om, at kommunen som virksomhed skal gå foran med CO2-reduktioner.
Udvalget bedes kommentere på indholdet i klimapolitikken, således at et nyt gennemarbejdet udkast til klimapolitik kan politisk godkendes i januar 2023 og sendes i offentlig høring efterfølgende.
Tids- og procesplan:
- Oktober - klimapolitikken kommenteres af alle stående udvalg
- Januar - Udkast til klimapolitik og handleplan forelægges Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen til godkendelse
- Februar - klimapolitik og handleplan sendes i offentlig høring i fire uger.
- April - Endelig klimapolitik og handleplan forelægges til endelig godkendelse for Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Der har løbende været borgerinddragelse, og den 24. september 2022 er der Verdensmålsdag, hvor borgerne igen har mulighed for at komme med konkrete forslag til handlinger samt involvere sig i det fremtidige klimaarbejde i kommunen.
