Sammendrag
Center for Skoler, Institutioner og Kultur har udarbejdet en status på elementer i folkeskolereformen i Ballerup Kommune. Undersøgelsens resultater forelægges til behandling i Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
Baggrund
Center for Skoler, Institutioner og Kultur i Ballerup Kommune har i foråret 2016 undersøgt delelementer og forhold vedrørende folkeskolereformens implementering på Ballerups Kommunes folkeskoler.
Opgaven er blevet stillet i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af Ballerup Kommunes budget for 2016, hvor det blev besluttet at lave en lokal evaluering af implementeringen af folkeskolereformen i Ballerup Kommune. Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt rammerne for undersøgelsen.
Opsummeret er temaerne i Ballerup Kommunes undersøgelse:
- Lektielæsning og faglig fordybelse
- Motion og bevægelse
- Åben skole
- Brugen af understøttende undervisning
- Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
- Den sammenhængende skoledag for eleverne.
Undersøgelsens opdrag har været at se på, hvordan disse temaer håndteres og praktiseres på skolerne, herunder også et blik på, hvordan det – mod slutningen af reformens andet år – lykkes at skabe en sammenhængende skoledag for eleverne.
Formålet med undersøgelsen har været, at den skal danne grundlag for, at Kommunalbestyrelsen kan drøfte og vurdere, om der er rammer og vilkår for reformen, der kan videreudvikles for at få reformens elementer og sammenhæng til at folde sig mere frugtbart ud og dermed øge elevernes læring, trivsel og udvikling.
Undersøgelsen bygger på:
- Spørgeskemaundersøgelse blandt elever (alle på 5. og 8. klassetrin), forældre (medlemmerne af skolebestyrelserne), lærere og pædagoger (alle i skolen og BFO – samt alle klubpædagoger med opgaver i skolen) og pædagogiske ledere (alle på de fem distriktsskoler)
- Interviews med distriktsskolelederne, klublederne, Ballerup Fælles Elevråd (BAFE), Ballerup Lærerforening (BLF) og BUPL
- Desk research: Indhentning af forskellige baggrundsoplysninger hos skolerne, gennemgang af lovstof og nationale evalueringer.
Sagsfremstilling
Overordnet er der opbakning til de undersøgte elementer af folkeskolereformen blandt de forskellige parter i og omkring skolen. Eleverne vil gerne have en varieret og sammenhængende skoledag. De kan godt lide lektiehjælp og efterspørger endnu mere motion og bevægelse. Blandt medarbejdere og ledere er der også god vilje til at arbejde yderligere med de forskellige elementer.
Der er dog også en række knaster, der i nogen grad spænder ben for udviklingsprocessen. I selve rapporten er de undersøgte elementer gennemgået hver for sig. Der er en række fællestræk, som gør sig gældende for alle temaer:
1. Rammesætning: Oversættelse af de overordnede mål til praksis
2. Sæt opgaven i centrum: Tag udgangspunkt i opgaven, når holdet skal sættes.
Ad.: 1. Rammesætning: Oversættelse af de overordnede mål til praksis
Alle er enige om, at der er tydelige overordnede mål med folkeskolen – både nationalt og kommunalt: Eleverne skal trives og lære så meget som muligt.
For de undersøgte elementer i folkeskolereformen gælder dog, at den definition, som er styrende, er den ministerielle beskrivelse. Disse definitioner er for det meste meget overordnede og er ikke operationelle i den daglige udførelse af et givent element af folkeskolereformen. Der synes at mangle en oversættelse af den ministerielle udlægning til egentlige ledelsesmæssige mål og dermed i sidste ende mål for den konkrete undervisning. Det betyder, at den enkelte pædagog, den enkelte lærer, den pædagogiske leder, klublederen og distriktsskolelederen ikke har prioriterede mål at styre efter, når det kommer til den enkelte aktivitet.
Tydeligere rammesætning kan have mange ansigter og udformninger. Det kan fx være udarbejdelse af en kommunal politik for et eller flere elementer, det kan være udarbejdelse af lokale definitioner og principper, eller det kan være understøttelse af elementer fra fagcentrets side, som det fx er tilfældet i dag med åben skole. Det er en meget stor opgave at tydeliggøre rammerne for alle folkeskolens elementer. Der er derfor brug for en prioritering og en afklaring af, på hvilke niveauer de forskellige styrings- og ledelsesopgaver skal placeres.
Center for Skoler, Institutioner og Kultur foreslår, at distriktsskoleledergruppen laver et oplæg til rammesætning af de forskellige elementer i reformen med stærkt fokus på, hvordan sammenhængen i skoledagen øges.
Oplægget forlægges Børne- og Skoleudvalget.
Ad.: 2. Sæt opgaven i centrum: Tag udgangspunkt i opgaven, når holdet skal sættes.
Et konkret mål med folkeskolereformen er, at der skal være flere fagprofessioner i folkeskolen. Denne målsætning bakker deltagerne i undersøgelsen op om, og der er gode eksempler på, at pædagogerne bidrager til noget værdifuldt for eleverne. Oplevelsen er dog, at der er nogle grundlæggende udfordringer, som gør det svært for det faglige personale at lykkes med at anvende hinandens kompetencer til at gøre skoledagen varieret og sammenhængende for eleverne.
I Ballerup Kommune er det besluttet, at det er pædagoger fra BFO og klub, som løser de nye pædagogopgaver i skolen. Udgangspunktet for beslutningen har været et ønske om at fastholde stillinger i BFO og klub. Der er ikke formuleret mål for, hvad henholdsvis pædagoger og lærere specifikt skal bidrage med i skolens understøttende undervisning. Der synes at være brug for en sådan afklaring på alle niveauer – samlet for kommunens skolevæsen, på distriktsniveau, på trinniveau og på klasseniveau.
Materialet i undersøgelsen tyder på, at en del af udfordringerne i samarbejdet, især mellem skole og klub, kommer af denne manglende afklaring. Der synes at være brug for, at opgaven i forhold til eleverne i højere grad kommer i fokus, og at skolens leder bedre kan sætte holdet, så det matcher opgaven.
Som nævnt er deltagerne i undersøgelsen positive i forhold til målet om at have flere fagprofessioner i skolen. Men det vil være formålstjenligt at drøfte, hvad målet med inddragelse af professionerne er. Hvad er det eksempelvis for særlige kompetencer, pædagoger har, som vil være gavnlige at anvende i udviklingen af elevernes læring, trivsel og udvikling? Og hvor i skolen giver det bedst mening at anvende dem? Der er enighed om, at pædagogerne bidrager positivt til skolen og fx er gode til det relationelle. Flere peger på, at der også er andre opgaver end understøttende undervisning, som pædagogerne kan løse med større effekt for børnenes læring og trivsel. Det vil desuden gavne, hvis den opgave, som de skal løse i fællesskab, bliver tydelig.
Endelig påpeges der – på tværs af alle temaer i undersøgelsen – et behov for reelle muligheder for, at de forskellige professioner kan mødes for at planlægge og koordinere den understøttende undervisning. Ganske vist synes samarbejdet mellem lærerne og BFO-pædagogerne at være mindre vanskeligt, hvilket kan skyldes de anderledes vilkår med flere timer for den enkelte pædagog og mere fast forankring i skolen. Men for ethvert tværprofessionelt samarbejde omkring en klasse eller en årgang er der brug for grundlæggende struktur og organisering, fx med klare forventninger til samarbejdet, karakter og kvalitet af opgaveløsning, mødetid og -frekvens, team- eller årgangstilknytning m.m. Samarbejdet kan tage mange former, men bør have et solidt fundament og en klar organisering hos både ledere og medarbejdere.
Center for Skoler, Institutioner og Kultur foreslår, at fagcentret tilrettelægger en proces med det formål at definere målet med og rammerne for flere fagprofessioner i skolen i forhold til elevernes læring og trivsel. I processen indgår repræsentanter fra skole, BFO og klub.
Resultatet forelægges Børne- og Skoleudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.
