Sammendrag
Emnet om en kommende strategi for aktiveringsindsatsen er stort og komplekst. Der lægges op til en bred drøftelse af især en række dilemmaer i beskæftigelsesindsatsen med henblik på senere vedtagelse af en ny strategi for aktivering af ledige og sygemeldte mfl. i Jobcenter Ballerup.
Baggrunden herfor er, at Ballerup Kommune de seneste år har oplevet en større stigning i ledigheden end andre kommuner, årsagerne kan være mange, fx anden erhvervsstruktur, uddannelsesniveau i befolkningen, til- og fraflytning af personer på overførselsindkomst, lavere effekter af aktiveringsindsatsen og andre faktorer. Samtidig har beskæftigelsesområdet været igennem en omfattende reformproces, som har ændret de hidtidige rammer for aktiveringsindsatsen. Fra 2016 ventes en omlægning af refusionssystemet, som vil ændre de økonomiske forudsætninger for den hidtidige aktiveringsindsats.
Der lægges op til en drøftelse af hele indsatsen om tilbud til ledige, hvor udvalget drøfter behov for ændringer i indsatsen, prioriteringer, fokus på målgrupper, kvalitet af tilbud og anvendelse af kommunale/private tilbud samt fremtidigt omkostningsniveau. På baggrund heraf vil administrationen udarbejde oplæg til fremtidig aktiveringsstrategi.
Der lægges op til, at processerne betyder, at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kan træffe beslutning om den fremtidige aktiveringsstrategi senest i februar 2015.
Baggrund
Ballerup Kommune har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen overfor kommunens borgere, jævnfør lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, målrettet de målgrupper, som er beskrevet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Sagsfremstilling
En række forhold aktualiserer en drøftelse af kommunens beskæftigelsesindsats med henblik på en eventuel omlægning af aktiveringen af ledige og sygemeldte mfl. i jobcentret. For det første har beskæftigelsesindsatsen været igennem en omfattende reformproces med reformerne af fleksjob, førtidspension (indførelse af ressourceforløb), kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og den kommende reform af indsatsen overfor dagpengemodtagere. Samlet set har reformerne i vidt omfang ændret de hidtidige mål og rammer for aktiveringsindsatsen.
For det andet ventes fra 2016 en ret omfattende omlægning af refusionssystemet, som vil ændre de økonomiske forudsætninger for den hidtidige beskæftigelsesindsats. Hovedtræk i reformerne og den forventede omlægning af refusionssystemet er beskrevet i separat bilag.
Og for det tredje har Ballerup Kommune i de seneste år oplevet en større stigning i ledigheden end andre kommuner. Det skyldes bl.a., at der er og har været lavere jobeffekter af aktiveringsindsatsen end i andre kommuner - med andre ord har indsatsen hjulpet færre Ballerupborgere i job end i andre kommuner. Der er generelt bedre effekter af virksomhedsaktivering, især privat løntilskud, end af aktiveringskurser. Som en objektiv overordnet konklusion vil kommunens lavere jobeffekter derfor hænge sammen med en mere udbredt brug af aktiveringskurser med lavere effekter i beskæftigelsesindsatsen i forhold til at anvende andre tilbud.
Jobcenter Ballerup og Kompetencecentrets samlede budget til vejledningsaktivering og opkvalificering udgør brutto ca. 52 mio. kr., hvoraf staten refunderer knap 20 mio. kr. Dertil kommer budget til mentorstøtte mv., som netto udgør knap 10 mio. kr. Effekter og udgifter i forbindelse med aktiveringsindsatsen er beskrevet i separat bilag.
Anledning til større eller mindre ændringer af indsatsen?
En strategi for den fremtidige aktiveringsindsats er en stor og kompleks sag med en række facetter. Selve formålet med indsatsen - at det skal give mening for den enkelte ledige, og at de får noget ud af det - er fundamentet allerede, og der er en række grundlæggende fornuftige tilgange i den eksisterende indsats, som skal videreføres. Jævnfør den tilgang, der har været drøftet i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, fx på temamødet på Villa Blide i maj 2014 anbefaler administrationen således, at:
- Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er fortsat, at borgerne får gavn af indsatsen i form af påbegyndelse af job/uddannelse ("effekt") eller alternativt tilnærmelse til job/uddannelse ("progression").
- Ballerup Kommunes konkrete mål for beskæftigelsesindsatsen skal fortsat være i overensstemmelse med "ministermålene", historisk har beskæftigelsesministeren revideret disse ca. hvert andet år. De nuværende ministermål vedrører uddannelse til unge, tilgangen til førtidspension, langtidsledighed og virksomhedssamarbejdet.
- Tilgangen skal fortsat bære præg af tænkningen vedrørende "empowerment" og "aktivt medborgerskab", dvs. de ledige skal have en mulighed for at spille en central rolle i løsningen af egen ledighedssituation, og valget af job eller uddannelse er deres.
På baggrund af ovenstående, reformerne, den kommende refusionsomlægning og de ikke fuldt tilstrækkelige resultater af den nuværende indsats – lægges der op til en bred drøftelse af den kommende aktiveringsindsats.
Forberedelser
Administrationen har forberedt en eventuel omstilling af indsatsen på baggrund af en eventuel politisk beslutning til februar 2015. Den hidtidige indsats er analyseret i forhold til andre kommuner, og en række dilemmaer er gennemgået sammen med jobcentret og Kompetencecentret, og behovet for ændringer har været drøftet. Beskæftigelsesområdet har administrativt drøftet aktiveringsindsatsen med udgangspunkt i "seks arketypiske scenarier" for en fremtidig aktiveringsindsats. Disse er ikke anbefalinger eller selvstændige løsningsmuligheder, men skal forstås som mulige retninger for, hvordan man kan tilrette elementer i en strategi. Administrationen har anbefalinger i forhold til valg af scenarier, som kan kobles til at sikre bedst mulige indsats for de ledige.
Hvad gør Ballerup Kommune i dag?
Ballerup Kommunes nuværende beskæftigelsesindsats er bl.a. kendetegnet ved:
- Indsatsen består primært af vejledningstilbud til alle målgrupper – suppleret med mentorstøtte til de svageste og virksomhedsaktivering til de stærkeste.
- Større brug af egne aktiveringstilbud (Kompetencecentret) end i andre kommuner.
- Ballerup Kommune opnår generelt lavere effekter af indsatsen end i andre kommuner, især på grund af den udbredte vejledningsaktivering.
- Indsatsen er forholdsvis dyr - fordi kommunens ugepriser for vejledningsaktivering er højere end i andre kommuner, og generelt er vejledningsaktivering dyrere end virksomhedsaktivering.
- Samlet set en generelt mindre intensiv aktiveringsindsats end i andre kommuner.
- Kontaktforløbet i Jobcenter Ballerup (omfanget af samtaler) er generelt mindre intensivt end i andre kommuner.
Samtidig har der gennem de seneste år været gjort en indsats for at udvikle kommunens aktiveringsindsats overfor de enkelte målgrupper i forbindelse med reformerne. Udviklingen har især gået i retning af den indsats, der beskrives som ”STAR-scenariet”, herunder øget brug af mentor, straksaktivering og helhedsorienteret indsats samt øget fokus på effekterne af indsatsen.
Anbefalinger til fortsat udvikling af indsatsen
I forhold til at udvikle beskæftigelsesindsatsen indenfor det nuværende paradigme kan der fra administrationens side både peges på en række anbefalinger og dilemmaer. Anbefalingerne er alle i tråd med STAR-scenariet og omfatter:
- Jævnlig og systematisk opfølgning på effekterne af indsatsen med henblik på løbende tilpasning og optimering af tilbud.
- Omlægning af jobcentrets virksomhedsindsats med fokus på virksomhedernes efterspørgsel. Ballerup Kommune skal have flere praktik- og løntilskudspladser på virksomhederne, dvs. at ledige er ude at prøve "de rigtige job af", frem for at være i vejledende tilbud. Denne vision er dog afhængig af, om de ledige er parate, og der foretages altid en individuel afklaring sammen med den ledige om behov, muligheder og fremtidsønsker.
- Øget brug af mentorer – også til de arbejdsmarkedsparate (jobcoach).
- Vejledningsaktiveringen målrettes ledige med særligt behov, denne type tilbud vil fylde relativt mindre i de samlede tilbud til ledige.
Dilemmaer i Ballerup Kommunes aktiveringsindsats
Dilemmaerne i forhold til at videreudvikle beskæftigelsesindsatsen indenfor det nuværende paradigme vedrører bl.a.:
- Prioritering af målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen: Henholdsvis de stærkeste ledige, de svageste målgrupper (ikke-arbejdsmarkedsparate) og mellemgruppen af langtidsledige arbejdsmarkedsparate.
- Øget anvendelse af tilbuddene med de bedste effekter vil øge den samlede effekt af beskæftigelsesindsatsen, men samtidig vil det føre til en prioritering af virksomheder og samarbejde udadtil, frem for et fokus på vejledning og interne tilbud.
- Individualisering af indsatsen: Øget fokus på individuel tilrettelæggelse af indsatsen og borgerinddragelse kan medføre større relevans og muligvis højere effekter, men samtidig kan indsatsen overfor den enkelte blive dyrere.
- Leverandørpriser og -kvalitet: Fastholdelse af en stor del egne relativt dyre tilbud (Kompetencecentret og Grantoftegaard) eller mulighed for at hjælpe flere ved øget brug af virksomhedsrettede tilbud og andre leverandører med lavere priser - og måske samtidig med højere effekter.
Hvilke elementer i en ny strategi kan der peges på
I bilaget er beskrevet en række "arketypiske" scenarier for den fremtidige aktiveringsindsats udover STAR-scenariet. De repræsenterer hver især en mulig mere grundlæggende ændring af kommunens beskæftigelsesindsats med hensyn til bl.a. målgrupper, metoder og økonomien i indsatsen.
Scenarierne giver ikke et udtømmende billede af mulighederne, men på den anden side kan de ikke frit kombineres, fordi de i flere tilfælde er hinandens modsætninger. Flere scenarier har nogle fordele ud fra en effekt betragtning og økonomi. Dette er fx STAR-scenariet og de "lavthængende frugter", som begge ud fra det kommende refusionssystem har nogle fordele.
Administrationen vil dog ikke give et egentlig forslag på nuværende tidspunkt, da dette punkt er ment som et grundlag for udvalgets drøftelser på baggrund af de generelle anbefalinger ovenfor. Administrationen vil efterfølgende konkretisere et egentligt beslutningsoplæg til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.
