Som udgangspunkt kan borgere selv bestemme, om de vil tage imod de tilbud om hjælp kommunen tilbyder. Men serviceloven indeholder et regelsæt som undtagelsesvis tillader personale at anvende magt over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når indgrebet er nødvendigt – hovedsageligt for at undgå personskade. Foretages der en magtanvendelse, skal dette registreres og indberettes til kommunen. Herefter træffer handlekommunen afgørelse om lovligheden af magtanvendelse.
I 2012 var der i alt 6 indberetninger på handicapområdet og 34 indberetninger på ældreområdet om gennemførte magtanvendelser. I 2013 har der været henholdsvis 8 indberetninger på handicapområdet og 19 indberetninger på ældreområdet.
Baggrund
Magtanvendelse efter serviceloven kan bestå i: Anvendelse af personlig alarm- eller pejlesystemer, særlige døråbnere, fastholdelse for at undgå personskade eller i personlige hygiejnesituationer, tilbageholdelse i boligen, anvendelse af stofseler eller optagelse i særlige botilbud, uden samtykke.
Kommunen har pligt til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed, med henblik på en vurdering af behovet for faglig og ledelsesmæssig opfølgning. I serviceloven er der desuden krav om, at der én gang årligt forelægges en beretning til Kommunalbestyrelsen om udviklingen på området.
Enhver magtanvendelse som foretages af medarbejdere i Ballerup Kommune, skal registreres og indberettes fra tilbuddet til Center for Social og Sundhed. Har borgeren en anden handlekommune end Ballerup Kommune, registreres magtanvendelsen og videresendes til handlekommunen, som behandler sagen. Magtanvendelser foretaget i dag- eller døgntilbud beliggende i andre kommuner, overfor borgere som Ballerup Kommune er handleansvarlige overfor, sendes til Ballerup Kommune til afgørelse. Et tværfagligt udvalg, Myndighedsgruppen, med repræsentation af fagprofessionelle fra såvel handicap- og psykiatriområdet som ældreområdet, behandler den enkelte indberetning og træffer myndighedsafgørelsen.
Sagsfremstilling
For årene 2011, 2012 og 2013 fordeler indberetningerne sig som følger:
Ballerup Kommune har modtaget i alt 12 indberetninger om magtanvendelser, foretaget i dag- eller døgntilbud beliggende i anden kommune, hvor Ballerup Kommune er handleansvarlig for borgeren. Disse indberetninger er ikke anført i skemaet, idet skemaet omhandler Ballerup Kommunes tilbud. I alt syv af nedenstående indberetninger om magtanvendelser, er videresendt til anden handlekommune til afgørelse.
|
2011
|
2012
|
2013
|
Tilbud
|
Indberetninger
|
På antal borgere
|
Indberetninger
|
På antal borgere
|
Indberetninger
|
På antal borgere
|
Handicapområdet
|
|
|
|
|
|
|
Bofællesskabet Hold-an Vej 156
|
1
|
1
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Bofællesskabet Klakkebjerg
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Bofællesskabet Egebjerg Bygade
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Bofællesskabet Sønderhaven
|
-
|
-
|
0
|
0
|
1
|
1
|
Aflastningstilbuddet Torvevej
|
1
|
1
|
1
|
1
|
1
|
1
|
Aktivitets- og samværstilbuddet Krumtappen
|
0
|
0
|
1
|
1
|
0
|
0
|
Opgangsfællesskabet Skolehaven
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Bo- og behandlingstilbuddet Måløvgård
|
5
|
2
|
1
|
1
|
0
|
0
|
Botilbuddet Rødbo
|
0
|
0
|
0
|
0
|
2
|
1
|
Helhedstilbuddet Stokholtbuen
|
8
|
3
|
3
|
3
|
4
|
4
|
I alt på handicapområdet
|
15
|
7
|
6
|
6
|
8
|
7
|
Ældreområdet
|
|
|
|
|
|
|
Plejecenter Lundehaven
|
1
|
1
|
1
|
1
|
0
|
0
|
Plejecenter Kirstinehaven
|
2
|
1
|
9
|
3
|
9
|
5
|
Plejecenter Lindehaven
|
1
|
1
|
1
|
1
|
0
|
0
|
Plejecenter Rosenhaven
|
2
|
2
|
10
|
8
|
2
|
2
|
Plejecenter Egely
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
Plejecenter Toftehaven
Plejecenter Sønderhaven
|
2
-
|
2
-
|
13
0
|
2
0
|
6
2
|
4
2
|
Egen bolig
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
I alt på ældreområdet
|
8
|
7
|
34
|
15
|
19
|
13
|
På handicapområdet er antallet af magtanvendelser nogenlunde uændret fra 2012 til 2013, idet der kun er modtaget otte indberetninger vedrørende syv forskellige personer i 2013.
På ældreområdet var der et højt antal magtanvendelser i 2012, nemlig 34. Dette tal faldt til 19 indberetninger i 2013. En positiv udvikling som skyldes flere ting. Dels var der i 2012 mange indberetninger vedrørende en svær dement beboer, som ofte forlod plejecentret, uden at være i stand til at tage vare på sig selv. For at forebygge disse magtanvendelser igangsatte plejecentret et målrettet socialpædagogisk arbejde med borgeren, kombineret med en tilladelse til opsætning af særlige døråbnere, som forsinker udgang.
Faldet i indberetninger kan også skyldes, at der i 2013 er gennemført undervisning i forståelse af demens og de socialpædagogisk arbejdsmetoder på to af plejecentrene, og der nu arbejdes med Marte Meo metoden (en videobaseret socialpædagosike metode, der bruges til at forbedre, etablere eller reetablere samspillet mellem mennesker, her mellem den demente beboer og plejepersonalet) i Pirolen på Toftehaven. Undervisningen på plejecentrene vil fortsætte med to andre centre og hele hjemmeplejen i 2014.
Det er ikke et mål at nedbringe antallet af magtanvendelser til nul, idet magtanvendelser kan være nødvendige af hensyn til borgerens situation. Det er afgørende, at episoderne indberettes og drøftes i personalegruppen. Målet er at forebygge disse hændelser, og her er medarbejdernes viden og kompetencer afgørende.