Ballerup i verdens største klima-samarbejde

22. marts 2016

Kommunalbestyrelsen tager stilling til emnet tirsdag den 29. marts – følg mødet direkte på NetTV fra kl. 18

Compact of Mayors er verdens største klimasamarbejde mellem borgmestre og embedsmænd og har til formål at dele viden, data og erfaringer om byers og kommuners klimaarbejde verden over.

Initiativet tæller nu 467 byer i verden med over fem procent af verdens befolkning. 14 danske kommuner har allerede tilsluttet sig Compact of Mayors.

På Kommunalbestyrelsens møde skal man tage stilling til, om Ballerup Kommune skal tilslutte sig Compact of Mayors og blive en del af den internationale platform, som promoverer og viser byernes og kommunernes klimaindsats.

Følg Kommunalbestyrelsesmødet live på NetTV fra kl. 18 her

På Kommunalbestyrelsens dagsorden er blandt andet også:

  • Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet
  • Kvalitetsrapport for skoleområdet 2016
  • Status for etablering af nye seniorbofællesskaber