Ballerup-projekt nomineret til fornem pris

Foto: facebook.com/politikadet

Det tværgående projekt Politikadet, som Ballerup Kommune har været med til at udvikle, er blevet nomineret til årets kriminalpræventive pris

Torsdag den 14. april løfter Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden sløret for, hvem der løber med årets kriminalpræventive pris. 

Ballerup Kommune er i år med i opløbet på baggrund af projektet Politikadet, som er udviklet i tæt samarbejde med Københavns Vestegns Politi, Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe og det boligsociale projekt i Hede-Magleparken: ”Hedegaven".

LÆS MERE: Danmarkshistoriens første politikadetter udklækket

Politikadet har et kriminalpræventivt såvel som et pædagogisk formål, og i projektet er der  blandt andet blevet arbejdet med selvværd, medborgerskabsfølelse og opbygning af tillid til politiet og myndigheder generelt.

25 unge fra de tre kommuner har siden starten i 2015 været igennem forløbet, og projektet har været en stor succes for de unge deltagere og deres familier.