Gerlev Kro med stråtag og røde mure

Pensionistudflugter 2021 – 50-års jubilæum

Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune arrangerer igen i år pensionistudflugter for kommunens førtids- og folkepensionister. I år er det 50. gang, pensionisterne skal på tur.

For at kunne deltage skal du være bosat i Ballerup Kommune. Har du behov for en hjælper, behøver hjælperen dog ikke at bo i Ballerup Kommune.

Årets udflugtsmål er Gerlev Kro i Jægerspris

I år går udflugterne til Gerlev Kro. Inden vi ankommer til Gerlev Kro, skal vi en tur gennem det smukke Sjælland.

På Gerlev Kro venter der os en dejlig kop kaffe/te med hjemmelavet lagkage til. Om eftermiddagen kan du gå rundt på egen hånd i Frederikssund.

Cirka klokken 17.30 serveres en jubilæumsmenu bestående af:

  • Dampet laks
  • Gammeldags oksesteg med tilbehør
  • Karamelkurv med is og frugter.

Der vil også blive serveret kaffe/te med småkager.

Der vil være musik, mens vi nyder middagen.

Prisen for hele arrangementet er 225 kroner pr. person.

Udflugtsdatoerne er:

  • Tirsdag den 17. august
  • Mandag den 23. august
  • Tirsdag den 31. august
  • Mandag den 6. september
  • Onsdag den 8. september
  • Onsdag den 15. september

Der er opsamling 20 minutter før afgang kl. 12.40 på Kratvej ved Måløv Kirke på Egebjergvej ved Egebjergvang og på Banegårdspladsen i Skovlunde.

Afgang fra Ballerup Rådhus er præcis kl. 13.00.

Vi forventer at være hjemme igen cirka kl. 21.00.

Alle ture er røgfrie. Dette gælder også på Gerlev Kro. Der er mulighed for rygning udenfor.

Her kan du købe billetter

Du kan købe billetter fra onsdag den 11. august fra kl. 10.00 og frem til lukketid på:

  • Ballerup Bibliotek, Banegårdspladsen 1
  • Kulturhus Måløv, Måløv Hovedgade 60
  • Skovlunde Kulturhus, Bybjergvej 8

Du skal medbringe pensionsmeddelelse eller sundhedskortet, når du køber billetter. Du kan max. købe to billetter pr. person, og du kan kun deltage på én af udflugterne.

Alle deltagere skal desuden huske at medbringe coronapas – enten i udprintet eller digital form.
 

SOCIALE MEDIER