Politikadet vandt Den Kriminalpræventive Pris

19. april 2016

Projektet 'Politikadet', som Ballerup Kommune har været med til at udvikle, løb med Den Kriminalpræventive Pris 2016

De sidste par uger er der blevet krydset fingre, siden det blev kendt, at projektet ’Politikadet’ var nomineret til Den Kriminalpræventive Pris 2016.

Projektet er udviklet af Ballerup Kommune sammen med Københavns Vestegns Politi, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune.

Torsdag den 14. april kulminerede det hele så, da ’Politikadet’ løb med prisen foran tre andre kriminalpræventive projekter.

Diplom og rosende ord blev overbragt af justitsminister Søren Pind.

’Politikadet’ har et kriminalpræventivt og et pædagogisk formål, og i projektet bliver der blandt andet arbejdet med selvværd, medborgerskabsfølelse og opbygning af tillid til politiet og myndigheder.