Borgmester Jesper Würtzen omgivet af folk på cykel foran rådhuset

Tag med på cykeltur og opdag Ballerups grønne oaser og hemmelige steder

Kom med borgmesteren på cykeltur rundt i Ballerup Kommune.

Vi skal se på natur, landskaber, nye udviklingsprojekter samt skjulte stier og ”hemmelige” steder. Vi kører både på asfalt, grus og græs. Turenes længde er cirka 18-19 kilometer.

Der er to ruter igen i år.

Cykeltur 1: Lørdag den 14. august

Turen begynder foran Ballerup Rådhus kl. 10.00. Herfra cykler vi en rute gennem den syd- og østlige del af kommunen.

Cykeltur 2: Torsdag den 19. august

Turen begynder foran Ballerup Rådhus kl. 17.00. Herfra cykler vi en rute gennem den nord- og vestlige del af kommunen.

Undervejs gør vi stop, hvor borgmester Jesper Würtzen fortæller om nogle af de steder i Ballerup Kommune, der har en særlig historie.

Cykelturen varer cirka tre timer. Turen afslutter vi på Kokken og Kunstneren med sandwich, vand og en politisk snak. Snakken har udgangspunkt i Vision 2029, der er kommunens vision for, hvordan det skal være at leve, bo og arbejde i Ballerup Kommune. Læs mere på ballerup.dk/vision2029

Tilmelding

Alle er velkomne, og du kan sagtens tilmelde dig begge ture. Du tilmelder dig via ballerup.nemtilmeld.dk/series/cykelture

Sidste frist for tilmelding til begge ture er fredag den 6. august klokken 12.00. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Politisk Sekretariat på telefon 4477 2004.

SOCIALE MEDIER