Velkommen til fem nye distriktsledere

17. august 2016

Den 1. August træder en ny struktur i kraft for dagtilbudsområdet. Der er blevet udpeget fem nye distriktsledere, som skal sikre et mere sammenhængende forløb for de 0-25 årige

Sidste år indførte Ballerup Kommune distriktsledelse på skoleområdet og fra den 1. august 2016 gælder det også for dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet er nu opdelt i de fem distrikter: Skovlunde, Baltorp, Måløvhøj, Hedegården og Skovvejen.

Her er de fem nye distriktsledere:
Merete Klepp: Distrikt Skovlunde
Lene Thorning Pedersen: Distrikt Baltorp
Jette Bugge Hansen: Distrikt Måløvhøj
Anette Lykke: Distrikt Hedegården
Susanne Froberg: Distrikt Skovvejen

Fire ud af fem distriktsledere er allerede kendte ansigter i Ballerup Kommune mens en enkelt er hentet udefra. Det er Merete Klepp, der kommer fra en lignende stilling i Københavns Kommune og som får ansvaret for Distrikt Skovlunde. ”Jeg er ivrig efter at komme i gang og glæder mig til at være med til at skabe en samlet ramme for børnene", siger Merete Klepp.

Borgmester Jesper Würtzen var glad for at byde de nye distriktsledere velkommen. ”Det er vigtigt for mig, at vi har et dagtilbudsområde af høj kvalitet og at vi udnytter vores ressourcer bedst muligt til gavn for børnene,” sagde borgmesteren bl.a. i sin velkomsttalen til lederne.

Faktaboks:

  • Den nye struktur på dagintilbudsområdet udspringer af Kommunalbestyrelsens strategi om at skabe en sammenhængende indsats fra 0-25 år
  • Efter den nye struktur er dagtilbudsområdet opdelt i fem distriktsinstitutioner, som består af 3-8 afdelinger
  • Distriktsinstitutionen ledes af distriktslederen og afdelingerne ledes af pædagogiske ledere