Dagtilbud og dagplejen

Indholdet er opdateret den 26. maj kl. 12.20

Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen betyder, at vi fra mandag den 25. maj kan tilbyde pasning af alle børn.

Kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune vedtog onsdag den 13. maj modellen for næste fase af den gradvise genåbningen af dagtilbud.

Modellen betyder:

  • Alle børn kan blive passet fra mandag til fredag.
  • Der bliver fortsat ikke serveret morgenmad.
  • Børnene bliver passet på stuen og er sammen med det samme personale hele dagen.
  • Forældrene har fortsat ikke adgang til institutionen. 
  • Vi følger Sundhedsmyndighedernes retningslinjer af 10. maj 2020 samt udmeldingerne fra Børne- og Undervisningsministeriet ift. genåbningen.
  • Den midlertidige ordning med fuld, halv og ingen tilbagebetaling til forældre kører til og med den 22. maj, herefter ophører den.

Hvornår kan mit barn igen få morgenmad i sit dagtilbud?
Fra og med tirsdag den 2. juni kan vi igen servere morgenmad for de børn, der har brug for det.  Serveringen af morgenmaden vil ske efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger og retningslinjer.

Hvor længe gælder aftalen om kompensation?
Oprindeligt gik aftalen til og med fredag den 26. juni. Men da vi fra den 25. maj igen kan tilbyde pasning til alle børn, så ophører muligheden for kompensation. Det skyldes, at Sundhedsstyrelsen søndag den 10. maj er kommet med nye anbefalinger, der ændrer i antallet af børn, der kan passes.
 
Hvilke regler gælder for kompensation og betaling for perioden før 15. april?
  • Ingen kompensation for dagtilbud, dagpleje, BFO og klub.
  • Forældre med madordning vil blive kompenseret de mindre udgifter til køb af mad, som kommunen har haft. 
Hvilke regler gælder for kompensation og betaling for perioden 15. april - 17. april?
  • Én uges fuld kompensation for dagtilbud, dagpleje, BFO og klub.
  • Én uges fuld kompensation for madordning.
Hvilke regler gælder for kompensation og betaling fra den 20. april – 22. maj?
  • Familien kan få fuld pasning (alle dage): Ingen kompensation – gælder også for madordning.
  • Familien tilbydes delvis pasning (2-3 hele dage pr. uge): Kompensation på 50% - gælder også for madordning.
  • Familien ønsker ikke pasning: Fuld kompensation – gælder også for madordning

Hvilke regler gælder fra den 25. maj?
Fra mandag den 25. maj og frem anvendes de tidligere og normale regler og takster for forældrebetaling. 

Bliver vi kompenseret, hvis vi holder vores barn/børn hjemme efter den 25. maj?
Nej. Fra mandag den 25. maj kan vi igen tilbyde pasning til alle børn, så her bortfalder muligheden for kompensation.

Hvordan får jeg udbetalt pengene?
​Vi modregner beløbet i de efterfølgende opkrævninger, og har du ingen opkrævninger til den tid, får du automatisk beløbet udbetalt til din NEMkonto. Du skal gøre, som du plejer.

Hvornår får jeg mine penge retur?
Da der i sagens natur er tale om en større økonomisk gennemgang og tilbagebetaling, vil der gå noget tid, inden kommunens børnefamilier får tilbagebetalingen refunderet gennem modregning i de senere opkrævninger, men beløbet får du refunderet i sidste ende.

Skal jeg gøre noget aktivt for at få kompensationen?
Nej. Det sker automatisk. Vi registrerer alle behovene, der er meldt ind i børnehusene, og på den baggrund beregner vi kompensationen.

Hvis jeg har yderligere spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til kompensationen, skal du ringe til Pladsanvisningen på tlf. 4477 2850

Hvornår bliver åbningstiderne for dagtilbud normale igen? 
Fra og med tirsdag den 2. juni går vi tilbage til de normale åbningstider fra tiden før corona-nedlukningen. Til og med fredag den 29. maj er åbningstiden kl. 07.00-16.00

 

Hvordan sikrer I god håndhygiejne?
Personalet har blandt andet haft besøg af kommunens hygiejnesygeplejersker som led i forberedelserne til genåbningen. Her har god hygiejne og håndvask været på programmet.

Derudover sørger vi for at hænge Sundhedsstyrelsens plakater om vejledning i håndvask op, og så er der udarbejdet action cards for at sikre god håndhygiejne

Sundhedsstyrelsen har også udgivet en film om korrekt håndvask, som vi også opfordrer til, at I ser derhjemme sammen med jeres børn.

Bliver der gjort ekstra rent?
Ja, vi gør ekstra rent, så vi kan følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Derudover bliver legetøjet også rengjort.