Hjælp til ved valg

Cirka 35.000 borgere i Ballerup Kommune kan stemme, når der er valg i Danmark. På valgdagen har vi derfor en stor opgave med at hjælpe vælgerne på vej på valgstederne og tælle deres stemmer op efterfølgende.
 
Dem, der hjælper med alle de praktiske opgaver på selve valgdagen, hedder valgtilforordnede. Læs her, hvordan du kan give en hånd til demokratiet ved at skrive dig på listen som valgtilforordnet.

 

En valgtilforordnet hjælper til med alle de praktiske opgaver på valgdagen.
 
Du får tildelt en bestemt opgave, som du skal varetage i længere tid ad gangen. Afhængig af, hvilken opgave du løser, skal du være klar på at stå op eller sidde ned i flere timer ad gangen.
 
Dine opgaver på valgdagen kan fx være:
  • Klargøring af stemmerum og lokale samt opsætning af diverse materiale i valglokalet.
  • Udlevering af stemmeseddel 
  • Guide vælgerne hen til de tomme stemmerum og holde øje med, at stemmerummene er i orden.
  • Hjælpe til med stemmeoptællingen, når valgstedet lukker 
For at kunne blive valgtilforordnet i Ballerup Kommune skal du opfylde nogle krav.
 
Du skal:
  • være 18 år på stemmedagen
  • være bosiddende i Ballerup Kommune
Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • taler og forstår dansk
  • er serviceminded
  • har en god talforståelse 
  • er rask og rørig

Der skal afholdes to valg inden for det næste år.

Europa-Parlamentsvalg
Søndag den 26. maj 2019 er der Europa-Parlamentsvalg. Valgstederne er åbne fra kl. 9:00 – 20:00.

Vi har brug for 60 valgtilforordnede, og vagterne kan ligge i tre tidsrum:

kl. 07.45 - 16.00
kl. 16.00 - indtil sidste stemme er talt op
kl. 07.45 - indtil sidste stemme er talt op

Det er svært at angive et bestemt sluttidspunkt, da det afhænger af, hvor lang tid stemmeoptællingen tager.
 
Folketingsvalg
Der skal senest være valg til Folketinget den 17. juni 2019. Da valget endnu ikke er udskrevet, ved vi ikke, hvornår valget bliver afholdt. Valgstederne er åbne fra kl. 8:00 – 20:00.

Vi har brug for 69 valgtilforordnede, og vagterne kan ligge i tre tidsrum:

kl. 06.45 - 16.00
kl. 16.00 - indtil sidste stemme er talt op
kl. 06.45 - indtil sidste stemme er talt op

Det er svært at angive et bestemt tidspunkt, da det afhænger af, hvor lang tid stemmeoptællingen tager.

 

Du får et fast beløb som valgtilforordnet. Beløbet er besluttet af Økonomiudvalget i Ballerup Kommune.

Europa-Parlamentsvalg
Hvis du er valgtilforordnet i tidsrummet kl. 07.45-16.00 eller kl. 16.00-indtil sidste stemme er talt op får du 840 kr.

Hvis du er valgtilforordnet  i tidsrummet kl. 07.45-indtil sidste stemme er talt op  får du 1.200 kr.

Folketingsvalg
Hvis du er valgtilforordnet i tidsrummet kl. 06.45-16.00 eller kl.16.00-indtil sidste stemme er talt op får du 840 kr. 

Hvis du arbejder i tidsrummet kl. 06.45-indtil sidste stemme er talt op får du 1.200 kr.

Beløbet bliver sat ind på din NemKonto. Du skal selv sørge for at opgive beløbet til SKAT.

Der er ni valgsteder i Ballerup Kommune. Vi har brug for valgtilforordnede på alle ni valgsteder.

Vi fordeler, hvilke valgtilforordnede der hjælper til hvor, da det er en større bemandingskabale, vi skal have til at gå op. Det er med andre ord ikke muligt at ønske at blive tilknyttet et bestemt valgsted.

De ni valgsteder er:

  • Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup
  • Baltorpskolen – Rugvænget, Rugvænget 10, 2750 Ballerup                  
  • Skovvejens Skole – Vest, Skovvej 55, 2750 Ballerup
  • Grantoftehallen, Platanbuen 1, 2750 Ballerup
  • Egebjerghallen, Agernhaven 12, 2750 Ballerup
  • Skovlunde Skole – Syd, Ejbyvej 47, 2740 Skovlunde
  • Skovlunde Skole - Nord, Lundebjerg 72, 2740 Skovlunde
  • Måløv Ny Hal, Måløv Hovedgade 50, 2760 Måløv
  • Østerhøjhallen, Klakkebjerg 4, 2750 Ballerup

Klik på linkene herunder og udfyld tilmeldingsblanketten.

Bemærk, at du skal bruge NemID for at udfylde skemaerne. Dermed sikrer vi os, at dine personlige oplysninger bliver sendt og opbevaret på en sikker måde.

Skriv dig på listen som valgtilforordnet til Europa-Parlamentsvalget

Skriv dig på listen som valgtilforordnet til Folketingsvalget

Bemærk, at du gerne må tilmelde dig som valgtilforordnet til begge valg.

Hvis du har spørgsmål eller problemer med at udfylde skemaerne, så kontakt os. Vores kontaktoplysninger finder du i kontaktboksen her på siden.

Har du ikke NemID, kan du henvende dig i receptionen på Ballerup Rådhus. Så hjælper vi med at udfylde skemaet.

Når du har tilmeldt dig, modtager du automatisk en bekræftelse på din tilmelding i din digitale postkasse, e-Boks. Er du fritaget for Digital Post, modtager du bekræftigelsen med fysisk post.

Vi kontakter dig så igen, når vi nærmer os valget. Du skal derfor holde øje med din digitale postkasse eller den fysiske postkasse i tiden op til valget.

Når vi kontakter dig igen, vil vi i første omgang bede dig om at bekræfte, at du fortsat er interesseret i at hjælpe til på valgdagen.

Hvis vi har brug for netop din hjælp, sender vi dig en mail om:

  • hvilket valgsted du skal være tilknyttet på valgdagen.
  • din mødetid.
  • hvad din rolle bliver.

Uanset om vi får brug for din hjælp på valgdagen eller ej, sender vi dig en mail, så du ved besked.

Det kan vi ikke sige endnu. Vi begynder først at planlægge bemandingen på valgstederne i detaljer, når vi nærmer os valgdatoen. 

Du skal derfor holde øje med din digitale postkasse eller din fysiske postkasse, hvis du er fritaget for Digital Post, i ugerne op til valget.

 

Ja, du kan godt fortryde din tilmelding. Så skal du bare huske at give os besked hurtigst muligt. Så kan en anden få din plads.

Vores kontaktoplysninger finder du i kontaktboksen her på siden.

Vi anbefaler, at du sender os en sikker mail, som kræver, at du logger ind med NemID. Når du er logget ind, skal du under ’modtager’ vælge ’Politisk Sekretariat’.

Hvis du bliver syg, så husk at give os besked så tidligt som muligt på valgdagen. Vores kontaktoplysninger finder du i kontaktboksen her på siden.

 

Kontakt

Sekretariat for
Politik og 

Borgerservice 

Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

Send os en sikker
besked

4477 2000

E-mail