Ansættelsesforløb

Et ansættelsesforløb i Ballerup Kommune forløber typisk på denne måde:

Ansøgning

Når du har søgt et job via vores elektroniske rekrutteringssystem, modtager du automatisk en kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning.

Via rekrutteringssystemet har vores ansættelsesudvalg løbende mulighed for at vurdere de indkomne ansøgninger.

Vær opmærksom på at vi i nogle tilfælde løbende indkalder til samtale. Men afgørelsen om hvem der skal ansættes, sker altid først når alle ansøgninger, der er indkommet inden ansøgningsfristen, er blevet vurderet.

Samtale

Hvis du bliver udvalgt til at komme til samtale, vil du via en e-mail eller telefonopringning få besked om, hvor og hvornår du skal møde op til samtalen.

Persontest kan forekomme i forbindelse med jobsamtaler. Du vil i så fald blive oplyst om det, inden samtalen og testen finder sted.

Afslag

Hvis du har været til samtale, men ikke får jobbet, vil du typisk modtage et telefonisk afslag.

Det vil typisk være en fra ansættelsesudvalget, der vil ringe dig op. Under samtalen vil du have mulighed for at stille spørgsmål til, hvorfor du ikke fik jobbet.

Hvis du ikke blev inviteret til samtale, vil du modtage et skriftligt afslag på din ansøgning. Afslaget kan godt være et stykke tid undervejs, da vi først skal have et endeligt ja fra den valgte kandidat, før vi giver afslag til resten af ansøgerne.

Kontakt

Center for HR og
Organisations-
udvikling

Rådhuset
Hold-an Vej 7
2750 Ballerup

4477 2000

E-mail