Om Plejecenter Lundehaven

Her kan du finde al information om Plejecenter Lundehaven.

Hvis du har flere spørgsmål kan du kontakte os via informationen til højre. 

 

 

På denne side finder du nogle forskellige informationsmaterialer.

Servicepakken fortæller om vores retningslinier for kostplaner, toilet- og rengøringsartikler, linnedservice og vask af beboernes tøj.

Velkomstpjecen henvender sig til dem, der snart skal  flytte ind i en af vores boliger. Her finder du en masse praktiske oplysninger, som kan give svar på mange af de spørgsmål, man ofte har som ny beboer.

Vinduespudsning:
Ordningen gælder beboere i pleje- og ældrebolig
og indeholder:

  • Vinduerne pudses 4 gange om året.
  • Betalingen opkræves månedsvis via beboerregningen
  • Ordningen er det en totalløsning (både inde/ude og fællesrum)

Ordningen kan ikke fravælges. Baggrunden herfor er, at sikre at Lundehaven fremtræder pæn og indbydende, men også en konsekvens af at det ikke er muligt selv at pudse vinduernes yderside indefra.

Lundehaven har indgået aftale med et vinduespudserfirma for at sikre lav pris og god service.

Aktiviteter:        
Ordningen gælder beboere i pleje- og ældrebolig
og indeholder:

  • Materialer i "Aktiviteten"
  • Kaffe og hygge i "Aktiviteten"
  • Kaffe, kage og spil i onsdagsklubben
  • Film i Lundehavens biograf
  • Kaffe og kage til ”hygge og fællesang” arrangementerne

Her i Lundehaven har vi

  • 48 plejeboliger
  • 19 almene ældreboliger.

Bebyggelsen er udformet som et tæt, sluttet bygningskómpleks i 3 etager omkring et indre gårdrum, der giver mulighed for udeophold under rolige former og er synligt fra alle bebyggelsens fælles- og adgangsarealer.

Plejeboligerne

På 1. og 2. sal er vores 48 plejeboliger placeret i grupper á 8 boliger, der hver har fælles køkken-, spise- og opholdsarealer. Adgang til boligerne sker via 2 trapperum med elevator, placeret imellem de enkelte boliggrupper.

Den enkelte bolig er udformet som en 1-rums bolig, der består at forrum med garderobe, et stort toilet- og baderum samt et kombineret opholds- og soverum, forsynet med en stor glaskarnap der giver godt dagslys i boligen og vidt udsyn over omgivelserne udenfor.

Plejeboligerne er udstyret med faste garderobeskabe med indbygget køkkenvask og et lille køleskab. Derudover er der i hvert fælleskøkken køle/fryseskab, komfur, ovn og opvaskemaskine.

Der er installation til telefon, kabel-tv og kaldeanlæg i hver bolig samt i de fælles opholdsrum.

Boligtype 1 Nettoareal Bruttoareal Antal
1: 1-rums 40 m2 84 m2 40 stk.
2: 1-rums 40 m2 84 m2 8 stk. 

I bruttoarealet indgår andel af trapperum samt af fælles opholdsrum i boliggruppen.

Her kan du se plantegning for de to plejeboligtyper:

Ældreboligerne

De almene ældreboliger er udformet som 2 seperate bygninger med boliger på alle 3 etager, med indgang fra fælles trapperum med elevator.

Boligerne er udformet som 2- og 3- rums boliger, indrettet for handicappede og er alle forsynet med en indeliggende altan.

Ældreboligerne er udstyret med faste garderobeskabe i entrérummet, faste under- og overskabe i køkken, køle/fryseskab, komfur med 4 kogeplader og ovn samt emhætte.

I alle boligerne er udført installation til telefon og kabel-tv, samt sædvanlige lys- og elinstallationer. Ved behov kan der etableres kaldeanlæg.

Der er i kælderetagen pulterrum på ca. 3m2 til hver enkelt bolig. I stueplan er er indrettet fællesvaskeri for de 19 ældreboliger, udstyret med 2 vaskemaskiner, tørretumbler samt strygerulle.

Desuden er der indrettet 2 gæsteværelser med fælles entré, toilet og bad, samt tékøkken. Gæsteværelserne kan lejes af besøgende til Lundehavens beboere.

Boligtype Nettoareal Bruttoareal Antal
A: 2-rums 60 m2 82 m2 4 stk.
B: 2-rums 63 m2 85 m2 6 stk.
C: 2-rums 60 m2 82 m2 3 stk.
D: 3-rums 77 m2 99 m2 6 stk.

Her kan du se plantegning for de fire ældreboligtyper:

Gæsteboligerne

Lundehaven har 2 gæsteboliger, der hver har 2 sovepladser, og har du tilknytning til huset, har du mulighed for at leje én af disse boliger.

Boligen kan lejes fra kl. 12, hvis overlap fra kl. 15 på selve ankomstdagen og den skal forlades kl. 12 på afrejsedagen.

Du/I kan bestille boligen på telefon nr. 4477 1980:

Mandag og Fredag i tidsrummet kl. 9 - 12:30

Tirsdag - torsdag i tidsrummet kl. 9 - 14.00

Betalingen sker ved kontant betaling på kontoret i forbindelse med afhentning af nøglen.

Vi håber, at du/I vil benytte jer af denne mulighed, hvis der skulle være brug for én eller flere overnatninger.

Plejecenterleder
Charlotte Harbou
Tlf. 4477 1980
E-mail: ch3@balk.dk

Sekretær, kommunikationsmedarbejder og frivilligkoordinator
Malene Svalling
Tlf. 4477 1977
E-mail: dwax@balk.dk

Afdelingssygeplejerske 1. sal
Jannie Frenning Sørensen
Tlf. 4477 1971
E-mail: jasr@balk.dk

Afdelingssygeplejerske 2. sal
Bettina Lau Bjarlert
Tlf. 4477 1951
E-mail: blb@balk.dk

Teknisk Servicemedarbejder
Nils Due
Tlf.nr. 4175 9990
E-mail: due@balk.dk

Teknisk servicemedarbejder
Lasse Larsen
Tlf. nr. 4477 1974
E-mail: lmla@balk.dk

Kvalitets- og klinisksygeplejespecialist
Trine Anneli Oemann
Tlf. 4477 1961
E-mail: trio@balk.dk

Aktivitten
Rose Andersen
Tlf.nr. 4477 1973
E-mail: roe@balk.dk   

Køkken Ballerup
Tlf.nr. 4477 3078
E-mail: koekken-ballerup@balk.dk

Den 14. oktober åbnede vi Roses skønhedsklinik, hvor Lundehavens beboere kan komme ned og blive forkælet.

Roses Skønhedsklinik tilbyder:

  • Ansigtsmasker
  • Ansigtsmassage
  • Håndmassage
  • Manicure
  • Håropsætning
  • Hårvask
  • Barbering

Se desuden et par billeder fra Ballerup Bladet her, og billeder fra åbningsreceptionen her.

Varmtvandsbassin

Her i Lundehaven har vi et Varmtvandsbassin der bruges af Træning og Aktivitet.

Du skal visiteres af egen læge for at modtage et tilbud fra Træning og Aktivitet herunder varmtvandsbassinet.

Vores sansehave

I 2009 fik vi indrettet en dejlig sansehave, se billeder og læs mere herom på denne side.

Vi fik i 2009 indrettet en dejlig sansehave, hvor Lundehavens beboere og deres familie, personale og vores Cafégæster kan få nogle dejlige oplevelser. Om sommer kan maden nydes i de altid skiftende årstider, hvor haven også ændrer sig. Der er plantet ca. 2.000 forskellige blomsterløg, der gør at haven ændrer sig ligesom årstiden.

Vi har mange dejlige hyggekroge, vandsten og en gynge og så har vi vores eget busstoppested.

Om sommeren har vi også mulighed for en gang petanque da der også forefindes en sådan.

Vi har krydderurter, som vores beboere kan gøre brug af.

IT-Café og hyggehjørne

I Lundehavens Café Vest er der nu opstillet skriveborde med to computere.

IT-Caféen har åbent hver  torsdage fra kl. 12.30 - 14.00 - ved TEC Ballerup 

OBS ferie fra den 6/7 til og med den 27/7

Fra den 7. september til 7. december er der åbent hver mandag fra kl. 10.30 - 12.30 - ved Huset Venture

IT i Lundehavens Café Vest.

I Lundhavens Café Vest er nu opstillet skriveborde med to bærbare computere, en stationær PC og en DUKA PC. Derudover er der også en printer, som kan benyttes.
Computerne er gratis at benytte, og du har mulighed for at komme på internettet.
Du er mere end velkommen til at prøve vores computere eller medbringe din egen bærbare/tablet, da vi har trådløst netværk. Der må dog ikke gemmes dokumenter i Lundehavens computere.
Lundehaven ønsker god fornøjelse med et nyt tiltag for vores beboere og gæster.

Derudover er du velkommen til at sidde sidde og læse avisen eller bare slappe af i vores nye indrettede hyggehjørne, som også er at finde både i Café Vest og et større hyggehjørne i Café Øst.

Sygeplejeklinik

Ballerup Kommune har åbnet to nye sygeplejeklinikker. Den ene her i Lundehaven og den anden i Toftehaven.

I klinikkerne vil du kunne modtage den sygepleje, din læge har henvist dig til.

Yderligere informationer om åbningstider og telefonnumre og hvad vi kan tilbyde kan du se i folderen her.

Vores Café er åben for Lundehavens beboere, deres familie, venner, personale, brugere af Træning og Aktivitet og for kommunens pensionister. Du kan uden forudbestilling købe mad i caféen, og du er meget velkommen til at tage gæster med. Vi tilbyder varme og kolde anretninger.

Caféens åbningstider er:
Hverdage: kl. 11 - 13.30
Weekend og helligdage: kl. 11.30 - 13.30

Priser
Hovedret: 49,- 
Biret: 11,50,-

86 % økologi

Maden, der tilbydes, i Lundehavens Café er fremstillet af friske råvarer og lavet fra bunden.

Vi lægger vægt på sæson- variation og fremstiller kvalitetsprodukter, som tilgodeser kundernes ønsker.

Vi arbejder med økologiske varer og har en økologiprocent på 86 %, som nu er højere end Ballerup Kommunes mål for 2012.

Lån af caféen:

Det er muligt for Lundehavens beboere at låne caféen til egne fødselsdage, fester og arrangementer.

Kontakt venligst administrationen for en nærmere aftale.

Vi henstiller til, at I medbringet eget service. Cafeens service kan efter aftale med Køkken Ballerup lånes mod betaling.

Lundehavens frivillige bliver kaldt "Lundehavens Venner".
Siden 2005 har vi i Lundehaven haft stor glæde af frivillige, som vi kalder for ”Lundehavens Venner”. 
Vores Venner er på forskellig måde med i vores hverdag, hvor de hjælper med stort og småt. En dejlig hjælp som betyder at vi ofte har ”lidt ekstra hænder” til rådighed. 
Hvis du har lyst til at vide mere om at være frivillig i Lundehaven, kan du finde information her og her
 

Lundehaven er et aktivt hus, hvor vi har aktiviteter i vores Café og Café Øst.

Aktivitten

Aktivitten ligger i Hovedhuset på 2 sal. Aktivitten har åbent alle hverdage fra kl. 9 – 12 samt nogle eftermiddage, hvilken dag og tid, vil blive opslået i Beboerbladet.

I Aktivitten kan du lave næsten alt. Du kan brodere, lave forklæder, silketørklæder, lave perler, sy og strikke. Hvis du har nogle ønsker til hvad du kunne tænke dig at lave, finder vi også ud af det. Rose byder gerne på en kop kaffe, te eller saft.

Arrangemnter for beboerne og pårørende i 2016:

Uge 12  Påskefrokost i afdelingerne
18. maj  Forårsfest (også for pårørende)
15. maj + 16. maj  Pinsefrokost i afdelingerne
juni/juli     Skovtur i afdelingerne
15. juni LH-fane og Danmarks Kartoffeldag
15. juni   Midsommerfest (også for pårørende)
3. august Lundehavens fødselsdag
28. september  Efterårsfest (også for pårørende)
Uge 44 Halloween (31. oktober)
25. november
Julemarked, Gløgg og Skovlunde Julemand (også for pårørende)
27. november Juletræsfest (også for pårørende og personale)
7. december    Julefrokost for beboerne, frivillige og samarbejdspartnere
12. december   Lucia
21. december Julegudstjeneste (afventer)
24. december Juleaften
31. december Nytårsaften

Nyt tværgående aktivitetsteam

I uge 41 er kommunens nye tværgående aktivitetsmedarbejdere startet op i Lundehaven.

Det nye aktivitetsteam på 5 medarbejdere er startet op på baggrund af bevillinger fra ældrepuljen og skal skabe aktiviteter primært i cafeerne på kommunens plejecentre.

Aktiviteterne er både for beboere på plejecentrene og for hjemmeboende ældre borgere.

Lone Møller Obel og Kirsten Jagtboe kommer til at være her i caféen mandage kl. 10-15.

Vi har her lagt nogle billeder fra nogle af vores mange ture med vores bus "Lunde" og fra vores årlige skovtur, som i 2012 gik til Lejre.

Vi har også fået taget en del luftfotos af Lundehaven, hvor du kan se lidt mere om det område hvor vi bor.

Vision
Vores mål er, at borgeren oplever en meningsfuld hverdag
med høj livskvalitet, såvel fysisk, som psykisk og socialt.

Det betyder, at vi:

  • Lægger vægt på at skabe et godt internt og tværfagligt samarbejde samt en høj trivsel for alle
  • Lægger vægt på at medinddrage borgeren og de pårørende i hverdagslivet.
  • Arbejder bevidst med udviklingen af kvalitet og faglighed med udgangspunkt i den udvikling og forskning, der er på området. 

Mission 
Vores mission er at understøtte et godt og værdigt liv og død,
i respekt for den enkelte borgers individuelle behov og ønsker. 

Værdier

  • Ansvar
  • Omsorg  
  • Respekt 
  • Tillid
  • Anerkendelse

Kerneopgave

Vores kerneopgave er at understøtte et godt liv og en værdig død, i respekt for den enkelte beboers individuelle behov og ønsker, således at beboeren  oplever en meningsfuld hverdag med høj livskvalitet, såvel fysisk, som psykisk og socialt

Læs også om

Kontakt

Plejecenter
Lundehaven 


Skovlunde Torv 8-12
2740 Skovlunde

4477 1980

E-mail