Afgørelse om sikkerhedsstillelse for virksomheden Søkilde Autodele ApS, cvr. nr. 35234004
I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 39a. skal bl.a. listevirksomheder, der driver bil-ophugning, etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til videre transport og destruktion eller deponering af det til enhver tid værende affald, skrotbiler, el. lign. ved en selvhjælpshandling efter miljøbeskyttelseslovens § 69 og § 70. Den nuværende sikkerhedsstillelse er dateret fra april 1999, hvorfor Ballerup Kommune har vurderet, at pris- og samfundsudvikling nødvendiggører en opdateret version. Derfor er der foretaget en ny beregning af sikkerhedsstillelsen, som ligger til grund for afgørelsen.