Sammendrag
KAB har på vegne af Ballerup Ejendomsselskab fremsendt byggeregnskab for afdeling Sønderhaven. Sønderhaven er en ny afdeling med 76 plejeboliger og dertil hørende serviceareal.
Kommunalbestyrelsen skal godkende byggeregnskabet, den endelige husleje, lånoptagelsen og give kommunal garanti.
Baggrund
I december 2009 godkendte Kommunalbestyrelsen skema A (projekt og projektforslag). I august 2010 godkendte Kommunalbestyrelsen skema B (detaljeret budget ved påbegyndelse af byggeriet).
Byggeriet står nu færdigt, og de første boliger blev taget i brug i september 2012.
Kommunalbestyrelsen skal godkende byggeregnskabet – skema C, der er det endelige byggeregnskab for byggeriet, jævnfør kapitel 10 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger.
Sagsfremstilling
KAB har på vegne af Ballerup Ejendomsselskab den 15. juli 2013 fremsendt ansøgning om godkendelse af skema C for opførelsen af Sønderhaven. Sønderhaven består af boligdelen på 5.860 m2, der ejes af Ballerup Ejendomsselskab og et serviceareal på 2.357 m2, der ejes af Ballerup Kommune.
Byggeriet er opført som lavenergibyggeri med bl.a. jordvarme og solceller. Byggeriet er blevet lidt forsinket i løbet af byggeperioden, bl.a. på grund af blød bund på grunden samt vejret, derudover har der været en omfattende vandskade, der har forsinket ibrugtagningen.
Boligerne
Boligdelen, som ejes af Ballerup Ejendomsselskab, består af 76 boliger samt fællesarealer. 48 boliger er beliggende i plejecenterdelen, 12 boliger er et bofællesskab og 16 boliger er ældreboliger.
Servicearealet indeholder aflastningsboliger, cafe, aktivitetscenter, personalefaciliteter mv. og ejes af Ballerup Kommune.
Anskaffelsessum og finansiering
Byggeriets anskaffelsessum er opdelt i en boligdel og en servicedel.
Anskaffelsessum for boliger
Den samlede anskaffelsessum for boligerne på 5.860 m2 er 140.505.000 kr., og er således 135.000 kr. lavere end ved skema B.
Anskaffelsessummen fordeler sig således:
Anskaffelsessum (kr.)
|
|
Skema B |
|
Skema C |
|
Ændring
|
Grundudgifter |
|
19.946.000 |
|
16.381.000
|
|
-3.565.000
|
Entrepriseudgifter |
|
92.893.000 |
|
109.808.000 |
|
16.915.000
|
Omkostninger |
|
25.762.000 |
|
12.638.000 |
|
-13.124.000
|
Gebyrer |
|
2.039.000 |
|
2.137.000 |
|
98.000
|
Lejeindtægt i byggeperioden |
|
0 |
|
-459.000 |
|
-459.000
|
Anskaffelsessum i alt |
|
140.640.000 |
|
140.505.000 |
|
-135.000
|
Årsagen til, at entrepriseudgiften er steget væsentligt samt at grundudgifter og omkostninger er faldet, er, at arbejdet har været en totalentreprise og nogle af de udgifter, der indgik i entreprisesummen, var posteret anderledes ved skema B.
Anskaffelsessummen på 140.505.239 kr. svarer til 23.977 kr. pr. m2. Maksimumbeløbet for ældre- og plejeboliger var 25.710 kr. pr. m2 i 2010, da skema B blev godkendt.
Finansiering
Støttet realkreditlån – 91 pct. |
|
127.859.767 kr.
|
Kommunalt grundkapitallån – 7 pct. |
|
9.835.367 kr.
|
Beboerindskud – 2 pct. |
|
2.810.105 kr.
|
I alt - 100 pct. |
|
140.505.239 kr.
|
Afsatte beløb – til arbejder der endnu ikke er færdige
Der er afsat et beløb på 6.519.057 kr. til entrepriseudgifter, herunder ekstraarbejder, mangeludbedring, afskærmning mv. samt til omkostninger i forbindelse med 1-års eftersyn, kunst, byggesagshonorar m.m.
Pengene til de afsatte beløb er øremærkede til de nævnte formål og kan ikke anvendes til andre formål. De manglende arbejder og afsatte beløb skal være afregnet inden seks måneder efter, at byggeregnskabet er godkendt. Afregningen godkendes administrativt.
Garanti
Der gives kommunal garanti for den del af ejendommens værdi, der ligger ud over 60 pct. af markedsværdien. Ejendommens værdi fastsættes af realkreditinstituttet, og faktorer som beliggenhed, leje og andre kvaliteter bruges til fastsættelse af værdien.
Husleje
Af driftsbudgettet fremgår det, at den gennemsnitlige årlige leje bliver 1.229 kr. pr. m2 om året. Hertil kommer betaling af el, vand og varme på ca. 120 kr. pr. m2 om året.
Den månedlige husleje og forbrugsudgift:
|
|
|
Areal
|
|
|
Husleje
|
|
|
Forbrug
|
Plejebolig/Bofællesskab
|
|
|
75,42 m2
|
|
|
7.728 kr.
|
|
|
ca. 750 kr.
|
Ældrebolig 2 rum
|
|
|
76,82 m2
|
|
|
7.867 kr.
|
|
|
ca. 770 kr.
|
Ældrebolig 3 rum
|
|
|
87,05 m2
|
|
|
8.740 kr.
|
|
|
ca. 870 kr.
|
Indskuddet er på to pct. af anskaffelsessummen, hvilket svarer til 36.000-42.000 kr. afhængig af boligens størrelse.
Anskaffelsessum for serviceareal
Det samlede serviceareal udgør 2.357 m2, som ejes af Ballerup Kommune og har en anskaffelsessum på 49.381.623 kr.
Der gives et tilskud fra staten på 40.000 kr. pr. bolig, der er tilknyttet serviceareal. Der kan forventes et samlet tilskud på 3.040.000 kr. for 76 boliger.
Anskaffelsessum (kr.) |
|
Skema B |
|
Skema C |
|
Ændring
|
Entrepriseudgifter mv. |
|
50.403.000 |
|
49.280.000 |
|
-1.123.000
|
Gebyrer |
|
230.000 |
|
102.000 |
|
-128.000
|
I alt |
|
50.633.000 |
|
49.382.000 |
|
-1.251.000
|
Der er et afsat beløb på 2.598.994 kr. til diverse arbejder, der ikke var færdige ved byggeregnskabets afslutning. Disse arbejder vil blive afregnet sammen med de afsatte beløb på boligdelen.