
Aktuelle byggepladser og vejarbejder
Her kan du læse om Ballerup Kommunes aktuelle projekter
Ønsker du at få indblik i aktuelle gravetilladelser i Ballerup Kommune, så klik her for at se kortet: Se kort
-
Der er opstået et større hul i vejen på Ballerup Byvej lige ud for Shell tanken, dette grundet sammenfald i undergrunden.
Der er midlertidigt lagt køreplader på som giver en del støj.
For at mindske støjen vil der den 5. september 2025 efter endt myldretid blive lukket kortvarigt på dette stykke, så der kan blive lagt asfalt rundt om pladen, så støjen reduceres.
Hullet forventes at blive lukket endeligt i uge 38.
-
Der udføres renoveringsarbejde på broen ved krydset Rugvænget/Hold-an Vej i perioden tirsdag den 2. september til cirka slutningen af december 2025.
Arbejdet omfatter udskiftning af membranen på broen og afsluttes med etablering af ny brobelægning. Arbejdet udføres på hverdage i tidsrummet kl. 7.00–18.00.
I perioden indsnævres vejen, og arbejdet opdeles i to etaper:
Etape 1 (Uge 36 – uge 42)
- Trafikken afvikles i det sydlige spor som dobbeltrettet trafik.
- Det er tilladt at foretage venstre- og højresving i krydset samt ligeudkørsel for trafikken fra Rugvænget.
- For lastbiler og busser der skal ind på Rugvænget etableres en omkørselsrute via Kornvænget (tavler og pile bliver opsat i området).
- Movia-busser fra Hold-an Vej til Rugvænget er undtaget.
Etape 2 (Uge 43 – uge 51)
- Trafikken afvikles i det nordlige spor som dobbeltrettet trafik.
- Det er tilladt at foretage venstre- og højresving i krydset samt ligeudkørsel.
- For lastbiler og busser etableres en omkørselsrute via Kornvænget.
- Movia-busser fra Rugvænget til Hold-an Vej er undtaget.
Busdriften
I forbindelse med den midlertidige trafikafvikling vil servicebussen 834 køre den modsatte vej rundt i området.
Ændret rute:
Ballerup Boulevard – Hold-An Vej – Rugvænget – Bygvænget – Kornvænget – Hold-An Vej, hvorefter bussen fortsætter ad den normale rute.
Vi gør opmærksom på at, service bus 835 fortsat vil køre den normale rute uden ændringer.
Støj
Arbejdet vil desværre medføre støj. Vi bestræber os dog på at begrænse generne mest muligt gennem valg af støjsvagt materiel og hensigtsmæssig arbejdsgang. Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre.
Tidsplan
Tidsplanen er vejledende og kan ændre sig undervejs. For eksempel kan dårligt vejr i anlægsperioden forsinke arbejdet.
Om vej- og asfaltarbejdet
Evt. opdateringer og ændringer til vejarbejdet findes på ”Aktuelle byggepladser og vejarbejder” på vores hjemmeside via dette link: www.ballerup.dk/byggepladser
Entreprenør
MT Højgård A/S
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os
Projektleder: Fadi Chheiber
E-mail: fchh@balk.dk
-
Etablering af ny råvandsledning fra Måløv til Ballerup
I forbindelse med etablering af ny råvandsledning fra Måløv til Ballerup henover efteråret vil der være ændringer i de trafikale forhold.
Det betyder, at
• den inderste vognbane er spærret, men svingbanerne er fortsat åbne
• hastigheden er nedsat til 50 km/t på strækningen, der graves (se kort nedenfor)
• der vil være dobbeltrettet cykelsti
• Politiet kan være til stede for at hastighedsmåleGravearbejdet er opdelt i 3 etaper.
Den røde er den 1. etape – dvs. Ballerup Byvej mellem Vestbuen og Hold An vej (uge 33-40)
Den orange er 2. etape – dvs. Ballerup Byvej mellem Hold An vej og Ring 4 (uge 33-34)
Den gule er 3. etape – dvs. Ballerup Byvej mellem Ring 4 og Malmparken (uge 36-47)
-
Udskiftning af vejbelysningen
Nu opstarter arbejdet med at udskifte de sidste ca. 3.500 kviksølvholdige lyskilder i Ballerup Kommunes vejbelysning.
De moderne LED lyskilder, der bliver opsat, har bl.a. den fordel, at de bruger langt mindre energi end de gamle lyskilder.I den første fase, der omfatter ca. 1.400 lyskilder, vil der blive udskiftet hele lysarmaturer eller lysindsatse i eksisterende lysarmaturer.
Derimod er der på nuværende tidspunkt ingen planer om at udskifte lysmaster og jordkabler i denne fase.I den anden fase, der omfatter ca. 2.100 lyskilder, vil der, foruden udskiftning af hele lysarmaturer eller lysindsatse i eksisterende lysarmaturer, også blive udskiftet en del lysmaster med tilhørende jordkabler.
Den fysiske tilgængelighed vil kun i begrænset omfang blive påvirket af projektet.
I de tilfælde, hvor det kun er selve lysindsatsen, der skal udskiftes, forventes arbejdstiden ved hvert lyspunkt at være mellem 10 og 30 minutter.
Hvis hele lysarmaturet skal skiftes, forventes arbejdstiden ved hvert lyspunkt at være mellem 30 og 60 minutter
Hvis der også skal skiftes lysmaster og jordkabler, kan en given strækning blive påvirket af gravearbejde fra nogle få dage til et par uger, afhængig af strækningens længde.Tidsplan, Fase 1
Projekt område 1 udføres i perioden 11/8 til 31/8
• Bakkesvinget
• Bakketoften
• Bavnevolden
• Brydegårdsvej
• Dyssemarken
• Engtoften
• Hellevangen
• Liljevangsvej
• Nørreled
• Passet
• VadsbjergProjekt område 2 udføres i perioden 25/8 til 21/9
• Bækholmen
• Damholmen
• Moseholmen
• Myrholmen
• Sti Moseholmen/Vaseholmen
• Søholmen
• Søndergårds Alle
• VaseholmenProjekt område 3 udføres i perioden 8/9 til 21/9
• Buestræde
• Gjørdingvej
• Grønbjergvej
• Jægerstræde
• Skyttestræde
• Snarestræde
• Tjæreborgvej
• Ulborgvej
• ØsterhøjvejProjekt område 4 udføres i perioden 8/9 til 28/9
• Eskilsbjerg
• Jonstrupvej
• Lærkevangen
• Mellemvej
• Måløvhøjvej
• Nørrevej
• Steffensbjerg
• Studekrogen
• Svalebo
• Søndervej
• Tvendagervej
• VibeskræntenProjekt område 5 udføres i perioden 15/9 til 5/10
• Bispevangen
• Brostykket
• Degnevangen
• Gl Skolevej
• Klokkerhaven
• Lindbjergvej
• Lindevænget
• Mosevej
• Nygårdsvej
• Nyvangen
• Pederstrupvej
• Præstevænget
• Solhøj Vænget
• VandværksvejProjekt område 6 udføres i perioden 22/9 til 12/10
• Abildvænget
• Agertoften
• Birkebakken
• Dalvænget
• Damtoften
• Ellebakken
• Ellegårdsvej
• Flakhaven
• Flakhaven
• Grønnemarken
• Hirsevangen
• Hyldetoften
• Kildetoften
• Nytoften
• Roasvej
• Toftebjerghaven
• Tåregårdsvej
• ÅgerupvejProjekt område 7 udføres i perioden 29/9 til 19/10
• Gl. Rådhusvej
• Højdevej
• Hørhaven
• Langekærvej
• Lerbjergvej
• Linde Alle
• Møllevej
• Parkvej
• Rugvænget
• Slettebjergvej
• Solvej
• Ved Parken
• Ærtedamsvej
• ØstervejTidsplan Fase 2
Projekteringen af denne fase er endnu ikke afsluttet, men det forventes, at arbejdet kan igangsættes i fjerde kvartal 2025.Bygherre
Ballerup KommuneEntreprenør
EDF Danmark A/SSpørgsmål til arbejdet
Projektleder Flemming Raun-Petersen
Mail: fler@balk.dk
-
I forbindelse med etablering af ny råvandsledning fra Måløv til Ballerup, vil der frem til slutningen af september i år være ændringer i de trafikale forhold for cyklister på strækningen mellem Smørum Parkvej og Vestbuen.
Trafikale ændringer
Den sydlige cykelsti mellem krydset Smørum- og Måløv Parkvej og Vestbuen/Jonstrupvej vil være spærret frem til slutningen af september. Der vil i hele perioden være dobbeltrettet cykelsti på den nordlige side af Ballerup Byvej.Tidsplan: fra maj - slutningen af september 2025
Tidsplanen er vejledende, og der kan forekomme ændringer.Dårligt vejr kan forsinke arbejdet.
Mere information: Opdateringer og ændringer findes på vores hjemmeside: www.ballerup.dk/byggepladser
Kontakt: e-mail: trafikoganlaeg@balk.dk
-
Vi påbegynder renovering af fortovet på den nordlige side af Brydehusvej mandag den 19. maj 2025. Arbejdet forventes afsluttet senest ultimo august 2025.
Fortovet udskiftes, da det er i meget dårlig stand. I alt renoverer vi en strækning på knap 900 meter. Arbejdet udføres sidevis, og der vil være adgang til ejendommene under hele forløbet.
Samtidig reparerer vi defekte brønde som forberedelse til udlægning af ny asfalt på vejen.
Kort over strækningen med fortovsarbejdet:
Støj
Arbejdet vil desværre medføre støj. Vi bestræber os dog på at begrænse generne mest muligt gennem valg af støjsvagt materiel og hensigtsmæssig arbejdsgang. Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre.
Tidsplan
Tidsplanen er vejledende og kan ændre sig undervejs. For eksempel kan dårligt vejr i anlægsperioden forsinke arbejdet.
Om vej- og asfaltarbejdet
Evt. opdateringer og ændringer til vejarbejdet findes på ”Aktuelle byggepladser og vejarbejder” på vores hjemmeside via dette link: www.ballerup.dk/byggepladser
Entreprenør
P.P. Brolægning A/S
Gundsø Entreprenør Forretning A/S
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os
Projektleder: Fadi Chheiber
E-mail: fchh@balk.dk
-
Forbindelsesgang med vægt på lysindfald mellem bygningerne i Kornblomsten med plads til leg og bevægelse.I dette projektet omdanner vi Kornblomsten fra tre institutioner til ét samlet børnehus for børn i vuggestue- og børnehavealderen. Tidligere lå der en fritidsordning i Kornblomsten, som nu er fraflyttet i foråret 2025. I stedet for skal Kornblomsten huse fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Se flere billeder nedenfor.
Ændringer ved renoveringen
Udover en renovering af inde- og udearealerne udvider vi Kornblomsten med:- 1 nyt hus med grupperum, puslerum og garderobe, så der i alt er 10 grupperum
- 2 liggehaller
- 2 opvarmede forbindelsesgange, som forbinder alle bygninger på tværs for at optimere flowet i bygningen og sikre at maden til børnene kan leveres uden brug af termokasser
- Tilbygning med produktionskøkken + servicefaciliteter
Trafikgener
Vi forventer ingen nævneværdige trafikgener, mens arbejdet står på. Dog kan der i få tilfælde forekomme større køretøjer eller levering af materialer ved matriklen, som vil ophøre, så snart ærindet er afsluttet.Tidsplan
Projektet gik igang i juni 2025, og vi forventer, at det bliver afsluttet i august 2026 (Tidsplanen er på nuværende tidspunkt under revision)Bygherre
Ballerup KommuneEntreprenør
Adserballe & Knudsen A/SProjektleder
Kontakt projektleder Mustafa Yasar på telefon +45 2422 7981 eller mail muya@balk.dk, hvis du har spørgsmål til projektet.Stort fællesrum med plads til leg og bevægelse samt samvær på tværs.
Oversigt over den samlede institution med forbindelsesgange og nye rum mv.
-
Eksisterende grupperum i Børnehuset Kærlodden ombygges for at de enkelte grupper kan arbejde bedre sammen på tværs af børnehusets fysiske rammer.
Projektet omhandler nedrivning af en eksisterende indvendig væg for opsætning af ny mobil foldevæg samt udskiftning/ændring af eksisterede bygningsdele, så de lever op til nutidige krav og standarder.
Selve renoveringsarbejdet opstartes i uge 19, 2025 og løber frem til slutningen juni 2025.
Tidsplan
Maj 2025 - september 2025
Bygherre
Ballerup Kommune
Entreprenør
Curacon A/S
Spørgsmål til arbejdet
Projektleder André Vallinas
Mail anva@balk.dk -
Der etableres Saunagus- og vinterbad som tilbygning til East Kilbride badet.
Tidsplan
24. februar – 16. oktober 2025Bygherre
Ballerup Kommune, Center for EjendommeTotalrådgiver
Alex Poulsen Arkitekter A/S
info@alexpoulsen.dkHovedentreprenør
Christiansen & Essenbæk A/S
info@ceas.dkFagentreprenør
Dansk Vandteknologi A/S
info@danskvandteknologi.dkSpørgmål til arbejdet
Projektleder Dan Frank
dfab@balk.dk -
Ordblindeinstituttet (hjemmeside: www.oi.dk) skal som en del af en større rokade flytte ind på Parkskolen på Gl. Rådhusvej 13, 2750 Ballerup. Derfor ombygger vi Parkskolens nordfløj til indflytning af Ordblindeinstituttet.
Flere fællesskaber på Parkskolen
Vi indretter en ny fælles administration for Ballerup Ungdomsskole (BASK) og Bamuk (Ballerup musikskole) i stueetagen i østfløjen. Og Parkskolens brugere vil fremover deles om både de eksisterende og nye funktioner, og det betyder, at huset kan være aktivt i flere af døgnets timer på sigt. Det vil gøre huset levende og skabe større tryghed i udearealerne.Derudover indretter vi skolegården på ny, mens vi ogsåændrer parkerings- og tilkørselsforholdene til skolen.
Fremtidig parkering
Vi fjerner parkeringsmulighederne fra gårdrummet for at give plads til fysisk bevægelse og ophold. Parkeringspladserne bliver genetableret med en stor parkeringsplads øst for Parkskolen med indkørsel fra Parkvej og en ny handicapparkeringsplads syd for skolen med indkørsel fra Gl. Rådhusvej.Status pr. 9. september 2025
De mest støjende dele af nedrivningsarbejdet på Parkskolen er nu afsluttet. I løbet af de næste måneder fortsætter vi med at ombygge, og vi forventer en del mindre støj i den forbindelse.Der er konstateret fund af asbest i nogle lokaler i østfløjen. Det er blevet håndteret efter reglerne, og vi er ved at afslutte en fuld oprensning i lokalerne. Vi har stræbt efter at udføre asbestsaneringen på så kort tid som muligt, dog har musikskolens drift været påvirket.
Parkering
Se billede nedenfor. Vi forventer, at den store nye parkeringsplads øst for Parkskolen står færdig med udgangen af september 2025. Parkeringspladsen har indkørsel fra Parkvej. Når parkeringspladsen er færdig, lukker vi for parkering af almindelige biler inde i skolegården med henvisning til den nye parkeringsplads.I en kort periode bibeholder vi to handicapparkeringspladser inde i skolegården samt mulighed for afsætning af passagerer. Inden udgangen af oktober måned forventer vi at tage den nye handicapparkeringsplads med indkørsel fra Gl. Rådhusvej syd for skolen i brug. Her vil være syv handicappladser samt tre handicapbuspladser. Når parkeringspladsen er taget i brug, lukker vi gården for indkørsel af alle køretøjer - undtaget byggepladstrafik i ombygningsperioden.
Tidsplan
April 2025 til januar 2026Bygherre
Ballerup Kommune, Center for EjendommeHovedentreprenør
Rydendahl A/SSpørgsmål til projektet
Kontakt projektleder Kristine Sørensen
krs1@balk.dk -
I forbindelse med flytning af Brydehuset ombygger vi ejendommen på Industriparken 31 til fremtidig brug af Brydehuset.
Tidsplan
Den 2. juni – 14. november 2025Bygherre
Ballerup Kommune, Center for EjendommeTotalrådgiver
Alex Poulsen Arkitekter A/S
info@alexpoulsen.dk
Hovedentreprenør
LKA Entreprise A/S
Info@lka-entreprise.dkSpørgsmål til arbejdet
Projektleder Dan Frank
dfab@balk.dk -
Fra december 2024 til november 2025 anlægger Novafos nye vandrør. Arbejdet forventes kun at påvirke fremkommeligheden i lille grad.
Befolkningen i Ballerup og kommunerne omkring vokser, og det samme gør behovet for drikkevand. Det er baggrunden for, at Novafos er i gang med at opføre et nyt og moderne vandværk i erhvervsområdet Lautrupvang. Vandværket er en del af en større forsyningsplan, der skal sikre, at Novafos til hver en tid kan levere tilstrækkeligt med rent drikkevand til dig og din familie. Fra kildepladser flere steder i Ballerup skal grundvandet i rør i jorden føres ind til vandværket, hvor det bliver filtreret og iltet, før du kan bruge det til dit morgenbad og din aftenkaffe.
På kortet kan du se, hvor vi skal arbejde. Arbejdet koordineres med et andet projekt i området, så du forstyrres mindst muligt af maskiner og larm. Der kan dog forventes støj fra maskiner i tidsrummet kl. 7-18, som er den normale arbejdstid for bygge- og anlægsarbejder.
Vi tilrettelægger arbejdet med fokus på, at både cyklister og fodgængere bliver ledt sikkert forbi arbejdsområdet. En mindre del af vores arbejde foregår i Damgårdsparken ved Ballerup Rådhus, og her vil der i en kortere periode være reduceret adgang til nogle af parkens stier. Der vil alle steder være skiltet i forbindelse med arbejdsområderne, så det er muligt at orientere sig.
-
Ballerup Kommune anlægger i samarbejde med Novafos en offentlig park med mulighed for friluftsaktiviteter, ophold og leg. Samtidig anlægges parken således, at den kan håndtere kraftige regnvandshændelser. Parken vil også rumme en mere naturlig æstetik, end den vi kender fra den klassiske bypark.
Parken etableres på den tidligere Baltorpplæne med Baltoppen Live, Next og TEC og de øvrige nye bebyggelser i Parkkvarteret som ramme herfor.
Tidsplan
Maj 2025 til juni 2026Bygherre
Ballerup kommuneEntreprenør
Møllerløkkegaard A/SSpørgsmål til arbejdet
Projektleder Yasmin van der Maal
klimparken@balk.dk -
Nu starter byggepladsen op på Præstevænget, hvor Plejehjem Toftehaven udvides
Første skridt er bygning af tre nye boliger og en forbindelsesgang. Der vil blive etableret 48 nye plejeboliger med tilhørende fællesarealer og servicearealer.
Byggeriet indgår i Ballerup Kommunes planer for udvidelse af kapaciteten på plejecenterområdet.
Tidsplan
Vi forventer, at de tre boliger m.m. er færdige udvendigt i august/september måned 2025, og at de er klar til indflytning den 1. januar 2026. De 48 boliger forventer vi at gå igang med sent forår 2026 med afslutning og indflytning sidst på året i 2027.
Bygherre
Boligselskabet Baldersbo
Spørgsmål til arbejdet
Projektleder Karsten Schrøder
ksc@balk.dk
Klik her og læs mere om projektet på Baldersbos hjemmeside
-
Billedet viser, hvordan rådhuset kommer til at se ud efter vinduesudskiftningen. Vinduerne på Ballerup rådhus er nedslidte, og vi er derfor gået i gang med at udskifte dem.
Vi laver en vinduesløsning med naturlig ventilation. Via drivtryk vil den naturlig ventilation bidrage til nedkøling af bygningen uden brug af køleanlæg. Den nye vinduesventilationsløsning vil fungere i kombination med det eksisterende ventilationsanlæg, der sørger for luftskifte overalt i bygningen løbende.
Tidsplan
Maj til december 2025Bygherre
Ballerup KommuneEntreprenør
Eiler Thomsen
CVR: 12843747Projektleder
Kontakt projektleder Anne Marie Jørgensen på mail ajr1@balk.dk, hvis du har spørgsmål til projektet. -
I forbindelse med renovering af Stationsvej og området ved de orange bænke vil dele af Stationsvej være spærret af, da der skal kunne køre maskiner frem og tilbage med materialer
Dette vil betyde at der kun er gennemgang for gående og cyklister der trækker cyklen i hele perioden
Vi starter med området ved de orange bænke, fortsætter efterfølgende på siden med Cafe Iglo og slutter på siden ved apotek og MenyArbejdet vil foregå fra 5. maj til ultimo oktober 2025.
Støj
Vi kommer til at støje, men vi forsøger at begrænse det bedst muligt ved valg af maskiner og materiel. Vi beklager de gener, det måtte medføre.
Tidsplan
Tidsplanen er kun vejledende, og der er forbehold for evt. ændringer. Er vejret dårligt i anlægsperioden, kan arbejdet blive forsinket.
Entreprenør
Nordkysten A/SSpørgsmål til arbejdet?
Projektleder: Christoffer Taxfeldt
E-mail: trafikoganlaeg@balk.dk -
Der bliver udrullet fjernvarme i både Måløv og Egebjerg.
Vejarbejderne foregår på nedenstående veje i de to respektive områder:
Måløv:
Ved Gershøj
Jungshøjvej
Måløv Hovedgade 148-142A
Måløv Hovedgade 140 - Gershøjvej
Måløv Hovedgade 105-113B
Måløv Hovedgade (Gershøjvej-Kratvej)
Måløv Hovedgade (Ved Kratvej)
Måløv Hovedgade (Kratvej-Liljevangsvej)
Kratvej 1-5
Liljevangsvej 9-15
Egebjerg:
Solbrinken
Tværvænget
Nysøvang
Søgårdsvej 5-21
Edelsmindevej
Skovledvej
Moselodden
MacNiven Alle
MacMillan Alle
Skovvej (Kildesvinget-Edelsmindevej)
Skovvej 131-149
Skovvej 105-113
Tidsplan:
Du kan følge med i status på gravearbejdet på de enkelte veje, på Vestforbrændingens gravekort via dette link.
Bygherre:
Vestforbrænding
Entreprenør:
MJ Eriksson
Vil du vide mere:
Du kan finde mere information om fjernvarmeudrulningen i Ballerup Kommune på Ballerup Kommunes hjemmeside, her: https://ballerup.dk/fjernvarme, eller på Vestforbrændingens hjemmeside, her: https://vestfor.dk/privat/fjernvarme?canvas=%2Fprivat%2Ffjernvarme%2Ffjernvarme-ballerup-kommune.
Spørgsmål til arbejdet kan rettes til:
For spørgsmål til gravearbejdet generelt: Kontakt Vestforbrændingens entreprenør, MJ Eriksson A/S på tlf. nr. 53 56 83 41.
For generelle spørgsmål vedr. fjernvarmeudrulning i Ballerup Kommune: Kontakt Vestforbrændingen på mail kundeservice@vestfor.dk eller på tlf. nr. 70257060
-
Arbejdet med at binde det nye Skovlunde bymidte nord sammen med bymidte syd via tunnelen under Ballerup Boulevard fortsætter. .
Projektet har til formål at skabe en sikker, tryg og tilgængelig (handicapvenlig) forbindelse mellem de to dele af Skovlunde.
Der er indtil videre gennemført to etaper, og vi kommer snart til den 3. etape.
Etape 1 var forkortning af tunnel og den gamle trappe, så der blev plads til det nye bytorv, samt opbygning af beton-delen af elevatortårnet.
Etape 2 var anlæg af rampe på sydsiden til Ballerup Boulevard, samt ombygning af trappe for at gøre adgangen fra tunnelen mere handicapvenlig..
Etape 3 kommer primært til at bestå i at bygge elevatoren på nordsiden af boulevarden, men der er også mange ting ved trappen der bliver lavet færdig sideløbende med elevatorarbejdet. Blandt andet bliver der sat håndlister op, så der er noget at støtte sig til, og området vil få mere lys.
Vi har løbende under etape 2 lavet forskellige mindre tiltag for at øge tilgængeligheden på nordsiden - de sidste mangler på den front vil blive indarbejdet i etape 3.
Under en del af anlægsarbejdet vil det være nødvendigt at lukke tunnelen.
Tidsplan for anlæg etape 3:Forventet opstart uge 43 og færdiggørelse midt april 2026.
Bygherre
Ballerup KommuneSpørgsmål til projektet kan rettes til:
Projektleder Michael Gärtner Nielsen
-
Asfaltarbejde på Ejbyvej – vejen lukkes midlertidigt
Vi gør opmærksom på, at der udføres asfaltarbejde på Ejbyvej i perioden torsdag den 31. juli til og med fredag den 15. august.
Arbejdet omfatter udskiftning af asfaltbelægningen på strækningen mellem Ejbyvej 111 (Hønsebyen) og kommunegrænsen ved Glostrup. Arbejdet vil foregå i hverdage mellem kl. 7:00 til kl. 18:00.
I dette tidsrum vil Ejbyvej være spærret for al trafik. Det vil dog være muligt at køre til- og fra Ejbyvej 111 (Hønsebyen) fra nordlige retning.
Uden for arbejdstiden vil vejen være åben for trafik som normalt.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive opsat afspærringer i den pågældende periode, i begge sider af vejen. Der opsættes omkørselspile for alternativ rute.
Støj
Arbejdet vil desværre medføre støj. Vi bestræber os dog på at begrænse generne mest muligt gennem valg af støjsvagt materiel og hensigtsmæssig arbejdsgang. Vi beklager de gener, arbejdet måtte medføre.
Tidsplan
Tidsplanen er vejledende og kan ændre sig undervejs. For eksempel kan dårligt vejr i anlægsperioden forsinke arbejdet.
Om vej- og asfaltarbejdet
Evt. opdateringer og ændringer til vejarbejdet findes på ”Aktuelle byggepladser og vejarbejder” på vores hjemmeside via dette link: www.ballerup.dk/byggepladser
Entreprenør
Peab Asfalt A/S
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os
Projektleder: Fadi Chheiber
E-mail: fchh@balk.dk
-
Der er nu anlagt parkeringspladser på Ballerup Boulevard mellem Bybuen og Haretoften på nordsiden mod Lilletoften. I løbet af 2025 bliver støjskærmen åbnet der ved stien til Lilletoften.
Åbningen af støjskærmen bliver lavet ved at der sættes et nyt, lidt længere, stykke støjskærm foran åbningen så støjen stadig bliver forhindret.
Tidsplan:
Parkering åbnet fra d. 10. marts 2025
Støjskærm bliver anlagt senest oktober 2025.
Bygherre:
Ballerup Kommune
Entreprenør:
Nordkysten A/S
Spørgsmål for projektet kan rettes til:
Projektleder Michael Gärtner Nielsen -
Som en del af udviklingen af Skovlunde Bymidte – Nord, skal Bybuen ombygges.
Ombygningen af Bybuen er opdelt i to etaper, hvoraf den første etape, Etape 1, blev udført i foråret 2024, hvor krydset Ballerup Boulevard/Bybuen og Bybuen blev ombygget hen til sidevejen Lilletoften.
Den anden etape, Etape 2, omhandler ombygning af hele Bybuen med enkeltrettede cykelstier (cykelstier i begge sider af vejen), nye fortove og overkørsler, hastighedsdæmpende foranstaltninger (en hævet flade og to bump), beplantning, renovering af vejbelysning og ny asfaltbelægning.
Trafikafvikling under anlægsarbejdet
Projektet kan desværre ikke udføres uden at genere trafikken. Vi kommer til at fylde på vejen – og det beklager vi på forhånd.
Ensretning af Bybuen i retning mod Torvevej:
Når vi etablerer cykelstier og fortove på begge sider af vejen, bliver Bybuen ensrettet i retning mod Torvevej. Dette arbejde foregår i perioden tirsdag den 22. april til fredag den 22. august 2025.
På nedenstående kort er der med grøn markering vist den strækning på Bybuen, som ensrettes i retning mod Torvevej:I denne periode kan man som bilist køre ind til Bybuen fra Ballerup Boulevard, og ud fra Bybuen på Torvevej. Det vil være muligt at køre ind på Bybuen fra Torvevej, men her møder man vejspærringen umiddelbart før udkørslen fra Skovlunde Torv, hvor man ikke kan fortsætte kørsel i retning mod Ballerup Boulevard.
Cyklister og fodgængere vil i denne periode blive henvist til modsatte fortov, og cyklister vil blive bedt om at stå af cyklen og trække.
Sideveje og indkørsler vil i denne periode ikke være afspærret.
Buslinjerne 142 og 145 bliver i denne periode ikke påvirket af anlægsarbejdet.
Servicebuslinje 834 bliver i denne periode omlagt, så den kører fra Skovlunde st. ad Torvevej og Ballerup Boulevard, hvorefter den svinger til højre ad Lilletoften og fortsætter ad normal rute. På den omlagte strækning vil servicebussen betjene stoppestedet Center Syd/Ballerup Boulevard. Servicebussen vil således ikke betjene den første del af vinkestrækningen på Lilletoften.
Lukning af Bybuen for gennemkørsel:
Når vi etablerer hævet flade på Bybuen, som strækker sig forbi både overkørslen til Ringtoften og udkørslen fra Skovlunde Torv, vil Bybuen være spærret for gennemkørsel. Dette arbejde foregår i perioden mandag den 25. august til fredag den 14. november 2025.
På nedenstående kort er der med rød markering vist den strækning på Bybuen, som afspærres i forbindelse med etablering af hævet flade:I denne periode kan man som bilist køre ind til Bybuen fra både Ballerup Boulevard og fra Torvevej. Når man kører ind til Bybuen fra Ballerup Boulevard møder man vejspærringen umiddelbart før sidevejen Ringtoften, og når man kører ind til Bybuen fra Torvevej møder man vejspærringen umiddelbart før udkørslen fra Skovlunde Torv.
Cyklister og fodgængere vil i denne periode kunne passere på begge sider af vejen, også forbi vejafspærringen.
Indkørslen fra Bybuen til Ringtoften bliver i denne periode spærret. Ind- og udkørsel til og fra Ringtoften vil i denne periode skulle foregå fra krydset Ballerup Boulevard/Lilletoften.
Adgangen til parkeringspladsen bag Lagkagehuset vil blive begrænset i perioden, i forbindelse med etablering af hævet flade på Bybuen:
- I perioden 25. august til 25. september 2025 vil adgangen til parkeringspladsen bag Lagkagehuset skulle foregå fra Torvevej-siden, ved opkørsel på cykelsti og fortov. Adgang til parkeringspladsen vil i denne periode kun være tilladt for almindelige personbiler.
- I perioden 25. september til 14. november 2025 vil adgangen til parkeringspladsen bag Lagkagehuset været helt spærret.
- I hele perioden, fra. 25. august til 14. november 2025, vil nuværende affaldsøer på arealet blive flyttet ud på Bybuen (Torvevej-siden), og affaldshåndteringen vil således foregå derfra.På nedenstående kort er der med rød markering vist den strækning på Bybuen, som afspærres i forbindelse med etablering af hævet flade, den blå cirkel angiver midlertidig placering af affaldsø, og den gule streg angiver adgangsforholdene til og fra parkeringspladsen i perioden 25. august til 25. september 2025:
Udkørslen fra Skovlunde Torv vil i denne periode også være afspærret. Ind- og udkørsel til og fra Skovlunde Torv vil i denne periode skulle foregå via indkørslen til Skovlunde Torv, som i denne periode omdannes til både ind- og udkørsel.
Buslinjerne 142 og 145 vil i denne periode ikke have mulighed for at betjene busstoppestedet på Skovlunde St., og i stedet flyttes busstoppestedet fra Skovlunde St. til Torvevej (se gul cirkel på forrige kort med rød markering af vejspærring).
Servicebuslinje 834 bliver i denne periode også omlagt, så den benytter det midlertidige stoppested på Torvevej, hvorefter den fortsætter ad Torvevej og Ballerup Boulevard, hvor den svinger til højre ad Lilletoften og fortsætter ad normal rute. På den omlagte strækning vil servicebussen betjene stoppestedet Center Syd/Ballerup Boulevard. Servicebussen vil således ikke betjene den første del af vinkestrækningen på Lilletoften.
Tidsplan
22. april 2025 – 14. november 2025
Bygherre
Ballerup Kommune
Entreprenør
Würtz Gruppen A/S
Spørgsmål til arbejdet?
Projektleder Wael El-Mahmoud
waee@balk.dk -
Eksisterende grupperum i Børnehuset Lilletoften ombygges for at optimere forholdende i forhold til det pædagogiske arbejde.
Arbejdet omhandler mindre ombygning i Børnehuset Lilletoften, Lilletoften 21-23, 2740 Skovlunde, herunder:
- nedrivning og opsætning af indvendige gipsvægge i mindre omfang (for ændret rumdisponering)
- istandsættelse af overflader (gulv, væg og loft) i berørte områder
- tilretning af tekniske installationer (el, varme og ventilation)
Selve renoveringsarbejdet opstartes i uge 19, 2025 og løber frem til start/medio juni 2025.
Tidsplan
05.05.2025 – 06.06.2025.Bygherre
Ballerup KommuneEntreprenør
FaxeSnedkeren A/SSpørgsmål til arbejdet
Projektleder André Vallinas
Mail anva@balk.dk -
Eksisterende grupperum og toiletter ombygges i Børnehuset Villa Kulla for bedre at kunne favne de børnegrupper, som i dag benytter børnehuset.
I den forbindelse vil der i uge 42 blive etableret byggeplads på børnehusets og kommunens matrikel.
Der vil derfor være transport til området med materiel for byggepladsen, som f.eks. containere, skurvogne m.m.
Selve renoveringsarbejdet opstartes i uge 43 og løber frem til efteråret 2025.
Tidsplan
14.10.2024 – 31.09.2025.Bygherre
Ballerup Kommune
Entreprenør
Bela-Byg A/SSpørgsmål til arbejdet
Projektleder André Vallinas
anva@balk.dk -
Der bliver udrullet fjernvarme i Skovlunde.
Fase 1 går i gang den 1. april 2025 og vedrører Åbyvej, fra Ballerup Boulevard til Ejbyvej – inkl. alle sideveje til Åbyvej. Denne fase inkluderer ligeledes hjørnet af Lundebjerg (mod Ballerup Boulevard), samt selve Ballerup Boulevard mellem Lundebjerg og Torvevej.
Arbejdet vil medføre trafikale gener med sig, såsom dårligere adgangsforhold for borgere og bilister, ensretning af Åbyvej, samt spærring af hhv. indkørslen og udkørslen til Lundebjerg i enkelte perioder, med omkørsler til følge. Desuden spærring af Ballerup Boulevard i en weekend, på strækningen mellem Torvevej og Lundebjerg. Der vil blive skiltet med infotavler inden arbejderne igangsættes.
Anden fase forventes at blive igangsat 1. august 2025 og vedrører den sydlige del af ”Viften”.
Tredje fase forventes at blive igangsat 1. oktober 2025 og vedrører resten af ”Viften” inkl. Gl. Skovlunde.
Busomlægninger
Samtidigt med at der udlægges fjernvarme i Skovlunde, ombygger Ballerup Kommune Bybuen i perioden 22. april 2025 – 14. november 2025 (du kan læse mere om dette projekt her: https://ballerup.dk/byggepladser), hvorved busomlægningerne i de to anlægsprojekter er koordineret i tre etaper, som beskrevet nedenfor:
Etape 1: Blev færdig gjort i april.
Etape 2: er færdiggjort, og nu kommer etape 3
Åbyvej ensrettes fra Ejbyvej mod Ballerup Boulevard, og der er ingen busdrift på Åbyvej på hverdage kl. 9-14
Bybuen ensrettes fra Ballerup Boulevard mod Torvevej
Linje 145 kører normal rute (bortset fra hverdage kl. 9-14, hvor den omlægges) så den kører fra Ejbyvej - Kløvertoften - Harrestrupvej - Ballerup Boulevard, og videre ad normal rute via Lundebjerg til Skovlunde st.
Linje 834 omlægges i hele driftsperioden, så den kører fra Kirkebyvej (som er vinkestrækning) kører ad Ejbyvej - Bybjergvej - Ballerup Boulevard og videre ad normal rute ad Lundebjerg - Lundebjerggårdsvej - Torvevej - Pigekvarteret - Torvevej - Ballerup Boulevard - Lilletoften - tv. ad Lilletoften og videre ad normal rute.
Der oprettes midlertidige stoppesteder på Ejbyvej-Bybjergvej ved Hybenvænget, Skovlunde skole og Rosenhavens Plejecenter. Stoppestedet Center Syd/Ballerup Boulevard betjenes på den omlagte rute.
Etape 2a: Er færdiggjort
Som Etape 2, bortset fra at omlægningen gælder hele driftdøgnet, idet Åbyvej bliver spærret ved rundkørslen/Dyregårdsvej
Etape 3: Mandag den 25. august kl. 07 - Fredag den 14. november kl. 18
Bybuen spærres ved Skovlunde Torv og der oprettes et midlertidigt busstoppested på Torvevej som erstatning for Skovlunde st.
Linje 142 omlægges, så den i retning mod Skovlunde st. fortsætter ad Ballerup Boulevard - Lundebjerg - Lundebjerggårdsvej - midlertidigt stoppested
Linje 145 kører normal rute
Linje 834 omlægges, så den kører fra det midlertidige stoppested - Torvevej - Ballerup Boulevard - Lilletoften - tv. ad Lilletoften og videre ad normal rute
I forbindelse med fjernvarmearbejdet i Skovlunde syd vil der være en weekend, hvor Ejbyvej spærres ml. Åbyvej og Kløvertoften, ligesom der vil komme kortere perioder, hvor indkørslen til Lundebjerg bliver spærret. Dette orienterer vi om i god tid, når vi bliver bekendt med de eksakte datoer og omfang.
Etape 3a: Lørdage og søndage den 13.-14., 20.-21. og 27.-28. september 2025 i tidsrummet kl. 08-16
Linje 145 omlægges, så den kører fra Ejbyvej - Kløvertoften - Harrestrupvej - Ballerup Boulevard, og videre ad normal rute via Lundebjerg til det midlertidige stoppested ved Skovlunde st. For at sikre at bussen kan komme igennem på Kløvertoften er der opsat standsnings- og parkeringsforbud ud for de lige numre på Kløvertoften, der er gældende i de 3 weekender i tidsrummet 08-16. Udenfor dette tidsrum er det tilladt at standse og parkere, såfremt det ikke er til gene for færdslen.
Før kl. 8 og efter kl. 16 på lørdage og søndage, samt alle hverdage kører linje 145 normal rute, bortset fra at den benytter det midlertidige stoppested på Torvevej i stedet for Skovlunde st.
Tidsplan:
Du kan følge med i status på gravearbejdet på de enkelte veje, på Vestforbrændingens gravekort via dette link.
Bygherre:
Vestforbrænding
Entreprenør:
MJ Eriksson
Vil du vide mere:Du kan finde mere information om fjernvarmeudrulningen i Ballerup Kommune på Ballerup Kommunes hjemmeside, her: https://ballerup.dk/fjernvarme, eller på Vestforbrændingens hjemmeside, Link
Spørgsmål til arbejdet kan rettes til:
For spørgsmål til gravearbejdet generelt: Kontakt Vestforbrændingens entreprenør, MJ Eriksson A/S, på tlf. nr. 53 56 83 41.
For generelle spørgsmål vedr. fjernvarmeudrulning i Ballerup Kommune: Kontakt Vestforbrændingen på mail kundeservice@vestfor.dk eller på tlf. nr. 70257060.
-
Nyt fællesrum etableres i lokalet, hvor der før har været svømmebad. I forbindelse med fællesrummet vil der også blive etableret et køkken, handicaptoilet samt depotrum. I etagen under fællesrummet vil fællesarealet foran kioskudsalget blive renoveret med nye lofter og gulve.
Adresse: Lundebjerg 72, 2740 Skovlunde
Tidsplan
Ultimo februar – august 2025Bygherre
Ballerup KommuneEntreprenør
Skou Gruppen
CVR: 26 65 46 53Spørgsmål til arbejdet kan rettes til:
Projektleder Anne Marie Jørgensen
ajr1@balk.dk